Tvangsoverspisning (BED)

Her kan du læse om spiseforstyrrelsen tvangsoverspisning, også kendt som BED.

Støt vores arbejde
Selv 2 kr. om dagen kan gøre en forskel for mennesker med spiseforstyrrelser eller selvskade
Indholdsfortegnelse

Tvangsoverspisning - også kaldet Binge Eating Disorder eller blot BED - er en alvorlig psykisk lidelse, hvor den berørte oplever episoder med tvangsmæssige overspisninger efterfulgt af følelser af skam, skyld og væmmelse. Personer med tvangsoverspisning er ofte karakteriseret ved at have mange negative tanker, lavt selvværd samt en følelse af at være forkert. 

Hvad er tvangsoverspisning?

Tvangsoverspisning er en spiseforstyrrelse, der karakteriseres ved tilbagevendende episoder med tvangsmæssige overspisninger, der på engelsk betegnet som “binges”.

For at leve op til diagnosekriterierne for BED skal man overspise mindst én gang om ugen over en periode på minimum 3 måneder. En overspisningsepisode kendetegnes ved, at personen indtager en stor mængde mad inden for et kort tidsrum samtidig med, at han/hun oplever at miste kontrollen over sig selv. Overspisninger er typisk efterfulgt af negative følelser som skam, skyld, væmmelse og lavt selvværd.

Personer med tvangsoverspisning har ikke systematisk kompenserende adfærd, som fx opkastninger, brug af afføringsmiddel, tvangsmotionering mv. Derfor er eller bliver mange med BED overvægtige. Her adskiller spiseforstyrrelsen sig derfor fra bulimi, hvor den kompenserende adfærd typisk regulerer vægten.

Ligesom ved andre spiseforstyrrelser er mennesker med BED ekstremt optagede af mad, krop og vægt. Dette bliver emner, som fylder en unaturlig stor del af deres tanker. 

Der er stor forskel på usunde madvaner og reel tvangsspisning. For at afklare om du måske har brug for at blive udredt og behandlet for en spiseforstyrrelse, kan du starte med at tage testen nedenfor. 

Det er vigtigt at huske, at alle mennesker er forskellige, ligesom BED viser sig forskelligt. Derfor kan du godt lide af en spiseforstyrrelse, selvom du ikke nødvendigvis passer ind i testens kriterier. Hvis du føler, at dit forhold til mad og krop er sygeligt, bør du altid kontakte din læge. 

Test for spiseforstyrrelse
BED kvinde sidder på gulvet, op ad en væg og kigger ind i kameraet.

At være berørt af en spiseforstyrrelse som tvangsoverspisning (BED) betyder, at man har det rigtig svært i forhold til krop, mad og vægt.

Symptomer på BED

Der er mange forskellige symptomer på tvangsoverspisning, og derfor vil lidelsen se forskellig ud hos forskellige personer. Nedenfor beskrives nogle af de tegn og symptomer, som ofte karakteriserer mennesker med BED, men spiseforstyrrelsens udtryk kan variere fra person til person.

En følelse af kontroltab

Personer med BED oplever tilbagevendende, tvangsmæssige overspisninger, hvor en stor mængde mad indtages inden for et kort tidsrum. For at leve op til diagnosekriterierne for BED skal man overspise mindst én gang om ugen over en periode på minimum 3 måneder.

Under en overspisning spiser man, selvom man ikke føler fysisk sult. Oftest indtages maden hurtigere end normalt, og indtil personen føler sig ubehagelig mæt. Selve overspisningen beskrives af mange som en form for trance, hvor man ikke er i stand til at kontrollere, hvad man gør.

Tvangsaspektet af denne spiseforstyrrelse handler derfor om, at den berørte mister kontrollen over madindtaget. Det er derimod ikke tale om tvangstanker- eller handlinger på samme måde, som man fx ser ved OCD (Obsessive Compulsive Disorder).

Et kaotisk følelsesliv

Personer, som lider af BED, opfatter selv, at de har et misbrugslignende forhold til mad, som de bruger til at dæmpe negative følelser. På den måde bliver selve overspisningsepisoderne et forsøg på at opnå ro i et indre kaotisk følelsesliv.

Det er karakteristisk for mennesker med BED at de har lavt selvværd, depressive symptomer samt negative tanker præget af blandt andet ensomhed, angst, sorg, vrede og tomhed. 

En følelse af at være forkert 

Mennesker med BED har typisk en følelse af at være unormale, anderledes og mindre værd. Det skyldes, at de oplever at være i besiddelse af nogle uønskede egenskaber (manglende kontrol over spisning og vægt) som betyder, at de ikke kan leve op til samfundets forventninger til krop og sundhed.

Mange berørte beretter om, at deres overvægt udløser negative reaktioner og fordomme fra omgivelserne. Disse fordomme er blandt andet, at overvægtige mennesker er dovne og blot skal tage sig sammen. Nogen oplever endda at blive udsat for mobning eller diskriminering på baggrund af deres vægt i skolen, på arbejdet og i fritiden. Dette resulterer ofte i, at den berørte ikke trives i sociale sammenhænge og isolerer sig fra andre.

Er høj vægt et symptom på BED?

Høj vægt er ikke nødvendigvis et symptom på BED. Alligevel hænger høj vægt og tvangsspisning ofte sammen. Noget af det mest karakteristiske ved BED er nemlig, at op imod 83% af de berørte har eller får høj vægt. Den høje vægt skyldes overspisningerne og den store mængde af mad, som personen indtager uden efterfølgende at have kompenserende adfærd. Dog er det vigtigt at pointere, at høj vægt ikke er et af diagnosekriterierne for BED. Man kan derfor godt lide af spiseforstyrrelsen, selvom man ikke har en høj vægt. Forskningen viser faktisk, at 17-30% af personer med BED er normalvægtige.

Ligeledes er det langt fra alle med en høj vægt, der lider af BED. Forskningen viser, at høj vægt er en kompleks størrelse, med mange forskellige årsager, som ikke nødvendigvis skyldes en spiseforstyrrelse.

Hvad gør BED ved kroppen?

Tvangsoverspisning kan medføre overvægt og fedme. Det hænger sammen med de hyppige overspisningsepisoder, hvor personen spiser til han eller hun bliver ubehagelig mæt. Overvægt øger risikoen for en række forskellige fysiske sygdomme, hvilket betyder, at mennesker med BED er i særlig risiko for disse sygdomme.

Forskning viser, at personer med BED har mere end dobbelt så stor risiko for at have forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol og fedme omkring organer i maveregionen sammenlignet med personer uden BED. Risikoen stiger med varigheden af lidelsen og graden af overvægt.

Fedme omkring organer i maveregionen kaldes også ”æbleformen”. Æbleformen er problematisk, da tilstanden øger risikoen for en række helbredskomplikationer. Det skyldes at det fedt, der ligger tæt på de store organer og blodkar i maveregionen, medfører forstyrrelser i kroppens stofskifte. Tilstanden øger derfor risikoen for at udvikle type-2-diabetes, hjerte-karsygdom, visse cancerformer, galdesten, urinsyregigt, slidgigt og lungeproblemer.

Fysiske sygdomme

Det er ikke blot på grund overvægt, at personer med BED er i øget risiko for forskellige fysiske sygdomme. Forskning viser, at normalvægtige personer med BED har en betydelig højere risiko for udvikling af en række fysiske sygdomme i forhold til normalvægtige personer uden BED. BED i sig selv øger således risikoen for fysisk sygdom.

En af de fysiske sygdomme, som ofte rammer mennesker med BED er type-2-diabetes. En undersøgelse viser, at personer med BED har op til 9 gange større risiko for at udvikle sygdommen sammenlignet med personer uden BED.

Hos kvinder er der også fundet en sammenhæng mellem BED og tidlig menstruation, menstruel dysfunktion og højere fødselsvægt hos deres børn. Personer med BED har desuden øget risiko for dårlig søvn, hovedpine og nakkesmerter i forhold til personer uden BED.

Psykiske sygdomme

Det er karakteristisk for mennesker med BED, at de har lavt selvværd, depressive symptomer samt negative tanker præget af blandt andet ensomhed, angst, sorg, vrede og tomhed. Mange mislykkede forsøg på vægttab, tilbagevendende overpisninger efterfulgt af skam og skyld gør personen mere og mere opgivende, og de depressive symptomer er ofte resultatet af en sådan længerevarende psykologisk proces.

Op mod hver fjerde person med BED har haft selvmordstanker, og op mod hver ottende har forsøgt at begå selvmord. Personer med BED har 1,5-2 gange så stor risiko for selvmord som personer uden BED. Hvis personen samtidig lider af svær depression, øges risikoen yderligere, og vedkommende vil have op til 3,6 gange så stor risiko for at begå selvmord.

Prognose og sygdomsforløb

Sammenlignet med andre spiseforstyrrelser er prognosen for BED god. Undersøgelser viser, at med den rette behandling kan overspisningsepisoderne på kort sigt reduceres hos 60-90 % af patienterne. Vægtreduktion er sværere at opnå. En follow-up undersøgelse har vist, at hovedparten af patienterne efter seks år ikke længere havde BED, men at en ud af fire fortsat havde en høj vægt.

Dog er det endnu kun et fåtal af danskere med BED, der kommer i behandling. Det skyldes blandt andet, at BED er en forholdsvis ukendt sygdom i samfundet – mange mennesker ved slet ikke, at den eksisterer. De berørte er ofte ikke klar over at deres problem er relateret til en spiseforstyrrelse, før de direkte er blevet konfronteret med lidelsen i TV, blade eller af en sundhedsprofessionel. En del søger derfor først hjælp, når de har kæmpet med spiseforstyrrelsen i mange år. Og potentielt kan der være mange personer, som har BED uden at være klar over det.

En anden årsag til, at kun få personer får behandling for spiseforstyrrelsen er, at der på nuværende tidspunkt findes begrænsede behandlingsmuligheder i det offentlige sundhedssystem. Det skyldes, at BED først i januar 2022 blev en anerkendt spiseforstyrrelse i det diagnosesystem, som anvendes i Danmark. I slutningen af 2018 og igen i 2022 blev der afsat midler til at oprette behandlingstilbud til målgruppen, men disse midler rækker langt fra til at behandle de 40.000-50.000 danskere, som lider af spiseforstyrrelsen.

Vi ved ganske lidt om, hvad der sker med de mennesker, der lider af BED, men ikke kan få behandling. Nogle formår at holde lidelsen stabil og leve med den, mens andre betaler for behandling hos en diætist eller psykolog. Desværre er der også nogle, for hvem lidelsen langsomt forværres.

Personer med spiseforstyrrelser har generelt en forhøjet risiko for tidlig død i forhold til personer uden spiseforstyrrelser. Undersøgelser har vist, at personer med BED har 1,5-2,3 gange så stor risiko for tidlig død i forhold til raske personer. Den forøgede risiko skyldes blandt andet, at der hos personer med BED samtidig er en øget risiko for selvmord.

Komorbiditet

Personer med BED lider ofte også af andre psykiske sygdomme udover spiseforstyrrelsen. Undersøgelser viser, at 4 ud af 5 voksne med livslang BED har minimum én anden psykisk sygdom, og ca. hver anden har tre eller flere andre psykiske sygdomme. BED er derfor den spiseforstyrrelse, hvor psykisk komorbiditet er mest hyppig.

Undersøgelser viser, at depression forekommer hos 50-60 % af personer med BED. Det er den psykiske sygdom, der er mest hyppig hos personer med BED. Angst ses hos ca. 40-50 % af personer med BED. Andre psykiske sygdomme, der forekommer ofte, er bipolare lidelser, PTSD (Posttraumatic Stress Disorder) og ADHD (Attention Deficit/Hyperactivity Disorder).

Derudover har en del personer med BED tidligere haft anoreksi eller bulimi.

Tal og statistik

Tvangsoverspisning er den mest hyppige spiseforstyrrelse og forekommer dermed hyppigere end både anoreksi og bulimi. Det er dog samtidig en overset og forholdsvis ukendt spiseforstyrrelse, som mange mennesker slet ikke ved eksisterer.

Det anslås, at mellem 40.000 til 50.000 danskere i alderen 15-45 år lider af sygdommen. Ud af de 40.000 til 50.000 danskere er ca. 1/4 mænd og 3/4 er kvinder. BED er dermed den spiseforstyrrelse, som flest mænd lider af. På trods af den store andel af mænd, er det langt oftere kvinder, der søger behandling for BED.

Debutalderen for BED ligger typisk omkring de sene teenageår og op til starten af tyverne. Personer med BED har dog ofte kæmpet med slankekure og overvægt siden barndommen, der har udviklet sig til hyppige overspisningsepisoder i teenage- eller ungdomsårene. Ofte har den berørte forsøgt at bekæmpe overvægten i mange år, før hun eller han søger behandling.

Viden om udbredelsen af BED blandt unge er begrænset. Men et nyt dansk studie foretaget blandt 2509 unge finder, at 8,5 % af 16-årige piger og drenge, rapporterer ugentlige overspisningsepisoder, og 2,6 % lever op til diagnosekriterierne for BED. Undersøgelsen viser desuden, at BED forekommer tre gange så hyppigt blandt piger (3,6 %) som blandt drenge (1,2 %) (Olsen et. al. 2020).

Et andet dansk studie har fundet, at 2,7 % af danske 16-17-årige har subthreshold BED (SBED), hvilket vil sige, at de har symptomer på BED uden at leve op til alle diagnosekriterier. Samtidig viser undersøgelsen, at denne gruppe unge har et dårligere mentalt helbred end deres jævnaldrende uden symptomer på BED. De har blandt andet flere symptomer på depression, lavere livskvalitet og flere har selvmordstanker (Andersen et al., 2023).

Årsager til BED

En spiseforstyrrelse er en multifaktoriel lidelse. Det betyder, at der er mange årsager, der tilsammen påvirker udvikling af en spiseforstyrrelse. Disse årsagsfaktorer er både indre og ydre faktorer, som overordnet kan opdeles i tre kategorier; disponerende faktorer, udløsende faktorer og vedligeholdende faktorer.

Disponerende faktorer

Disponerende faktorer ligger tidsmæssigt før spiseforstyrrelsens debut. Man taler om, at man kan være disponeret for at udvikle en spiseforstyrrelse, hvilket betyder, at man har en større risiko end resten af befolkningen. Der skelnes mellem forskellige typer af disponerende faktorer; Sociokulturelle, familiemæssige og individuelle faktorer.

Sociokulturelle faktorer er eksempelvis samfundets normer, kropsidealer, sociale medier mv. Samfundets stigende fokus på kroppen og bestemte kropsidealer har medført, at kroppen er blevet en markør, der signalerer ens identitet og personlighed. Disse samfundsmæssige idealer kan være svære at leve op til, hvilket betyder, at mange mennesker er utilfredse med deres krop og ønsker at tabe sig. Kropsutilfredshed, dårligt selvværd samt slankekurer øger risikoen for udvikling af BED og andre spiseforstyrrelser.

Familiemæssige faktorer dækker over forskellige belastende familieforhold. Undersøgelser viser, at mennesker med BED oftere end resten af befolkningen har været udsat for mobning, omsorgssvigt, fysiske og seksuelle overgreb eller andre typer af traumer. Seksuelt misbrug er den type af traume i barndommen, der er den stærkeste risikofaktor i forhold til udvikling af tvangsmæssige overspisninger og BED. Mindre alvorlige faktorer, såsom ’slankepres’ fra familien kan også øge risikoen for at udvikle BED.

Ligesom ved andre spiseforstyrrelser peger forskningen på, at mennesker med BED er genetisk disponerede. Derudover tyder det på, at der findes specifikke karakteristika i hjernefunktionen ved personer med BED, der adskiller sig fra personer uden BED, men denne forskning er endnu meget begrænset. Det tyder også på, at personer med perfektionistiske karaktertræk har større risiko for udvikling af BED.

Udløsende faktorer

Ligesom andre spiseforstyrrelser er tvangsoverspisning en psykisk lidelse, som udvikler sig gradvist over tid. Lidelsen opstår ikke fra den ene dag til den anden, og der kan gå mange år med kropsutilfredshed, forsøg på vægttab, dårligt selvværd og forstyrret spiseadfærd, før den berørte udvikler spiseforstyrrelsen.

Man taler alligevel om udløsende faktorer for udvikling af en spiseforstyrrelse. For tvangsoverspisning er de udløsende faktorer dem, som til at starte med udløser selve overspisningsepisoderne. Dette er typisk negative følelser som stress, sorg, angst eller utilstrækkelighed. Udløsende faktorer kan derfor eksempelvis være oplevelsen af konflikter, tab, svigt, aktuelle traumer, ændring i livssituation, mobning og præstationskrav. Udløsende faktorer kan være både større eller mindre oplevelser, og en uheldig kommentar fra en kollega på arbejdet kan for nogle være nok til at udløse et behov for en overspisning.

Vedligeholdende faktorer

Vedligeholdelse af tvangsoverspisning sker blandt andet, fordi den berørte oplever, at maden kan dæmpe svære følelser og den indre uro. Mange mennesker med BED beskriver maden som et form for misbrug, som vedkommende er dybt afhængig af. Mange mislykkede forsøg på slankekur og de negative følelser af skam, skyld og væmmelse, som typisk opstår efter en overspisning, gør personen mere og mere opgivende. Dette kan føre til udvikling af depressive symptomer, hvilket øger behovet for overspisninger.

De forstyrrede spisevaner kan desuden medvirke til fejlernæring. Det kan føre til depression, følelsesmæssig ustabilitet, udmattelse og søvnbesvær, som også kan vedligeholde trangen til overspisning.

Graviditet

Undersøgelser har vist, at op mod hver anden gravid, der opfylder diagnosekriterierne for BED, først har udviklet sygdommen, efter vedkommende er blevet gravid. Dette kan skyldes, at graviditet i sig selv er en stor livsomvæltning, både fysisk og psykisk, og netop store livsomvæltninger kan være en udløsende faktor for udvikling af spiseforstyrrelser hos personer, der i forvejen er disponerede og sårbare.

Udvikling af BED under en graviditet kan først og fremmest skyldes, at graviditetsrelaterede hormoner har en indvirkning på gravide kvinders appetit og humør. De spiser mere og kan fx opleve store humørsvingninger. Derudover er der også en teori om, at nogle gravide kvinder får en ”laissez-faire” holdning til uhæmmet spisning, da de har en opfattelse af, at de alligevel vil tage på under graviditeten. Nogle gravide kvinder begynder måske også at overspise som trøst for tab af kontrol over kroppens forandringer under graviditeten.

Behandling af BED

Læs mere om behandlingsrettigheder og behandlingssteder.

Siden 2018 har en række behandlingssteder rundt om i landet modtaget midler fra Sundhedsstyrelsen til gratis behandlingstilbud for mennesker med BED. Efterspørgslen på behandlingen er dog stor, og derfor er der lange ventelister til flere af tilbuddene.

Med støtte fra Sundhedsstyrelsen tilbyder vi gruppebehandling til mennesker med BED til og med 2025. Læs mere om vores behandlingstilbud.

Diagnosekriterier og BED

Vi vil nedenfor referere, hvordan tvangsoverspisning placeres i de gældende diagnosesystemer ICD-10 og DSM-5, samt hvordan lidelsen beskrives i den nye manual ICD-11. 

Siden januar 2022 har BED været en selvstændig diagnose i Danmark, mens lidelsen siden 2013 har været en selvstændig diagnose i den amerikanske diagnosemanual med specifikke diagnosekriterier.

Den 18. juni 2018 offentliggjorde WHO indholdet af den nye version af ICD-manualen. I ICD-11 er BED blevet en selvstændig diagnosekategori. Det forventes, at den nye kategorisering af BED i ICD-11 vil få stor indflydelse på, hvilke behandlingsmuligheder der med tiden vil være for personer i Danmark, der lider af BED. Det forventes også, at samfundet vil blive mere oplyst om sygdommen, og langt flere personer med BED vil blive opsporet og behandlet.

En undersøgelse lavet af videnscenteret i Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade har understreget, hvor vigtigt det er, at information om spiseforstyrrelsen kommer ud i sundhedssystemet og befolkningen. Undersøgelsen har nemlig vist, at personer med BED oplever dét at få en diagnose og finde ud af, at der er andre, der har det ligesom én selv, som noget positivt.

ICD-11 om tvangsoverspisning

Tvangsoverspisning er karakteriseret ved hyppige, tilbagevendende episoder med overspisninger. Overspisningerne skal forekomme minimum en gang om ugen over en periode på flere måneder. En overspisningsepisode forekommer inden for en afgrænset tidsperiode, hvor individet oplever en følelse af kontroltab over spisningen, spiser markant mere eller anderledes end normalt samt oplever, at han/hun ikke kan stoppe spisningen eller kontrollere hvad eller hvor meget, der indtages. Overspisningerne er forbundet med et betydeligt ubehag og er ofte efterfulgt af negative følelser, såsom skyld og væmmelse. I modsætning til bulimi, er overspisningerne ikke efterfulgt af kompenserende adfærd (fx opkastning, misbrug af afføringsmidler eller anstrengende motion).

ICD-10 om tvangsoverspisning

Overspisning er ikke anerkendt som en selvstændig diagnose i ICD-10, hvorfor lidelsen klassificeres under F.50.8 Andre spiseforstyrrelser.

DSM-5 om tvangsoverspisning

A. Gentagne episoder med overspisning. En overspisningsepisode karakteriseres ved begge af de følgende:

  1. Spisning, indenfor en tidsafgrænset periode (fx indenfor to timer), af en mængde mad der helt klart er større end hvad de fleste ville spise i en tilsvarende tidsperiode og under tilsvarende omstændigheder.
  2. En følelse af kontroltab over spisningen under episoden (fx en følelse af ikke at kunne stoppe med at spise eller kontrollere hvad og hvor meget man spiser).

B. Overspisningsepisoderne er forbundet med tre (eller flere) af følgende:

  1. At spise meget hurtigere end normalt.
  2. At spise indtil man føler ubehagelig mæthed.
  3. At spise store mængder mad uden at føle fysisk sult.
  4. At spise alene, fordi man skammer sig over, hvor meget man spiser.
  5. At føle væmmelse ved sig selv, depressiv sindsstemning eller meget skyld efterfølgende.

C. Overspisningerne er forbundet med betydeligt ubehag.

D. Overspisningerne forekommer gennemsnitligt en gang ugentligt i en periode på tre måneder.

E. Overspisningerne er ikke forbundet med gentagende uhensigtsmæssig kompensatorisk adfærd som ved Bulimia Nervosa og forekommer ikke kun som en del af Anorexia Nervosa og Bulimia Nervosa.

Angiv hvis:
Delvis remission: Efter tidligere at have opfyldt alle kriterier for tvangsoverspisning, forekommer overspisning i gennemsnit mindre end en gang om ugen i en vedvarende tidsperiode.
Fuld remission: Efter tidligere at have opfyldt alle kriterier for tvangsoverspisning, har ingen af kriterierne været opfyldt i en vedvarende tidsperiode.

Angiv nuværende sværhedsgrad:
Minimumsniveauet for sværhedsgraden er baseret på frekvensen af overspisningsepisoder (se nedenfor). Sværhedsgraden kan forøges for at afspejle andre symptomer og graden af funktionsnedsættelse.

Mild: 1-3 overspisningsepisoder pr uge.
Moderat: 4-7 overspisningsepisoder pr uge.
Alvorlig: 8-13 overspisningsepisoder pr uge.
Ekstrem: 14 eller flere overspisningsepisoder pr uge.

Læs mere