Spejlven - giv børn og unge realistiske kropsidealer og øget selvværd

Voksnes sprog og kropsbillede smitter, og børn, der er kede af deres krop, får deres sprog et sted fra. Kan du høre dig selv sige?

• ”Ellers tak – jeg er på kur”
• ”Ser min røv stor ud i de her bukser?”
• ’’Ej, hun skulle vist ikke have haft den kjole på, hva'!?’’ 
• ”Så kan jeg jo lige så godt smøre kagen direkte på lårene”
• ”Spaghettiarme og fardunk er bare et træls look”
• ”Hvorfor er jeg altid grim på billeder?”
• ”Sommerkroppen er ikke helt klar endnu”

Vi  skal som voksne ikke kun fortælle vores børn, at deres kroppe er, som de skal være. Vi skal også vise dem, med os selv som eksempler, at vi holder af vores kroppe, som de er. Show it, don't tell it.

Det er derfor vigtigt, at voksne tænker over, hvordan der tales om kroppe i nærheden af børn og unge. Taler du grimt om din egen krop, gør børn og unge det samme om deres.

Når et barn udtrykker kropsutilfredshed, eller noget der kan tolkes som det, er det først og fremmest vigtigt at være nysgerrig og anerkendende.

Man kan fristes til at sige ’pjat, du er smuk, som du er’, eller ’det skal du ikke tage så tungt’. Men det er netop tungt for dem, og det sætter dem derfor under et krydspres, når de har ubehagelige tanker, men ikke bliver taget alvorligt.

Det er vigtigt at anerkende barnets følelser og spørge nysgerrigt ind til, hvorfor barnet har det sådan. Kan det være, fordi barnet er blandt de første eller sidste til at gå i puberteten? Er det, fordi barnet er bekymret for at være anderledes og for at få kommentarer fra andre? Har barnet måske oplevet noget, som var ubehageligt? Har det med barnets køn og identitet at gøre? Eller noget helt andet. Der kan ligge mange ting bag

Det vigtigste er at spørge, lytte og tage udgangspunkt i det enkelte barns perspektiv.

... Går de fra at have en relation til en voksen rollemodel i form af en træner til at være på egen hånd og finde rollemodeller blandt de andre brugere i fitnesscentret.

... Er der ofte mindre eller en anderledes interesse, involvering og deltagelse fra forældrene.

... Går de fra at dyrke idræt med jævnaldrende unge til en verden, der er indrettet til voksne, ofte uden vejledning eller støtte i træningen.

... Præsenteres de potentielt for andre idealer og normer for træningen, som fx brug af kosttilskud.

... Flyttes fokus fra, hvad kroppen kan, til hvordan kroppen ser ud.

... Får de typisk ældre rollemodeller og støder på redigerede og retoucherede forbilleder på sociale medier, hvilket kan bidrage til at skabe et forskruet kropsideal for de unge. 

Vi anbefaler, at forældre:

• Viser interesse for børnenes træning. Spørg fx nysgerrigt ind til, hvordan træningen er gået, hvad de har trænet, hvordan de har trænet, med hvem de har trænet, og hvad deres mål er.
• Er behjælpelige med at lave et træningsprogram og give træningsidéer. Der findes et utal af selvudnævnte eksperter på internettet. Du kan hjælpe dit barn med at sortere i de mange råd.
• Tager en snak med barnet om kost og kosttilskud. Fitnesscentre er fyldt med reklamer for kosttilskud. Børn og unge har ikke brug for ekstra protein.
• Tager med barnet i centeret. Hvis du og de har lyst.
• Taler om rollemodeller. Spørg interesseret ind til, hvem dit barn ser op til, og hvorfor.

• Viser interesse i dit barns digitale liv. Det digitale er en lige så vigtig del af dit barns liv som andre fritidsinteresser. Spørg derfor dit barn, hvad han eller hun interesserer sig for på nettet, hvem barnet følger, hvilke spændende og sjove ting barnet oplever, og om der er noget, der får barnet til at føle sig trist eller usikker. Hold øje med, hvad dit barn kigger på og spejler sig i.
• Er opmærksom på algoritmer. Sociale medier er skruet sådan sammen, at de viser os ​​​​mere af det, vi søger på og interagerer med via likes, kommentarer, delinger, osv. Hvis dit barn følger profiler eller hashtags eller lignende, som skaber usikkerhed og tristhed, så hjælp dem til at stoppe med at følge. Men der kan også være brug for at følge andre profiler og bruge helt andre søgeord i noget tid for at ændre algoritmen, så den ikke fortsat viser mere at det, barnet gerne vil vælge fra.

At børn og unge bader efter idræt og sportsaktiviteter, fordi det er vigtigt, at de kan:

• Spejle sig i jævnaldrende naturlige kroppe.
• Se at alle ser forskellige ud. Det gælder især i puberteten, hvor kroppen er i forandring, og det er vigtigt at se, at andres kroppe også forandrer sig.

• Børn lærer, hvor vigtig 'benzinen' er. Det er vigtigt for børn at vide, hvorfor det er væsentligt for dem at få nok at spise i løbet af dagen.
• Børn får madpakker med, der er lette at spise. Børn fortæller, at de ikke altid har tid til at spise deres madpakke. Det er i så fald vigtigt med en madpakke, der er nem at spise, og som kan tages med ud på legepladsen eller boldbanen i pausen.
• Tale med børn om deres madpakke. Spørg barnet, hvad de gerne vil have med i skole. Mange børn og unge smider madpakken ud, fordi den er ’pinlig’. En madpakke må aldrig være ’pinlig’.
• Undgå at tale om forbudte madvarer foran børn og unge. Der er ingen mad, der i sig selv er usundt eller forbudt. Det handler om mængder og kontekst. Alle næringsstoffer – også kulhydrat, sukker og fedt – er nødvendige byggesten, især når man vokser.