Ny sundhedslov
Op mod halvdelen af de mennesker, der modtager behandling for en spiseforstyrrelse i psykiatrien, får tilbagefald og risikerer at blive genindlagt. Psykiatrien udskriver dem, når de ikke er syge nok til psykiatrisk behandling. Men ofte er de ikke raske nok til at stå på egne ben, når de skal tilbage til hverdagen.
I dag er det uklart, hvem der har ansvaret for overgangen, og alt for mange havner i kløften mellem region og kommune.
Underskriftsindsamlingen er afsluttet. Læs om overleveringen her >>
Skriv under for en ny sundhedslov
Vi har brug for en ny sundhedslov, som skal sikre, at ingen med en spiseforstyrrelse bliver udskrevet fra psykiatrien, uden der er en helt klar plan for, hvordan patienten bliver støttet efterfølgende.
Vi opfordrer til, at der oprettes en psykiatrikoordinator, som koordinerer mellem psykiatri og kommune.
Politikerne på Christiansborg skal indføre en sundhedslov, der lukker kløften mellem psykiatri og kommune. Sundhedsloven skal sikre, at der er en klar plan for, hvad der skal ske med patienterne, når psykiatrien udskriver dem. For ambulante indlæggelser bør der ligeledes være klare beskrivelser af ansvarsfordelingen mellem kommuner og region.
Vi opfordrer samtidig til, at der oprettes en psykiatrikoordinator, som koordinerer indsatsen mellem psykiatri og kommune. Koordinatorerne skal være den udstrakte og hjælpende hånd, som sørger for, at både personen med psykisk sygdom og pårørende tidligt i forløbet kontaktes og får knyttet en tillidsfuld kontakt til regionen og kommunen. Således skabes et tæt samarbejde mellem berørte, pårørende, psykiatri og kommune, som vi bl.a. kender det fra kræftbehandlingen.
Politikerne skal sikre, at regioner og kommuner får de nødvendige ressourcer til koordinering og efterbehandling. Samarbejdet skal sikre, at personer med spiseforstyrrelser fastholdes i en positiv udvikling, så unødvendige genindlæggelser undgås.
Mette, 29 år
”Efter min udskrivelse gik der fire måneder, før jeg hørte fra kommunen. Det var forfærdeligt. Spiseforstyrrelsen får ret hurtigt overbevist én om, at det måske også bare er bedst at gå tilbage til det gamle velkendte. At man alligevel ikke er mere værd.”
Ingen skal stå alene
Vi hører ofte fra unge og voksne, der står i situationer som kvinden i eksemplet. Sårbar og svigtet står de tilbage med mistillid til det system, som burde hjælpe dem. De risikerer at få det psykisk dårligere, så spiseforstyrrelsen forværres, og de skal indlægges igen – i værste fald med risiko for at dø.
Tallene taler deres eget sprog. Op mod halvdelen af dem, der har modtaget behandling i psykiatrien for en spiseforstyrrelse, får tilbagefald og risikerer at blive indlagt igen. Faktisk blev et ud af fem børn og en ud af seks voksne med anoreksi i 2021 genindlagt.
I dag er en patient med en spiseforstyrrelse typisk indlagt mellem to og fire måneder, men det tager meget længere tid at komme af med en psykisk lidelse, der er så alvorlig. For et menneske, der har brug for hjælp til at genfinde fodfæste i livet, er det afgørende, at kommunen står klar med den nødvendige støtte efter behandling i psykiatrien.
Fire personlige fortællinger
29-årige Mette: "Man er så alene og magtesløs i et system, som ikke griber en. Man ender med at tænke, at man er til besvær og måske bare ikke er syg nok."
22-årige Freja: "Jeg bruger alle mine kræfter og mit overskud på at kæmpe imod spiseforstyrrelsen hjemme på egen hånd, fordi jeg ikke får den støtte, jeg har brug for."
Sahra, 29 år: "Jeg synes, der er for meget kassetænkning. Vi er jo fandme de samme, der mødes igen og igen. Vi når lige hjem og så ind igen. Det er et håbløst system, når man ikke gør andet end at indlægge, sørger for at patienten tager på og så udskriver igen."
23-årige Martine: "Kommunen var kun fokuseret på, at jeg skulle starte på uddannelseshjælp, og regionen var kun fokuseret på at give mig tre forskellige diagnoser, så jeg kunne passe ned i en kasse og i et behandlingstilbud."