Spejlven - giv børn og unge realistiske kropsidealer og øget selvværd
Mange børn og unge er så optaget af fejl og mangler ved deres krop og udseende, at det går ud over deres trivsel. På denne side kan du som voksen få gode råd til, hvad du kan gøre for at give børn sunde kropsidealer.
Alt for mange børn og unge i Danmark mistrives og er kede af deres udseende. Urealistiske kropsidealer fra blandt andet sociale medier har en afgørende betydning for, hvordan børn og unge mennesker ser på sig selv i dag. Men de voksne i børn og unges liv kan bidrage til at skabe mere positive selvbilleder og øge trivslen.
Børn og unge har brug for voksne omkring dem, som sætter fokus på, hvad kroppen kan, frem for hvordan den ser ud, og som lærer dem, at kroppe er og skal være forskellige. Børn og unge skal blive ved med at have lyst til at være fysisk aktive både i skolen og i fritiden, og de skal finde det naturligt at være en del af fællesskabet i omklædningsrummet og over frokosten. Voksne som fx forældre, lærere, pædagoger og idrætstrænere har et ansvar for at skabe trygge rammer, hvor unge kan tale med voksne og hinanden om kroppen.
Denne side henvender sig til forældre og andre voksne, der har kontakt til børn og unge, og som gerne vil blive bedre til at styrke børns og unges selvværd.
By pressing play you accept cookies and tracking from the external video-provider.
Når børnene udtrykker kropsutilfredshed
Jo ældre børn bliver, jo mere utilfredse bliver de med deres kroppe. Generelt har pigerne det dårligere med deres kroppe end drengene.
Kilde: Center for Ungdomsstudier, 2021
Fra forening til fitness: Ændrede motionsvaner
Fitness er en af de mest udbredte motionsformer blandt unge i dag, og interessen er stadig stigende. Mange elever skifter i overgangen fra mellemtrinnet (4.-6.-klasse) til udskolingen (7.-9.-klasse) motionsform fra den organiserede idræt, hvor fokus er at have det sjovt og være sammen med venner, til en mere selvorganiseret motionsform som løb, fitness eller styrketræning.
Vores identitet formes i dag også online, og der kan den frit redigeres og tilpasses, inden for de rammer, som de sociale medier tilbyder.
Sociale medier er bygget op omkring funktioner, der gør det let for børn og unge at sammenligne sig med hinanden. Snapchat, Instagram, TikTok, osv. fungerer som en form for spejl, der kan måle popularitet ud fra, hvor mange likes, hjerter, kommentarer eller følgere, man har. Den forreste del af hjernen (pandelappen) er det sidste område i hjernen, der starter sin udvikling – og den er ikke er færdigudviklet før i 20-25-års alderen. Teenageres hjerne er med andre ord stadig umoden. Derfor kan unge være mere sårbare overfor det, de møder på sociale medier.
Forskning peger på, at vi er mere tilbøjelige til at tro på dét, vi ser, når vi er emotionelt påvirkede – på trods af, at vi har fået at vide, at det er fiktion. I og med at unge oplever større følelsesmæssige udsving og er dårligere til at følelsesregulere end voksne, er de mere tilbøjelige til at tage det, de ser på sociale medier for gode varer. Endvidere peger forskning på, at især unge oplever afvisning på sociale medier lige så stærkt som afvisning i virkeligheden.
Omklædningsrummet er vigtigt for en god kropskultur og et vigtigt socialt rum. Her kan dannes fællesskaber og socialt samvær blandt børn og unge, men det skal være et trygt fællesskab. Mange børn og unge fravælger dog badet efter idræt eller sportsaktiviteter.
Det er nemmere for børn og unge at se, at kroppe er mangfoldige, og få et naturligt forhold til kroppen, hvis de også har mulighed for at spejle sig i andre jævnaldrende kroppe og ikke kun dem, de ser på sociale medier eller i reklamer. Her er kroppene ofte både ældre og redigerede. At gå i bad sammen med andre fremmer forståelsen af, at vi ser forskellige ud. Det er vigtigt at vide, når man skal acceptere sit eget udseende. Accept af den naturlige krop og opgør med urealistiske kropsidealer kan bidrage til at højne trivsel, sundhed og selvværd hos børn og unge.
By pressing play you accept cookies and tracking from the external video-provider.
Vi skal hjælpe børnene med at gøre omklædningsrummet til et trygt rum
Puberteten har altid været en følsom tid. Vi skal tale med børnene om, at det er følsomt for alle, og at alle kan have det svært med de forandringer, der sker i kroppen. Et omklædningsrum skal være et trygt sted, hvor alle skal kunne være, og alle skal kunne bade. Al sprog og adfærd, der skaber utryghed, hører ikke hjemme her.
Madpakke og måltider i hjemmet
Undersøgelser viser, at mange børn og unge ikke spiser nok, mens de er i skole. Halvdelen af de 10-14-årige smider nogle gange deres madpakke ud.
Jo ældre de bliver, jo oftere smider de madpakken ud, viste en undersøgelse fra Arla Foods i 2016.
Det er vigtigt, at børn og unge får nok at spise i løbet af skoledagen, så de kan koncentrere sig hele dagen.
By pressing play you accept cookies and tracking from the external video-provider.