Samtalegruppeleder i København eller Aarhus
Som frivillig samtalegruppeleder bliver du en del af et fagligt fællesskab, hvor du udvikler dine kompetencer i narrative metoder og facilitering af samtalegrupper.
Hos Somenta har vi mange års erfaring med gruppeforløb. Som gruppeleder skaber du et trygt, refleksivt rum, hvor deltagere (18+) kan undersøge, hvilken effekt spiseforstyrrelsen har i deres liv, og hvad der er vigtigt for dem. Samtalegrupperne er ikke behandling og har ikke som mål at skabe adfærdsændring – de giver indsigt og et bedre ståsted for deltagernes næste skridt.
Dine opgaver
- Facilitere samtalegrupper sammen med andre gruppeledere (I er et team på tre).
- Rul og omfang: Du leder gruppen 8 uger i træk, efterfulgt af 4 uger uden gruppe (fast rotation).
- Forsamtaler med nye deltagere (ca. 2 visiterende samtaler pr. måned).
- Obligatorisk supervision online hver måned, typisk en torsdag kl. 17.00–19.00.
Grupperne mødes ugentligt, 2 timer ad gangen, med 5–7 deltagere. Grupperne har løbende optag. Grupperne hviler på et velafprøvet koncept, som du vil blive undervist og superviseret i at praktisere. Der er kursus i gruppefacilitering som er obligatorisk at deltage i som ny gruppeleder. Derudover er der undervisning i spiseforstyrrelser og i narrative samtaleteknikker.
Dine kompetencer
- Uddannet psykolog eller psykoterapeut (DPF-godkendt uddannelse) – eller du er over halvvejs på psykologistudiet/psykoterapeutuddannelsen og har erfaring med samtaler/grupper.
- Motiveret for at arbejde med narrativ tilgang og for at bevare nysgerrighed og skabe tryghed i gruppen.
- Evne at ”sidde på dine hænder”, bevare din nysgerrighed og skabe et trygt og tillidsfuldt rum
- Gerne erfaring med samtaler eller gruppeledelse.
- Vilje til at reflektere over egen praksis.
(Tilsvarende kvalifikationer kan vurderes individuelt)
Det får du
- Praktisk erfaring med facilitering ud fra narrative metoder.
- Introduktionskursus, månedlig supervision og løbende efteruddannelse.
- Et stærkt, lærende fagfællesskab og meningsfuldt frivilligt arbejde.
Vi forventer at du kan forpligte dig på at være frivillig i minimum et år, da vi vægter en høj faglighed og stabilitet i og omkring vores tilbud. Mange af vores gruppeledere forsætter dog meget længere.
Lyder det som noget for dig?
Send dit CV og ansøgning til vores psykolog Marie.
Vi ser frem til at høre fra dig.