Jeg tør ikke at søge hjælp, hvis jeg kommer i unødvendigt søgelys i forhold til min graviditet og mine børn

Kære dig 

Tusind tak for dit brev til os.

Det er virkelig dejligt, du rækker ud til os med dine tanker og bekymringer. Dit brev har gjort stort indtryk på mig, og jeg sidder her og tænker på, hvordan jeg bedst svarer dig. For jeg forestiller mig, at det også har krævet et stort mod at skrive til os? Jeg håber, at mit svar til dig vil give dig en oplevelse af at blive set og taget alvorligt. Lige som du tager dig selv og dine bekymringer alvorligt ved at skrive til os. 

Du skriver, at du for nogle år tilbage startede et vægttabsprojekt, og at du endte med at tabe 12 kilo. Du skriver, at du nogen tid senere var heldig at blive gravid, og at dine tanker om mad og vægt stoppede. Det er mit indtryk, at nogle kvinder oplever, at tiden med graviditet kan være en periode, hvor tanker om mad og vægt træder i baggrunden, at graviditeten gør det muligt at give mere slip og lade kroppen få den næring den har brug for, så den kan "bygge baby". Er det rigtig læst, at du genkender det?

Du skriver videre, at du under dit ammeforløb godt kunne tilsidesætte dine behov, men at du nærmest i sekundet, hvor du stoppede med at amme fik tanker om mad og vægt, der fyldte alt. Du skriver, at du i dag ikke længere føler, at du har kontrollen, og at du planlægger din dag fra morgenen, så du ikke ender med at spise for meget. 

Det gør utrolig stort indtryk på mig at læse dine ord, og jeg sidder også med et indtryk af, at tankerne om mad og vægt har overtaget alt. Jeg forestiller mig, at de tanker kræver utrolig meget af dig. Jeg får lyst til at spørge dig kærligt og med det varmeste blik, hvordan du mon har det, hvis du mærker efter? 

Du skriver, at I planlægger snart at blive gravide igen, og jeg fornemmer, at det er grunden til at du skriver nu. Du skriver, at du på den ene side føler et behov for hjælp før det eskalerer, men at du ikke tør af frygt for, at du kommer i et unødigt søgelys i forhold til din graviditet og dine børn. Du skal vide, at jeg fornemmer, at du er en utrolig kærlig mor, der vil dine børn og kommende børn det bedste. 

Jeg vil dele med dig, at jeg har talt med mange kvinder i min tid i foreningen, og jeg genkender den frygt du beskriver fra andre. Jeg vil tillade mig at vende dit spørgsmål rundt: Kunne du forestille dig, at du ved at søge hjælp, faktisk netop tager hånd om dig selv, dine børn og dit kommende barn - og at det også er sådan, det vil blive set og modtaget? 

Måske du også selv har tænkt det sådan, men at det er frygten for, hvordan du vil blive set, der tager over - og også tankerne om mad og vægt, for som du skriver, så vil det at søge hjælp måske også kræve, at du tager på. Eller det vil i hvert fald kræve, at du arbejder med dit forhold til mad og vægt. Ofte vil det bl.a. give mening at arbejde med, hvad kontrollen af mad og vægt hjælper dig med eller tilbyder dig. 

Hos os ser vi spiseforstyrrelse som en mestringsstrategi, og i det ligger en vigtig anerkendelse af, at de er svære at undvære. Derfor er det også helt forståeligt, at du mærker ambivalens ift. at søge hjælp. Dit forhold til mad og vægt både tilbyder dig noget, men står også i vejen for noget, der måske er endnu vigtigere? Når jeg læser dit brev, tænker jeg, at det bl.a. kan stå i vejen for den graviditet du og din partner planlægger – er det mon rigtig læst eller får du øje på noget andet, når du læser mine ord?

Jeg tænker på, hvor din partner mon er i det her. Er det noget, I taler om? Mon din partner lægger mærke til, hvordan du har det? Er det noget du går med alene? I så fald ved jeg, at det i sig selv kan være helt enormt slidsomt og forstærkende, og jeg vil foreslå dig, at du som et næste skridt taler med din partner eller en anden nær relation. Hvis det føles uoverkommeligt, så ring anonymt til vores telefonrådgivning på 70101818. Vi vil utrolig gerne tale med dig og være der for dig.   

For jeg anerkender fuldt ud, at det kan være svære skridt fyldt med ambivalens og frygt, men i dit brev læser jeg også et stærkt ønske om forandring. For dig selv, din familie - og dit kommende barn. Hvordan er det at læse? 

Skridt hen imod den forandring vil også være at søge læge. Mon du allerede har overvejet det? Måske denne guide om at skulle tale med lægen om sin spiseforstyrrelse er hjælpsom for dig. Jeg ved også, at gravide med symptomer på spiseforstyrrelse eller tidligere spiseforstyrrelse kan tilbydes særlig støtte og forløb. Kunne det mon være en hjælp for dig at tale med din læge om det, hvis du igen bliver gravid? Det vil jeg foreslå dig. 

Slutteligt vil jeg skrive til dig, at jeg ser en masse ressourcer i dit brev. Du er god til at beskrive, hvordan du har det og klar over, at din situation kalder på hjælp. Jeg håber, at du føler dig støttet af at læse mit brev, og at du finder et næste skridt hen imod den forandring, som du ønsker og har brug for. 

Du er altid meget velkommen til at skrive igen. 

Jeg sender dig de varmeste tanker. 

Kærlig hilsen
Brevkassen