Jeg tror, jeg er ved at udvikle en spiseforstyrrelse

Kære dig

Hej, og tak for dit brev. Tak for, at du vil dele med os, hvad du står med. Jeg håber meget, at du vil føle dig set i mit svar til dig – at du kan bruge det til noget på din vej videre.

For du fortæller, at du tror du har en spiseforstyrrelse eller er ved at udvikle en. I meget lang tid nu har mad og spisevaner overtaget dine tanker, skriver du, og du føler dig så skyldig når du spiser noget, som ikke passer ind i det, du har ”tilladt” dig at spise. Nogle ting tillader du ikke dig selv, da du føler, de gør dig oppustet, giver uren hud eller forstoppelse. 

Problemet, skriver du, er at du kommer til at spise de ting, og så føler dig skyldig og hader dig selv. Dit mål er at blive meget tynd, og du kigger hele tiden på din krop. 

Åh, hvor kan jeg bare genkende dét, du beskriver. Det er desværre noget, jeg kan genkende fra mange, der skriver til os, og fra da jeg havde en spiseforstyrrelse som yngre. Mad, tanker om mad, planlægning af, hvad jeg ”måtte” spise og ikke, blikket på min krop i spejlet – det fyldte simpelthen det hele -, så jeg har stor forståelse for det, du oplever. Det er et stort pres at leve under!

Jeg genkender det mønster, du beskriver. Den store optagethed af, hvad du ikke sætter dig for at spise – og skammen eller hadet, når du spiser det alligevel. Når du allerede har brudt dine regner ved at spise ”for meget” eller ”det forkerte”, så giver du bare efter og spiser alt, du vil, hvorefter du har det virkelig dårligt med dig selv... Det var i perioder præcis min egen oplevelse. Og jeg prøvede igen og igen at ”tage mig sammen” – tænkte i høj grad, at det handlede om manglende disciplin.

Du ved godt, at du ikke er tyk, skriver du. Jeg vidste også godt, at jeg egentlig ikke var tyk. Så hvorfor fylder det så meget, at ville blive meget tynd? 

Man kan have en hvilken som helst spiseforstyrrelse uanset hvordan man ser ud. Netop fordi, at det faktisk ikke handler om, hvordan man ser ud. Det er ikke dét, som ligger til grund for spiseforstyrrelsen. Selvom det i allerhøjeste grad kan virke sådan. Hele bekymringen om din fordøjelse, din hud, din krop – jeg genkender den som sagt. Når man står med den, handler det i den grad om kroppen og spejlet. Det kan næsten ikke være til at forstå, at det svære, man oplever, ikke kan løses ved at ’fikse’ kroppen. Kan du mon følge, hvad jeg mener? 

Det er nemlig sådan, at en spiseforstyrrelse er en mestringsstrategi. Sådan ser vi det i foreningen. En strategi til at håndtere livet. Spiseforstyrrelsens kæmpe fokus på krop, mad eller motion, er en strategi, som tilbyder én noget. Giver det mon mening for dig at se det sådan? 

Spiseforstyrrelsen tilbyder fx noget at flytte sit fokus til. En måde at føle, at man kan være i kontrol. Det er ekstremt forskelligt og individuelt, hvad der ligger bag en spiseforstyrrelse. Hvad den har rødder i. Det kan på den ene eller anden måde være noget utilfredshed i livet, pres, stress, manglende anerkendelse ude i verden eller derhjemme, dårligt selvværd eller nogle traumer – store som små - som er gemt i én. Spiseforstyrrelse kan tilbyde sig som en måde at håndtere den svære energi, de svære følelser. Den kan finde på at sige, at dét og dét bliver bedre – når bare du ser godt nok ud, tynd nok ud! 

Du skriver til os fordi du kan mærke, at det bliver for meget i dit hoved. Du er ked af det næsten hele tiden når du ikke er i skole, du er irritabel, hader dig og din krop. 

Jeg tænker i høj grad, at din situation kalder på at du får noget hjælp og støtte. Det er ikke ok at gå og have det, som du har det. Hvad tænker du om det? 

En spiseforstyrrelse eller forstyrret spisning er ofte noget, der udvikler sig og bliver værre, når man går alene med det. Derfor håber jeg meget, at du vil tale med nogen om det.

Har du mon én i dit liv, som du stoler på, og kan prøve at åbne op overfor? Også selvom det er svært, og det ofte er det sidste, man har lyst til.  

Jeg håber også, du ser det som en mulighed at finde frem til en psykolog eller terapeut, som har evnerne til at hjælpe dig på en god måde. Hvad tænker du? Måske du kan begynde med at tale med din læge – opsøge hjælp eller behandling ad den vej. Her er et par gode råd til at tale med lægen om tanker om spiseforstyrrelse.

Du er mere end velkommen til at skrive her igen – hvis der er noget, du vil uddybe, eller noget du savner svar på. Du kan også benytte vores andre rådgivningsmuligheder.

Varme tanker herfra.

Kærlig hilsen 
Brevkassen