Jeg vil godt ha folk ved, jeg har det mega dårligt

Kære dig

Tusinde tak for dit brev - det er rigtig dejligt, at du skriver til os. Du beskriver nogle rigtig svære problematikker, så jeg kan virkelig godt forstå, at det skræmmer dig, og at du ikke rigtig ved, hvad du skal gøre ved det. Jeg vil forsøge at guide dig så godt jeg kan, og så håber jeg, at du kan bruge svaret.

Du fortæller, at du har mange irriterende tanker omkring mad - især restriktive tanker om ikke at spise så meget og at tabe dig - på trods af, at du faktisk ikke oprigtigt føler sådan som tankerne siger. Jeg kan virkelig godt forstå, at det må være mega irriterende ikke at kunne ignorere tankerne, men jeg kan også godt forstå, hvorfor du ikke bare kan ignorere dem. Det er en problematik som mange oplever - ikke at kunne ignorere vedvarende negative tanker omkring mad. Det kan være hjælpsomt at tænke på tankerne som værende adskilte fra dine egne. En idé kunne være at skrive tankerne ned, når de opstår for at identificere, om de er dine egne eller tvangsbaserede.

Du fortæller, at du føler det er en form for "se mig" ting at have det dårligt, og at det måske lyder lidt skørt. Jeg synes slet ikke det lyder skørt, for jeg kan i høj grad genkende mig selv og mine tidligere mønstre i det, du beskriver. Da jeg selv kæmpede med mange negative tanker oplevede jeg også, at jeg havde en lyst til at få det dårligere samtidig med, at jeg følte det var irrationelt og irriterende. Jeg kunne godt opleve en følelse af, at jeg selv var skyld i at have det dårligt, fordi jeg et eller andet sted ønskede at få det dårligere, og det virkede helt skørt, som du også beskriver det. Måske du har oplevet lignende følelser? I så fald er det vigtigt for mig at understrege, at det ikke ændrer på, at du har det rigtig skidt og fortjener at få det bedre.

Du skriver, at du godt vil have at folk ved, du har det mega dårligt. Jeg får indtryk af, at du håber, at de selv lægger mærke til det gennem dine handlinger. Er det rigtig forstået? Jeg kan godt forstå, at det er lettere at råbe om hjælp gennem handlinger end det er at skulle bede om hjælp med ord. Da jeg stod i en lignende situation, ville jeg gerne have det dårligt, fordi jeg håbede, at mine venner ville lægge mærke til det og give mig opmærksomhed ved at spørge ind til mig. Det var et stille råb om hjælp. Kan du genkende den følelse? 

Jeg bider mærke i, at du desværre har haft en dårlig oplevelse med lægen ifm. vægtkontrol. Du skriver dertil, at du endte med selv at 'overkomme' problemerne, men at tankerne stadig er der. Du får ved den mindste dårlige ting direkte selvdestruktive tanker, som du efter længere tid nu er begyndt at handle på. De tanker som du beskriver er ikke nogle, som du burde gå med, og slet ikke alene. Har du snakket med en du stoler på omkring dine problemer? Det lyder som om, at du har brug for anerkendelse i at have det svært fra andre - og det er slet ikke en negativ ting. Det er helt naturligt at have brug for, og ofte også en rigtig god hjælp. 

Du skriver, at det ikke rigtig er nogle som har lagt mærke til, at tingene går dig på. Det må være utrolig svært for dig at gå alene med disse tanker. Desværre er det bare ikke altid at folk kan se, hvad man har brug for, hvis ikke man sætter direkte ord på det. Har du mon en god ven/veninde, familiemedlem eller anden, som du kan åbne op for? Kunne det være en idé at vise dit brev her og få en snak ud fra det? Det kræver stort mod at åbne op, men det er ofte et vigtigt første skridt.

Du kan også fortælle det til din læge - mon det er noget, du allerede har overvejet? Da du er over 18, kan du til hver en tid skifte læge, hvis ikke du er tilfreds med din nuværende. Jeg linker her til gode råd til at snakke med lægen om spiseforstyrrede tanker. Når jeg foreslår lægen er det også fordi, at jeg tænker på, at de ting du beskriver i dit brev, faktisk er relevant at dele med en læge. Så længen kan hjælpe dig med den rette hjælp. Det her er ikke noget, du skal kunne klare på egen hånd. Hvordan mon det lander hos dig?

Jeg håber virkelig, at du kan bruge nogle af disse tanker og råd. Og husk, at du ikke er alene. Du fortjener støtte og omsorg. Vi er her for dig, og det er der også andre, der gerne vil være. Det er altid okay at række ud efter hjælp. Du er meget velkommen til at kontakte vores søde rådgivere på telefon eller chat, hvis du har brug for at snakke med nogen. Læs mere om vores rådgivningstilbud her. Du er også velkommen til at sende endnu et brev.

De kærligste hilsner,
Brevkassen