Giv håb: stop mistrivsel
I Somenta arbejder vi for at skabe de bedste vilkår for børn, unge og voksne, som lider af en spiseforstyrrelse eller selvskade – og for deres pårørende.
Vi sikrer, at der i hvert fald er én, der lytter, når livet gør ondt, og spiseforstyrrelsen eller selvskaden fylder alt for meget. Og vi hjælper med at finde nye muligheder, så spiseforstyrrelsen og selvskaden fylder mindre – og måske en dag helt forsvinder.
Sammen kan vi stoppe mistrivsel.
Sådan gør du en forskel
Din støtte vil altid blive brugt der, hvor den gør størst forskel. Det kan fx være i vores rådgivning, hvor …
- 196 kroner/måned giver telefonrådgivning til 24 danskere eller personlig rådgivning til 12 danskere om året
- 98 kroner/måned giver telefonrådgivning til 12 danskere eller personlig rådgivning til 6 danskere om året
- 49 kroner/måned giver telefonrådgivning til 6 danskere eller personlig rådgivning til 3 danskere om året
Hver samtale kan være den, der får en gennem en svær dag med tunge tanker og følelser – og den kan være første skridt på vej ud af en spiseforstyrrelse eller selvskadende adfærd.
Derudover er du også med til at sikre samtale- og behandlingsforløb, presse på for bedre forhold for personer, der er ramt af en spiseforstyrrelse eller selvskade, samt undervisning og forebyggelse i bl.a. skoler.
Tusind tak for din støtte – den gør en konkret forskel for sårbare mennesker.

Jeg har fundet min stemme
Jeg har haft overspisninger siden starten af teenageårene og har i tidens løb været på utallige slankekure. Når det ikke lykkedes, slog jeg mig selv i hovedet med selvbebrejdende tanker.
Under behandlingen hos Somenta lærte jeg ikke mindst at tage mig selv alvorligt. Jeg fandt min stemme, og for første gang i mit liv gav jeg mig selv lov til at se på mine behov, hvad jeg havde brug for, og hvor mine grænser gik.
Alt i alt betød behandlingen, at jeg på mange planer begyndte at sige fra. Jeg skulle ikke længere nøjes, men måtte gerne stille krav. Jeg lærte også at passe på ”Lille Dorthe” – mit indre, forsømte barn, der havde brug for min omsorg. Det gav mig selvtillid og selvværd.

98.000 lider af en spiseforstyrrelse
De seneste estimater viser, at op mod 98.000 danskere lider af en spiseforstyrrelse. De spiseforstyrrelser vi oftest møder er anoreksi, bulimi og tvangsoverspisning (BED), men også megareksi og ortoreksi fylder.
Blandt børn og unge viser undersøgelser, at hver fjerde pige og hver ottende dreng i 9. klasse er i risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse.
Med din støtte kan vi styrke vores vigtige arbejde med at hjælpe dem, som lider af en spiseforstyrrelse i dag og forebygge spiseforstyrrelser i fremtiden.

Din støtte giver håb
Når du støtter vores arbejde, er du med til at sikre, at vi kan rådgive berørte og pårørende samt behandle personer, der har en spiseforstyrrelse, eller som skader sig selv. Du styrker vores politiske stemme, så vi står stærkere, når vi for eksempel arbejder for bedre behandling i psykiatrien og bedre forebyggelse blandt unge i skolerne.
Din støtte er fuldt fradragsberettiget. I 2026 kan du få fradrag for bidrag op til 20.000 kroner (19.000 kroner i 2025). Hvis vi har dit cpr-nummer, sender vi automatisk oplysninger om dine bidrag til SKAT, så husk at indtaste dit cpr-nummer.
Tak, fordi du er med til at holde rådgivning og behandling åben for personer, som har brug for vores hjælp. Det giver håb til mange!