Hvad skal jeg gøre?

Kære dig

Du skal have mange tak for, at du har skrevet til os. Som du skriver: Bare det at skrive til os er svært. Du beskriver, at du står meget alene med det, du oplever – og derfor er jeg meget glad for, at du har rakt ud til os. Det synes jeg er stærkt, for jeg ved, hvad det kan kræve.

I snart 1,5 – 2 år har du kæmpet op og ned med en atypisk anoreksi, skriver du. En lang og sej kamp både mentalt og fysisk. Du har været i behandling i 5 måneder – men du meldte dig ud, da du ikke synes du fik det ud af det, du ønskede; ikke oplevede, at du blev rask af at være derinde. 

Nu er du på højskole. Bedste beslutning, skriver du. Men du er også meget optaget af næsten alle ’de gamle’ spiseforstyrrelses-mønstre. Bl.a. kalorietælling, maks. 1200 kalorier om dagen. Du er opsat på at bevæge dig, undgå kulhydrater, fedt osv. Du skriver, at du kan mærke hvordan du ikke er så social mere. Hvordan dit hår, dine negle, din krop er svagere. Du mistet en gejst inde i dig. 

Det gør virkelig indtryk på mig at læse dine ord. Jeg kan mærke, hvordan du i høj grad føler grunde til, at du gerne vil være rask. Du vil gerne omgås en masse søde mennesker, leve et normalt liv, skriver du. Jeg er sikker på, at du ønsker at give dig og din krop den rette næring. Så du kan gøre alt det, du vil. Få din gejst tilbage. Din styrke. 

Men du kan ikke få dig selv ud af det gamle mønster, skriver du. Og du fortæller, at du ikke kan få dig selv til at åbne op om dine følelser overfor hverken familie eller venner. Du kan ikke finde ord for, hvad du føler, og du kan ikke få dig selv til at ’trække stemningen ned’. 

Dit spørgsmål er forståeligt nok: Hvad skal du gøre? For du har talt med din læge, og du kom ikke videre. Du blev ikke undersøgt, skriver du, men havde kun en samtale. 

Jeg forstår i høj grad, at du ikke har let ved at tale med din omverden om det, du står med. Samtidig kan jeg forstå på det, du beskriver, at din situation er alvorlig. Din krop er ikke OK med de restriktioner, den lever under, og dit sind heller ikke. At du har mistet gejsten til at lave noget af det, du egentlig ønsker, vidner meget om at der må gøres noget for at forandre situationen. 

Du fortjener i allerhøjeste grad den rette hjælp og støtte. Det håber jeg, du ved. 

Det er mit indtryk, at du egentlig har nogle gode relationer i dit liv. Er det mon sådan? Jeg tænker bestemt, at du skal tale med nogen blandt din familie eller dine venner. Vælge nogen, du stoler mest muligt på. I en god relation er man nogle gange nødt til at trække stemningen ned, fylde noget og tage plads med det, der ikke er så rart. Jeg er sikker på, at var der tale om én, du holder af – så ville du ikke bebrejde vedkommende at tale om noget svært, dele om spiseforstyrrelse, og trække stemningen i den retning. Du ville synes, at vedkommende fortjente støtte. Både i fra nogen i sin omgangskreds, og fra professionel side. 

Desværre sker det, som du beskriver, at det ikke er let at få den rette hjælp og behandling. Den oplevelse er du desværre ikke alene om. Men jeg håber meget, at du er villig til at prøve igen, indtil noget virker og støtter. Fortsætte med at række ud. For der er meget på spil: dig, din krop, dit liv, lys og indre gejst.

Jeg tænker at din situation kalder på behandling. Terapi. Og jeg håber meget, at det er en mulighed for dig at opsøge. Måske du er nødt til at være vedholdende overfor din læge – selvom det kan være ubehageligt – eller tale med en anden læge! Insistere på, om du kan henvises til anden behandling end den, du har oplevet. 

I mine øjne kan det også være meget afgørende at tale med en god psykolog eller psykoterapeut, som kan støtte én i at komme til bunds i, hvorfor man bruger spiseforstyrrelsens mønstre. Hvorfor spiseforstyrrelsen er blevet en strategi i livet, og hvad der ligger bag. For en spiseforstyrrelse er i vores perspektiv noget, der opstår for at tilbyde noget. Fx en fornemmelse af ro. Trøst. Kontrol. Eller noget fjerde, som er svært at finde. Fx når man er presset, eller der sker meget i livet. Og så gælder det om at finde nye veje, strategier. Giver det mon mening for dig at se det på den måde?

Du er mere end velkommen til at ringe på 7010 1818 eller skrive til os igen. Du kan også benytte vores andre rådgivningsmuligheder.

Især hvis det fortsat bliver svært for dig at tale med nogen, svært at finde dit næste skridt. Vid at vi så er her for dig. 

Jeg sender dig mange varme tanker herfra og tror på, at du skal komme videre fra de gamle mønstre!

Kærlig hilsen 
Brevkassen