Jeg føler, jeg er faldet i fælden igen
Spørgsmål
Kære forening, For snart 10 måneder siden, blev jeg diagnosticeret med atypisk anoreksi. Siden da var jeg i behandling fra august til december, hvor jeg valgte selv at stoppe, da jeg ikke var motiveret mere til behandling fordi jeg ikke kunne ”magte” mere at tage på..Jeg troede egentlig også selv, at jeg ville komme på rette vej, men jeg føler jeg er faldet ned i fælden igen, da jeg i starten af 2024 igen begyndte at tælle kalorier og veje mig i det skjulte..Jeg skammer mig utrolig meget og jeg kan ikke fortælle nogen, om det sp er familie, venner eller andre fordi jeg bange for deres reaktion..Jeg står nu i en situation hvor jeg gerne vil være rask, men jeg kan ikke slippe det at tælle kalorier og spise mit safe choice..Har i nogle gode råd?Mvh, En pige
Svar fra brevkassen
Kære dig
Tak for dit brev og for dit mod til at skrive til Brevkassen.
Jeg kan næsten fornemme din frustration igennem brevet, og det gør indtryk på mig at læse hvordan du har det. Jeg kan forestille mig, at det må være ensomt at gå med de tanker du har, og derfor er jeg rigtig glad for at du rækker ud efter hjælp. Jeg hæfter mig ved at du skriver, at du føler at du er faldet ned i fælden igen i starten af året, hvor du begyndte at tælle kalorier og veje dig i det skjulte. Du skriver også, at du skammer dig og ikke kan fortælle det til nogen, fordi du er bange for deres reaktion.
Jeg vil gerne starte med at skrive, at recovery ikke er en lige vej. Den er stejl og fyldt med bump. Det genkender jeg fra min egen recovery proces, og det lyder som om, at du også kan genkende det. For mig handler recovery ikke kun om at spise og vægtindhente. Det kræver også mental helbredelse og ændring af mindset, og at turde være i de svære ting der følger med i en recovery proces, samtidig med at blive ved med at udfordre spiseforstyrrelsen. Det handler om at omprogrammere hjernen og overbevise sig selv om, at de tanker og forestillinger man har om mad, vægt og krop ikke er virkelige. Det handler derfor ikke kun om at spise, men at ændre hele måden at tænke på. Derfor er recovery en KÆMPE udfordring, og der er intet at sige til at man nogle gange kommer tilbage i nogle gamle, velkendte mønstre når det hele bliver svært, så du har absolut intet at skamme dig over.
Jeg har selv stået i en lignende situation, som den du står i lige nu. Jeg skammede mig også over at jeg havde fået det skidt igen, men jeg fik det bare værre og værre. Jeg prøvede at skjule det for mine venner og min familie, men de gennemskuede det hurtigt og hjalp mig på rette kurs igen. Mon dine venner og din familie godt kan mærke på dig, at du ikke har det så godt, som du gerne vil fremstå?
Du skriver også at du gerne vil være rask, men at du ikke kan slippe at tælle kalorier, og du efterspørger nogle gode råd. Jeg vil, baseret på mine egne erfaringer med recovery, gerne prøve at give dig mine bedste råd og påmindelser:
Recovery kan være skræmmende når spiseforstyrrelsen modstrider al fornuft, og du vil måske føle at du ikke kan leve uden den, men det kan du. Du blev født uden den, og det er bevis nok. Den vil skælde dig og ud sige nej, men du skal sige ja, for recovery handler i bund og grund om at gøre alt hvad der føles forkert, indtil det føles rigtigt. Jeg ved at det er hårdt, men lige så hårdt som det er lige nu, lige så fantastiske vil resultaterne være og du vil komme stærkere ud på den anden side. I starten vil det måske føles som at du får det værre og du vil spørge dig selv, om det er besværet værd, men det kan hjælpe at have et eller flere mål hvor du sigter efter noget der er vigtigere for dig, end spiseforstyrrelsen. Det kan nemlig være svært at kæmpe sig hen imod noget du ikke ved hvad er, så at sætte mål kan give dig noget håndgribeligt at arbejde ud fra. På den måde arbejder du dig ikke kun ud af spiseforstyrrelsen, men du arbejder dig hen til de mål du har sat for dig selv.
At finde frem til hvad dine mål er, kan være svært. Derfor kan du prøve at tænke på de ting der var vigtige for dig før du fik din spiseforstyrrelse, og bagefter reflektere over om de forskellige ting har ændret sig. Måske vil du opdage, at spiseforstyrrelsen nu fylder det meste og tager pladsen fra mange andre ting i dit liv, og du vil måske få et håb om at få det tilbage, som spisefor- styrrelsen har sat en stopper for? Det hjalp mig. Noget andet der hjalp mig var at læse bogen ’Genopbyg, omprogrammer, bliv rask’, af Tabitha Farrar. Den blev en slags håndbog for mig og var en god støtte. Mine pårørende læste den også, for at få en bedre forståelse for min spiseforstyrrelse.
Til slut vil jeg skrive, at jeg synes det er rigtig vigtigt at du taler med nogen om hvordan du har det. Hvis du ikke er klar til at åbne op for dine nærmeste, så er du hjertelig velkommen til at kontakte vores telefonrådgivning på 7010 1818. Derudover får du her et link vedr. tanker om spiseforstyrrelsen der kommer igen, hvor du måske også kan være nysgerrig på nogle af artiklens spørgsmål.
Jeg håber at du kan bruge mit svar til at finde håb og motivation. Det er så vigtigt, at du har reageret på dine tanker om spiseforstyrrelsen, og at du mærker at den lige nu har taget over. Du skal vide, at jeg ser en stor styrke i dit brev, og jeg tror på, at du kan komme ud på den anden side igen.
De kærligste hilsner
Brevkassen
Har du selv et spørgsmål?
Vores dygtige, frivillige rådgivere svarer på alle spørgsmål om spiseforstyrrelser og selvskade og kan rådgive dig om, hvor og hvordan du bedst får hjælp og støtte.
Vi behandler alle breve og svar 100 % anonymt, og vi svarer så hurtigt, vi kan.