Jeg går selv rundt med ondt i maven, fordi jeg er bekymret for hende

Kære bekymrede søster, 

Først og fremmest hvor er det modigt og stort af dig, at skrive til brevkassen omkring din bekymring for din søster. Hun er heldig at have en omsorgsfuld storesøster som dig. Du slutter dit brev med at skrive, at du er bange for, at din søster inderst inde ikke har det særligt godt, men bare ikke siger det. Jeg fornemmer, at du tager et stort ansvar for din søster, og jeg håber, at du vil føle dig støttet i mit svar til dig.

Du skriver, at hun i år er begyndt på ikke at ville spise så meget mad, og jeg hæfter mig ved, at du skriver, og hun kun skulle kun have en mini drikkeyoughurt, 2 snackguledder og en lille bøtte med ris med på madpakke. Som du skriver, er det virkelig ikke særlig meget til en hel skoledag. Jeg er nysgerrig på om du ved, hvordan hun trives i skolen, fritidsaktiviteter og derhjemme? Måske du kan spørge ind til hvordan det går med skolen, og om hun har nogle gode veninder deroppe? For at få en anden indgangsvinkel i samtalen med hende? 

Du fortæller, at din mor snakker med din søster om madindtag og så bliver din søster sur og snakker udenom. Det kan jeg rigtig god genkende fra mit arbejde i rådgivningen. Oftest er der skyld og skam forbundet med spiseforstyrrelser og derfor er det et meget følsomt emne at snakke om. Ud fra din bekymring forstår jeg det som, at din søster ikke spiser ret meget løbende over hele dagen, er det rigtig forstået? Grunden til at jeg spørger er fordi vi mennesker generelt set godt kan spise med vores følelser og derfor nogen tidspunkter på dagen (fx i skolen) ikke har lysten til mad. 

Men i det du fortæller mig, der beskriver du, at jeres mor har givet op? Så for mig lyder det til, at din søster har haft et længerevarende forløb hvor hun har spist små mængder mad, er det rigtig forstået? For så vil jeg helt sikkert råde dig og din mor til, at kontakte sundhedsplejersken eller hendes lærer på skolen. Først og fremmest hører læreren ad, hvad han eller hun ser omkring din søsters trivsel og adfærd i skoledelen for at blive klogere på hvad der ligger til grund for hendes madlede. 

Hvis i ikke kan få din søster i snak kan i også vise hende dit brev du har sendt til brevkassen og mit svar. Dette er med til, at vise din søster jeres oprigtige bekymring for hendes helbred og trivsel. Jeg vil også rådgive jer til, at få din søster til egen læge for, at hun kan beskrive hendes følelser, tanker og den adfærd der kommer deraf. 

Fortæl gerne din søster om vores forening og alle de rådgivningstilbud vi har. Hvis hun er nervøs eller bange for, at tage kontakt til en rådgivningen, så tag hende gerne i hånden og støt hende gennem det. Du er en super omsorgsfuld søster, som bare gerne vil have, at din søster har det godt. Men husk på kære du. Du kan ikke klare den her selv. Så det er vigtigt din mor og dig rækker ud til andre instanser, som kan hjælpe, støtte og vejlede din søster, samtidig med at din søster ved, at hun har jer lige bag ved hende som støtte. 

Jeg håber meget, at disse råd og perspektiver har gjort din mor og dig tryg i, hvad jeres næste tiltag skal være for, at hjælpe og støtte din søster. Du spørger i dit brev, hvad din mor burde gøre - og hvad du kan gøre. Jeg vil foreslå din mor, at hun ringer til vores telefonrådgivning og få en snak om din lillesøster. Du må rigtig gerne lade din mor vide, at vi meget gerne vil tale med hende, og at vi hver dag taler med forældre, der er bekymrede for, om deres barn kunne være ved at udvikle en spiseforstyrrelse. 

Ift. hvad du kan gøre, så er det vigtigt for mig at skrive, at det først og fremmest er din mor og andre voksne omkring din lillesøster, der har ansvar for hendes trivsel. Du har taget ansvar ved at skrive til os, og det skal du have tak for. Måske kan du hjælpe din søster bedst ved at være sammen med hende om andre ting end spisning. Er der noget, hun rigtig godt kan lide at lave sammen med dig? Måske I kunne gøre mere af det sammen? I vores rådgivning vil vi også rigtig gerne tale med dig, for det kan være svært at stå ved siden af sin søster, der har det svært. Tøv derfor ikke med at kontakte os yderligere. Vi vil så gerne tale med dig. 

Her er nogle af vores rådgivnings tilbud: 

Tak for dit brev og gode tanker til både dig og din søster. 

De kærligste hilsner fra 
Brevkassen