Jeg kan ikke finde balancen mellem at spise meget og spise lidt
Spørgsmål
Kære Foreningen Spiseforstyrrelser og selvskade, Jeg går på efterskole og tanker om krop, kost og motion fylder virkelig meget. Jeg har for nylig haft et større vagttab, som jeg selv har stået for. Jeg snakker med mine to lærere om det og de mener at jeg har en spiseforstyrrelse. Jeg har svært ved at få spist og føler jeg tager på, bare ved at spise en halv bolle. Jeg er bange for meget slags mad og er nervøs hver gang der er et måltid på skolen. Jeg kan ikke finde balancen mellem at spise meget og spise lidt. Det der fylder allermest er at være sammen med mange mennesker hele tiden, fordi jeg er bange for hvad de ser og tænker om min krop og om hvordan jeg ser ud.
Har I nogle gode råd? Jeg har svært ved at vide hvad jeg skal gøre og kan slet ikke snakke med mine forældre om det. Måske I også har et råd til hvordan jeg kan gøre det? Altså snakke med mine forældre om.
Mvh. mig og min lærer, der har hjulpet med at skrive brevet.
Svar fra brevkassen
Kære dig,
Allerførst vil jeg starte med at sige tak for dit brev og for at række ud til os. Det er et stort skridt på vejen og det vidner om et ønske om at få videre hjælp og støtte til at navigere i en svær situation. Dernæst vil jeg fortælle dig, hvor beundringsværdigt det er, at du tør åbne op omkring din situation og de her følelser du går med. Du er både sej og modig, og jeg vil forsøge at hjælpe dig så godt som jeg nu kan gennem mit svar til dig.
Du fortæller, at dine tanker om krop, kost og motion fylder virkelig meget. Du skriver også, at du har svært ved at få spist, at du er bange for meget slags mad og at du bliver nervøs ved at skulle spise måltider på efterskolen. Det gør mig ondt at høre, at du oplever sådanne tanker og følelser indeni og jeg ved, hvor ubarmhjertigt meget rum det kan optage. Jeg ville sådan ønske, at jeg kunne give dig en opskrift på, hvordan disse følelser forsvandt fra den ene dag til den anden, men det kan jeg desværre ikke. Dog vil jeg fortælle dig, at jeg har stået med selvsamme tanker, følelser, fokus og selvopfattelse som du beskriver. Og jeg ved, at det kan være noget så svært at ændre vores vante tankemønstre og evige fokus på egen krop og selvværd – endnu mere så, hvis vi har tendens til at sammenligne os med andre eller tænke meget over, hvordan andre mon opfatter os.
Min personlige erfaring er, at man kan implementere små, positive ’reminders’ eller tanker, som kan lede til et blidere og mere positivt selvbillede. En måde kunne være at du dagligt skrev 3 ting ned, som du var taknemmelig for ved dig selv. Det gælder både stort og småt og kan omhandle både din personlighed, din adfærd, dit mod, dit smil eller et andet karaktertræk, som andre beundrer ved dig. En anden idé som kan fremme et mere positivt selvbillede er at begynde at udfordre de negative tanker du har om dig selv, din krop og dit udseende. Overvej, hvordan du ville tale til din veninde, som havde samme tanke. Du fortjener den samme omsorg, forståelse og empati som du ville give andre. At lære at blive tryg og glad ved vores selvbillede kan være en lang og svær rejse, men min erfaring fortæller mig, at selv de små skridt bliver en investering i det lange løb. Hvordan synes du mon det her lyder?
Du fortæller også, at du har snakket med to lærere omkring det, og at de mener, at du har en spiseforstyrrelse. Hvor er det godt og modigt, at du har italesat din situation, så der er nogle voksne på din efterskole som er opmærksomme på dig. Det er så vigtigt at du ikke går alene med tanker og følelser som disse. Jeg bliver nysgerrig på, om dine lærere har foreslået dig at tage kontakt til din læge? Hvis ikke, så vil jeg i hvert fald sende dig en kærlig opfordring hertil. Jeg tænker at det er relevant at du fortæller dine tanker og følelser omkring krop, kost og motion. Du kan eventuelt tage udgangspunkt i dit brev, hvis det er svært at starte op. Han eller hun har viden omkring forskellige tilbud og/eller psykologisk hjælp, som kan være relevant for dig. Måske denne guide også kan hjælpe dig.
Jeg vil også lade dig vide, at der også er andre muligheder for at få hjælp og samtale hos os.
Du er mere end velkommen til at ringe eller chatte med os. Jeg tillader mig at linke til vores forskellige rådgivningsmuligheder, hvis du tænker, at det kunne være en hjælp.
Endeligt spørger du ind til et godt råd til hvordan du bedst taler med dine forældre om dette. Fordi det er så svært og sårbart et emne, kan det være enormt svært at åbne op for. Kunne det eventuelt være en idé at vise dem dit brev og vores svar til dig? På den måde kan det være lettere at få sagt nogle af de ting, som er svære at sige højt. Jeg får også lyst til at fortælle dig, at selvom det måske virker noget nær umuligt at tale med dem, så både håber og tror jeg, at det vil lette dit hjerte efterfølgende. Måske du som en del af samtalen med dine forældre, kan opfordre dem til at ringe til os på 70101818? Vi taler hver eneste dag med forældre, og vi kan støtte dem i, hvordan de bedst støtter dig.
Du fortjener at nyde din tid på efterskolen med dine venner og veninder uden at skulle tænke på mad, vægt og motion. Og jeg ved, at du har modet og styrken til at gøre det – det har du allerede vist ved at skrive herind til os.
Jeg sender et kærligt kram til dig – og så skal du vide, at du altid er velkommen til at kontakte os herinde igen.
De kærligste tanker,
Brevkassen
Har du selv et spørgsmål?
Vores dygtige, frivillige rådgivere svarer på alle spørgsmål om spiseforstyrrelser og selvskade og kan rådgive dig om, hvor og hvordan du bedst får hjælp og støtte.
Vi behandler alle breve og svar 100 % anonymt, og vi svarer så hurtigt, vi kan.