Kan dette være tegn på en spiseforstyrrelse?

Kære dig

Først og fremmest mange tak for dit brev og for at dele dine tanker med os i brevkassen. Du skal vide, at vi hver dag får breve eller taler med unge på din alder, der beskriver de samme ting, som du gør i dit brev. Jeg er så glad for at du har skrevet, og jeg vil gøre et forsøge på, at hjælpe dig lidt på vej.

Du skriver, at du altid har haft det svært med spise. Du skriver, at du også spiser for meget, og at det skifter hele tiden, og dit spørgsmål lyder på, om det du beskriver kunne være tegn på en spiseforstyrrelse. Det gør stort indtryk på mig at læse, og det lyder som det er noget, der fylder rigtig meget i dit liv og måske giver dig mange bekymringer. 

Desværre kan jeg ikke vurdere, om du har en spiseforstyrrelse, eller om du er ved at udvikle en, da dette kræver en faglig vurdering fra en læge. Dog kan jeg tolke ud fra dit brev, at dine tanker om din vægt og spisning fylder meget for dig. For folk med spiseforstyrrelser bruges spisningen ofte som en mestringsstrategi, som kan bruges til at håndtere, når livet bliver svært og udfordrende, og det kan være en strategi til at håndtere svære følelser. Giver det mening for dig at se det sådan? Du skriver at du altid har haft det svært med at spise, men mon du kan komme i tanke om, der var noget i dit liv, der var særligt hårdt eller udfordrende, da det blev sværere med spisningen?

Jeg linker til denne lille artikel, der beskriver fem tegn på en spiseforstyrrelse - måske den også kan være hjælpsom for dig at læse og bringe dig nærmere et svar på dit vigtige spørgsmål?

Du skriver, at du gerne vil være undervægtig, men at du kommer til at overspise og så bagefter tvinger du dig selv til ikke at spise meget de næste par dage. Jeg får et indtryk af, at det må være rigtig, rigtig hårdt at leve på den måde. Det, som du beskriver, er lige præcis det der sker, når man spiser for lidt og ikke får den næring som kroppen ønsker sig, så fører det ofte til problemer med overspisning. At spise mere, end hvad der føles godt i kroppen, følger ofte efter en periode, hvor man har været meget sulten. Kroppen hungrer efter mad, og det kan ingen krop og intet menneske holde ud, eller holde til, særlig længe. 

Jeg tænker på, om der mon er nogen omkring dig, som ved at du det svært med spisning og om du måske har en voksen, som du kan betro dig til? Det kan være dine forældre, et familiemedlem, en lærer, eller måske en anden voksen, som du stoler på og er tryg ved. Jeg ved at rigtig mange unge som dig, har rigtig stor glæde af at snakke med en voksen om deres tanker. Det kan være en svær snak at tage hul på, men måske du kan starte med: "Jeg vil gerne tale med dig om noget, det er lidt svært, så jeg har brug for, at du tager dig god tid og virkelig lytter til mig". Måske kan du også skrive nogle af dine tanker ned og læse dem højt for en voksen? Eller du kan vise det fine brev, du har sendt hertil Brevkassen og måske mit svar til dig? 

Jeg håber, at du kan bruge mit svar på dit brev, og du skal vide, at du er mere end velkommen til at skrive igen her i brevkassen, eller gøre brug af vores andre rådgivningstilbud.

Desuden linker jeg lige til et par gode råd, som du måske kan bruge.

De varmeste og kærligste hilser
Fra Brevkassen