Når du omtaler selvskade

Billeder og sprog

Man bør være forsigtig i sit sprogbrug og brug af billeder, når man formidler historier om selvskade. Undgå at bruge blodigt og dramatisk sprog og eksplicitte billeder af fx åbne sår eller blod. Billeder af buler og blå mærker kan i kontekst af selvskade også være problematisk, og jo større, jo værre.

Billederne kan være triggende for et menneske, der har tanker om selvskade eller kæmper med lysten til at skade sig selv, fordi man kan risikere, at det inspirerer til mere selvskade. Derfor bør man også undgå at beskrive metoder og vise billeder, der fremstiller specifikke metoder til selvskade som fx knive, barberblade eller glasskår ved håndled, arme eller ben.

Når man fremhæver det ydre fremfor det indre, taler man direkte ind i omdrejningspunktet for dem, der skader sig selv. De forsøger nemlig at gøre en indre smerte til noget ydre. Man bør derfor i stedet sætte fokus på det svære indeni, så vi kan hjælpe dem, det handler om, og andre til at forstå, hvilke dynamikker der er på spil.

Mød historien med omsorg

Det er vigtigt, at medier møder historier om selvskade med omsorg. Derfor bør man undgå at have fokus på de dramatiske aspekter og i højere grad fokusere på fortællinger fra mennesker, der er kommet ud på den anden side og har fået det bedre. Jo mere fokus der er på, at der er hjælp at hente, jo større er sandsynligheden for, at medier er med til at forebygge selvskade. Medier kan dermed være med til at skabe håb for mennesker, der har tanker om selvskade eller kæmper med lysten til at skade sig selv.

Opfordr til at søge hjælp

I Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade mener vi, at der altid skal inkluderes information og tilbud om hjælp, når selvskade bliver omtalt i medierne – så den er let tilgængelig for læseren, lytteren eller seeren.

Vi anbefaler denne formulering:

”Hvis du har tanker om selvskade eller skader dig selv, er det vigtigt at søge hjælp. Alle kan få anonym og gratis hjælp hos Somenta. Ring til rådgivningen på 70 10 18 18 eller læs mere på somenta.dk.”

Hvad du som journalist bør gøre

• Angiv, hvor man kan søge hjælp, hvis man har tanker om selvskade eller skader sig selv. 
• Bring fakta om selvskade og forebyggelse uden at sprede myter.
• Bring gerne historier om, hvordan man kan takle eller mestre belastende livsomstændigheder eller tanker om selvskade.
• Vær opmærksom på, at du som journalist selv kan blive påvirket af at se og lave historier om selvskade.

Hvad du som journalist bør undlade at gøre

• Undlad at fokusere på sensationen og fascinationen ved selvskade. Selvskade bør ikke bruges som clickbait.
• Brug ikke sensationelle overskrifter om selvskade.
• Anvend ikke sensationelt sprogbrug eller vendinger, der normaliserer eller præsenterer selvskade som en konstruktiv løsning på problemer.
• Nævn ikke detaljer om de metoder, som bruges til selvskade.

Vores retningslinjer og gode råd om selvskade er udviklet med inspiration fra WHO, Livslinien og Socialt Indblik.