Hjælp til kvalitetstid med dine nærmeste
Vi har indgået et samarbejde med billetsalget.dk, der giver rabatter til oplevelse. De kan hjælpe dig med at tage en pause fra spiseforstyrrelsen og den selvskadende adfærd, i et rum af kvalitetstid med dine nærmeste.
Det kan være svært at prioritere tid til bare at være sammen, når man kæmper med en spiseforstyrrelse eller selvskadende adfærd i hverdagen som familie.
Som pårørende kan det være komplekst at være støtteperson, hvis fokus på det svære kommer til at fylde det meste. Det er helt naturligt at føle man ofte bruger meget energi på bekymringer, støtte og ansvar.
Vi ved fra andre pårørende, at det er vigtigt at tage en pause og fokusere på andet end spiseforstyrrelsen og selvskaden.
Pas på familien og dig selv. Jeg ved, at det kan være svært at følge andres råd, når man er kørt helt ned, men husk også dine andre børn. Foretag dig noget med dem alene og prøv at lægge dine bekymringer for den syge lidt til side. Prøv også at huske at gøre noget for dig selv.
Derfor giver vi dig med dette samarbejde et rabatkatalog med muligheder for at prioritere fælles oplevelser og nærvær med dig og din familie. Det skal gøre det nemmere at sige ja til familie og kvalitetstid.
Det er oplevelser, hvor fokus kan flyttes væk fra det, der er svært for en stund, og over på noget der styrker relationer og fællesskab. For små pauser fra hverdagen er med til at skabe rum for samvær, fælles oplevelser og minder, der husker jer på, at I er mere end det, som udfordrer hverdagen.
Kataloget med rabatter er eksklusivt for medlemmer og faste støtter. Du kan tilgå rabatterne via vores samarbejdspartners hjemmeside herunder, hvor du skal oprette dig som bruger første gang.
Vi er her for dig
Vi forstår, hvor vigtigt det er at have nogen at dele sine bekymringer med, når man står i en svær situation som pårørende. Hos os kan du få gratis, anonym rådgivning, hvor du kan få luft for dine frustrationer og svære følelser. Samtidig kan du få idéer til, hvordan du bedre kan være der for den berørte. Det er vigtigt at huske, at du ikke er alene. Vores rådgivere er her for at støtte dig gennem det hele.