Samtaleforløb til søskende

Har du en bror eller søster der kæmper med psykisk mistrivsel, hvor fx mad, krop eller selvskadende adfærd fylder meget? Så er vores samtaleforløb til søskende måske noget for dig.

Forløb

Som søster eller bror til en med psykisk mistrivsel kan man føle sig alene med sine tanker og følelser, og for nogle kan det føles svært at dele dem med andre i familien. Nogle ønsker fx ikke at optage plads eller være til ’yderligere belastning’ for deres forældre.

Om samtaleforløbet

Vores samtaleforløb er gratis og er målrettet dig, der er mellem 15 og 23 år. 

Det foregår enten fysisk i København eller Aarhus, men kan også foregå online, hvis du bor andre steder i landet, eller hvis du foretrækker et online forløb. Du vil få tildelt en af vores erfarne psykologer eller psykoterapeuter, og vi vil typisk tilbyde fem individuelle samtaler ad gangen.

Et samtaleforløb til søskende vil typisk bestå af følgende:

  • Vi taler om dine tanker og oplevelser med at have en bror eller søster, som kæmper med psykisk mistrivsel.
  • Du kan få redskaber og metoder til at være i forholdet til din søster eller bror.
  • Du får råd og vejledning til, hvordan du snakker med dine forældre om, hvordan det er at være dig.

Forløbet skræddersys til dine behov og ønsker.

Er du interesseret i at starte i et forløb?

Hvis du er interesseret i at deltage i et samtaleforløb, skal du udfylde formularen herunder for at blive skrevet på ventelisten. Når det bliver din tur på ventelisten, vil du blive kontaktet af en af vores terapeuter, så I sammen kan finde ud af, om det er det rigtige forløb for dig.

Hvis du vil vide mere om vores samtaleforløb til søskende i Aarhus, kan du kontakte Tine Busk på tine@spiseforstyrrelse.dk, og i København kan du kontakte Sofie Teglskov på sst@spiseforstyrrelse.dk.

Der er i øjeblikket ingen ledige pladser til søskende samtaleforløb. Vi henviser til vores rådgivning, som kan hjælpe dig med at overveje andre muligheder.

Samtaleforløb til søskende er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond.