Jeg vil gerne håndtere mine følelser på en mere hensigtsmæssig måde
Spørgsmål
Kære jer, Jeg skriver til jer, da jeg håber at I kan vejlede mig om, hvor jeg bedst kan søge hjælp til at få det bedre og til at håndtere mine følelser på en mere hensigtsmæssig måde. Jeg er opmærksom på, at der er andre, som har det langt sværere end mig, men håber alligevel I har tid til at besvare min besked.
Jeg er 28 år og bor til dagligt sammen med min kæreste. Vores forhold har op og nedture, og jeg oplever, at det er rigtig svært for mig at håndtere mine følelser under vores nedture. Det er særligt når følelsen af magtesløshed og afmagt rammer mig, at jeg ikke føler at jeg kan være i min krop og ikke ved hvad jeg skal gøre. I starten forsøgte jeg blot at skære små snit i min arm, men det skulle jeg skjule, hvorfor jeg nu er begyndt at lukke mig inde i et rum og slå mit hovede ind i væggen, radiatoren eller bruge redskaber som f.eks. en stavblender, når det hele bliver for meget. Jeg ved godt det er rigtig dumt og når jeg vågner dagen efter med en øm bule, som påminder mig om det hver gang jeg børster mit hår, så skammer jeg mig meget og kan ikke forstå at jeg er blevet sådan en mærkelig en, der gør sådan noget. Det er bare blevet rigtig svært at stoppe det nu og når jeg kommer derud føler jeg ikke at jeg kan reagerer anderledes.
Jeg håber, at I har nogle gode råd eller kan vejlede mig andet sted hen til nogle som har, da jeg virkelig ønsker at få styr på mig selv 🌸
Svar fra brevkassen
Kæreste du,
Tak fordi du har fundet modet til at skrive herind til Brevkassen. Du skal vide, at du er så meget velkommen. Du og dit brev er lige så vigtige, som andre og deres breve.
At du skriver og rækker ud giver mig en følelse af, at du ønsker en bedring for dig selv.
Allerførst vil jeg sende dig et knus og en skulder, som du kan støtte dig ved. Det lyder, for mig, som om at det er svært at være dig. At være hele dig. I dit forhold.
Jeg får lyst til at fortælle dig, at du ikke er mærkelig. At din selvskademekanisme ikke er mærkelig. At selvskade er en coping af noget, som gør så svært, at det gør for ondt at foreholde sig til. Derfor selvskaden, som gør at man flytter fokus. Man mærker den fysiske smerte, ikke den mentale. Giver det mon mening for dig?
Jeg tænker, hvad som gør, at du ikke kan tale med din kæreste om, hvordan du har det. Om jer. Om jeres forhold. Hvad som gør det svært. For dig. Når I har nedture.
Dine selvskader er blevet voldsommere. Fra snit. Til at slå hovedet ind i væggen, radiatoren, til brug af redskaber. Kæreste kæreste du. Sådan skal du ikke have det. Sådan noget skal du ikke gå med alene. Derfor er jeg taknemmelig for, at du har skrevet. At du har lukket Brevkassen ind.
Jeg tillader mig at være nysgerrig på, om du og din kærestes forhold er godt for dig.
Om I er gode for hinanden. Siden du har behov for at skade dig selv. Eller er det noget, som du har båret med dig fra tidligere, ikke at kunne sætte ord på hvordan du har det. Ikke at søge det som er godt for dig.
Du skriver, at du skammer dig.
Kæreste du. Jeg synes, at du skal være stolt. Af dig selv. Over at du har skrevet her ind. Det er dit allerførste skridt på vejen til at få det bedre. Til at vælge dig.
Du skriver, at det især er, når følelsen af afmagt og magtesløshed rammer dig, at du selvskader. At du nu er der, hvor det er svært at stoppe. Kan du mon øve dig i at gøre noget andet. At rejse dig. At gå en tur. Med musik i ørerne. At skrive hvordan det føles at være dig. Hvordan det føles i din krop. Tage et varm bad.
Jeg tænker også, om du kunne have mod på at tale med din læge. Eller en terapeut.
Eller måske en af vores rådgivere. Du kan se vores rådgivningstilbud her.
Du skal vide, at du ikke er alene. Jeg ser dig. Du har ret til at godt liv. Ret til at få det bedre. Du er ikke mærkelig.
Har du mon en veninde, som du kan tale med. Eller er der nogle kvindefællesskaber, som du kunne søge deltagelse i. Yoga. Dans. Strikke. Noget, som du kunne tænke ville være rart for dig. Jeg tænker, om der er rum til dig. Til gode ting, som du gør for dig selv.
Kan du se på dig selv.
Med kærlige øjne. Det er en øvelse. Svær. Det ved jeg. Men vi fortjener alle at se på os, med det mildeste og kærligste blik. Også du.
Du skal vide, at du altid er velkommen til at skrive herind igen.
Ellers så håber jeg, at mit svar har været et kærligt hep til dig. Jeg tror på dig. Tror på at du kan få det godt igen.
Mange kærlige hilsener,
Fra Brevkassen
Har du selv et spørgsmål?
Vores dygtige, frivillige rådgivere svarer på alle spørgsmål om spiseforstyrrelser og selvskade og kan rådgive dig om, hvor og hvordan du bedst får hjælp og støtte.
Vi behandler alle breve og svar 100 % anonymt, og vi svarer så hurtigt, vi kan.