De ekstra kilo på sidebenene, har altid irriteret mig

Kære Dig

Tusind tak for dit brev, din ærlighed og dit mod til at dele dine tanker med Brevkassen.

Du stiller et meget vigtigt spørgsmål; Om vi har nogle gode råd til en slags selvhjælp eller selv-behandling. En slags gode værktøjer man kan bruge for at slippe for dette forstyrrede forhold til krop og mad. 

Jeg vil sige til dig, at du allerede har taget det første og afgørende skridt i retning af selvhjælp eller selv-behandling. Nemlig at bryde tavsheden og den tunge byrde det kan være, at gå med de her tanker og følelser alene. 

Du skriver, at du så længe du kan huske, gerne har villet tabe dig. Ikke meget, men de ekstra kilo på sidebenene har altid irriteret dig og gjort dig usikker. Du ved ikke om det blandt andet har noget med at gøre, at din lillesøster altid har været den super slanke af jer, som har kunnet spise hvad som helst uden at tage på overhovedet. Og måske har det heller ikke hjulpet når dine forældre ofte giver udtryk for, at "hun bare er heldig med den slanke krop". 

Hvor mange år er der mon, mellem din lillesøster og dig? Tror du, der er en sammenhæng mellem din oplevelse af, at have ekstra kilo på sidebenene, og det, at din lillesøster er super slank? Hvad er det du høre, når dine forældre giver udtryk for, at hun er heldig med den slanke krop? Og har I mon nogensinde talt om det?

Du beskriver, at du ofte har sammenlignet jeres kroppe, og gør det stadig ofte. Og ville ønske din krop lignede hendes. Hvad er det mon du lægger mærke til, når du sammenligner? Er det udelukkende, at hun er mere slank end du er? Eller er der også andre ting du lægger mærke til? Er der andre du sammenligner din krop med? Nogen på din egen alder måske? 

Du fortæller at du bare hurtigt føler dig ulækker og utilpas, og som om intet af dit tøj sidder som du gerne vil have det til. Det har på det sidste tæret mere og mere på din selvtillid, og du kan mærke det også langsomt begynder at gå udover dit selvværd. Hvad er det helt konkret, der får dig til at føle dig ulækker og utilpas? Og hvad gør du når du får det sådan? Hvad betyder det i din dagligdag, at det begynder at gå ud over dit selvværd? Er der ting du undlader, som du ellers gerne ville?

Du skriver, at du aldrig har opfattet dig selv som værende usikker på dig selv -tværtimod. Du har ofte klaret dig godt i skolen, har masser af søde veninder og en dejlig familie som du ved, elsker dig højt. Du føler dig desuden også ofte smuk, når det blot er ansigtet der er tale om, og har det generelt godt med din måde at leve på og dine værdier her i livet. Har måske til tider forsøgt at jagte en "perfekthed", men det har altid været din krop, der har spændt ben for den idé. 

Jeg fornemmer, at usikkerheden kan have forskellige former? Den der handler om din krop - og den der handler om alt det du kan, og det mennesker du er? Er det mon rigtigt forstået? Tror du, at noget af dine veninder kender til usikkerhed? Hvordan mon "perfekthed" er for dig? Er det noget du kan mærke, eller noget andre kan se? Hvad ville du lægge mærke til, hvis du mødte dig selv for første gang?

Du beskriver, at du føler dig overfladisk når du har disse tanker, for du ved jo godt, at ens værd ikke gøres op i kilo og fedt på kroppen. Og du ville aldrig selv dømme en person på baggrund af deres krop. Så er det mon sådan, at du aldrig ville dømme andre - men at det faktisk er sådan du dømmer dig selv? Og hvis det er sådan, hvorfor skal du mon dømmes hårdere og anderledes end alle andre?

På det sidste er det som om maden har overtaget størstedelen af dine tanker, og har efterhånden udviklet et lidt anstrengt forhold til mad. Du bruger ofte en hel del tid og energi på at tænke over, hvor meget, hvad og hvornår du skal spise. Hvor længe har det mon været sådan? Og har du en fornemmelse af, hvad det giver dig, at bruge så meget tid og energi på det? Hvad mon du kommer frem til, når du tænker?

Så har du desuden udviklet et usundt overspisnings-mønster, som ofte viser sig om aftenen, eller når du er ked af det eller stresset. Det værste er den frygt og uro der opstår i dig selv, når du er bange for at havne i det mønster. Og lige pludselig er du havnet i en ond cirkel af, at frygten for at overspise gør, at du har lyst til det for at dulme følelserne med mad. 

Hvad mon grunden er til, at det er om aftenen? Og ved du mon, hvad det er du er ked af eller stresset over? Hvordan mærker du frygten og uroen? Er det i tankerne eller er det i kroppen? Hvad ville der mon ske, hvis du ikke sad med tankerne alene? Kunne det mon være sådan, at de følelser du får har brug for din opmærksomhed? Og hvis ja, hvem kunne så være oplagt at se på dem sammen med? Familien, veninderne, eller en anden fortrolig?

Du siger selv, at du har overvejet at søge professionel hjælp, men at det ikke er en mulighed økonomisk. Og ønsker derfor nogle lidt konkrete råd og redskaber til, at mindske disse usunde tankemønstre en smule. Jeg vil gerne sige til dig, at selvom det måske ikke føles sådan, så har du allerede en stor viden og indsigt i din situation, hvilket er et kæmpe skridt i den retning du efterspørger. Jeg vil ligeledes opfordre dig til, at bruge Foreningens rådgivning, enten personligt i en af vores lokale rådgivninger, online eller på telefon 7010 1818. Det koster ikke noget og du kan få hjælp til, at finde ud af, hvilket næste skridt, der kan være hjælpsomt for dig.

Jeg ønsker dig alt det bedste og håber du har fået lidt inspiration, at gå videre med.

De kærligste hilsner
Brevkassen