Jeg følte, at jeg ikke passede ind, at jeg ikke var pæn nok, at jeg ikke var god nok eller tynd nok
Spørgsmål
Hej, jeg døjer med selvskade. Jeg skærer i mig selv med en lommekniv, og kan ikke stoppe. Jeg vil gerne kunne dække dem eller få dem til at hele hurtigere fordi jeg er bange for hvordan folk vil tro om mig hvis de så mine ar. Jeg har haft fortalt mine forældre om det for omkring 9 måneder siden. De blev virkelig bekymret for mig og spurgte hele tiden om jeg var okay og om de skulle vente med at tage på arbejde efter jeg skulle til at i skole. De truede mig endda med at tage knivene væk fra køkkenbordet og gemme dem væk de truede mig også med at sige det til min lærer, som der allerede var bekymret for mig. Jeg var lige slået op med min kæreste, men jeg tror ikke det var derfor jeg skar i mig selv. Jeg følte at jeg ikke passede ind, jeg ikke var pæn nok og at jeg ikke var god nok eller tynd nok. Det tror jeg stadig ikke jeg er men sådan er det jo. Jeg er begyndt at få det dårligere igen. Jeg er begyndt at have det dårligt med mig selv efter at have spist og jeg hader at kigge på mad. Selvom jeg ved jeg har brug for det men jeg hader at jeg vejer så meget selvom jeg vejer det normale for min alder, men mine venner ser meget tynder ud og vejer det samme så jeg er begyndt at have det endnu dårligere med mig selv. Jeg er kærester med hende jeg slog op med før alt det her skete. Jeg kan ikke leve uden hende og vil ikke af med hende igen men føler jeg er nød til det fordi siden vi kom sammen igen er det blevet dårligere. Jeg er begyndt at skære igen. Men jeg ved bare det ville knuse hende og hun vil prøve at begå selvmord så jeg er bange for det. Når vi ikke er sammen savner jeg hende lidt mens hun savner mig fucking meget, jeg magter ikke rigtig mennesker mens hun gør og jeg kan ikke lide at bruge min fritid sammen med andre hvilket også betyder at jeg ikke magter hende nogle gange mens hun elsker at være sammen med andre i fritiden. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre med mit liv. Jeg er bange for at prøve at begå selvmord men jeg hader alt ved mig krop, ansigt, personlighed og alt andet der end er. Men kan i hjælpe mig med hvordan man får sine sår til at hele hurtigere uden det bliver hvide?
Svar fra brevkassen
Kære dig
Hej, og tak for dit brev. Det gør virkelig indtryk på mig at læse. Jeg får indtryk af, at det kræver rigtig, rigtig meget at være dig for tiden.
For du skriver, at du døjer med selvskade. Skærer i dig selv, og ikke kan stoppe. Du skriver, at du er begyndt at få det dårligere igen. Og at du også er begyndt at have det dårligt med dig selv, efter du har spist – du hader at kigge på mad. Du ved, at du har brug for mad, men du hader at du vejer så meget, skriver du, selvom din vægt er normal.
Du skriver, at du ikke ved, hvad du skal gøre med dit liv. Du er bange for at prøve at begå selvmord. Du skriver, at du hader alt ved dig. Din krop, dit ansigt, din personlighed og alt andet. Jeg tænker, at det må være rigtig hårdt at være i.
Dine ord gør et stort indtryk på mig. Og jeg har en stor forståelse for, hvordan det føles, når man har det sådan. Jeg kan i høj grad genkende det. Både fra andre, der skriver til os, og fra da jeg var yngre. Jeg havde mange lange perioder, hvor jeg følte et stort had til mig selv. Jeg ved, hvor ondt det kan gøre. Jeg følte mig enormt fanget i mig selv, og vidste heller ikke, hvad jeg dog skulle gøre.
Det er enormt vigtigt, at du taler med nogen, hvis du har tanker om selvmord. Du må ikke gå alene med det. Det er vigtigt, at du deler dine tanker med dem, du stoler mest muligt på. Måske dine forældre? Et familiemedlem? En god lærer?
Det er også vigtigt at vide, at du kan ringe til Livslinien på 7020 1201, hvis du tænker på selvmord. De har også en chat. Der sidder nogen klar til at hjælpe.
Nogle gange, når man har det svært med selvskade eller spisning, så kan det være en idé at have nogle strategier. Gå en tur, høre høj musik, tegne eller skrive eller noget femte, når det begynder at gøre ondt indeni eller man vil selvskade. Måske du vil give det nogle forsøg? At gøre noget andet, når du føler trang til selvskade. Selvom det er svært.
Kan du komme i tanke om nogle ting, du godt kunne lide ved dig selv, før du begyndte at have det sådan her? Og nogle ting, du kunne lide at lave? Noget, som normalt gør dig glad eller afslappet.
Du skriver, at du igen er kærester med hende, du havde slået op med før selvskaden startede. Du skriver, at du ikke vil af med hende igen. Men du føler samtidig, at du er nødt til det. For siden I kom sammen igen, har du fået det dårligere, og er begyndt at skære igen. Hvorfor tror du mon, det er sådan? Det lyder ikke som om, at din kæreste får dig til at føle dig godt tilpas.
Du skriver, at du kun savner hende lidt. At hun savner dig meget. At I har forskellige behov for at være sammen med mennesker i fritiden. Og jeg får indtryk af, at du ikke synes det er så godt at være kærester med hende.
Du ved, at det vil knuse hende, hvis du slår op, og at hun vil prøve at begå selvmord, skriver du. Så du er bange for det. Det lyder som en svær situation. Det er vigtigt at nogle voksne hjælper med at tage ansvar for din kæreste, når hun har det svært eller hvis hun tænker på selvmord. Det skal ikke være dit ansvar! Det lyder som om, at det forholdet til hende er med til at presse dig.
Jeg får indtryk af, at nogle ting i dit liv er rigtig svære. Og det er ofte når man har det svært, at selvskade og spiseforstyrrelse kan komme ind i livet og fylde det hele. Det er nemlig noget at flytte sit fokus til, når man ikke har det så godt - eller når noget/nogen omkring en ikke er OK. Det er en måde at håndtere nogle svære følelser på. Giver det mening for dig at se det på den måde?
Du vil gerne kunne dække dine ar, eller få dem til at hele hurtigere, fordi du er bange for, hvad folk vil tro om dig, hvis de så dine ar. Du spørger, hvordan man får sine sår til at hele hurtigere, uden de bliver hvide? Og jeg forstår virkelig godt, at du ønsker en løsning. Men det er svært.
Mest af alt tænker jeg, at løsningen er, at du får den rette hjælp og støtte. Så du kan skabe så få sår og ar som muligt. Og få støtte til at håndtere din situation. Hvad tænker du om det?
Du har fortalt dine forældre om selvskaden for omkring 9 måneder siden, skriver du. De blev virkelig bekymrede, og spurgte om de skulle vente med at tage på arbejde til du skulle i skole. De ville gemme køkkenknivene, og tale med din lærer. Din lærer var også allerede bekymret for dig, skriver du. Jeg får derfor indtryk af, at dine forældre - og lærer - faktisk rigtig gerne vil hjælpe dig. Derfor håber jeg meget, at du vil tale med dem om det igen. Sige, at du har det svært igen. Og tage imod deres støtte. Hvad mon du tænker, om mine forslag?
Sammen kan I mere noget for, at du skal få det godt igen. For det fortjener du.
Dine forældre er velkomne til at kontakte vores forening, så de kan få noget vejledning til at hjælpe dig. Hvis det føles OK, kan du vise dem dit brev til os eller vores svar til dig.
Med dine forældre støtte kan du booke en personlig samtale.
Jeg tænker også, at det er en god idé, hvis I taler med din læge.
Vil du tale lidt mere med os om, hvad du skal gøre? Skriv til os igen, eller ring til os på 7010 1818. Især hvis det er svært at få hjælp af dine forældre eller andre i dit liv.
Jeg sender dig mange varme tanker.
Kærlig hilsen
Brevkassen
Har du selv et spørgsmål?
Vores dygtige, frivillige rådgivere svarer på alle spørgsmål om spiseforstyrrelser og selvskade og kan rådgive dig om, hvor og hvordan du bedst får hjælp og støtte.
Vi behandler alle breve og svar 100 % anonymt, og vi svarer så hurtigt, vi kan.