Spørgsmål

Anonym

Hej, jeg har tidligere haft spiseforstyrrelsen bulimi, da jeg var sådan 16-17 år gammel. Den kom jeg noglelunde ud af, jeg føler egentlig at den gik lidt væk af sig selv. Jeg husker i hvert fald ikke, at jeg aktivt rigtig gjorde noget. Mit forhold til mad har siden da ikke været særlig sundt, men jeg lærte ikke at lytte til den kroniske stemme i mit hoved, som nok er min spiseforstyrrelse. Der er bare sket det nu, at her for et halvt års tiden siden kom den igen, og værre end noglesinde før. Udover at jeg kaster op flere gange dagligt, har jeg også de vildeste spiseanfald, hvor jeg kan spise i flere timer ad gangen og kaste op flere gange undervejs. Jeg stikker ikke to fingre i halsen længere, da jeg kan kaste op på kommando nu. Jeg får mad i løbet af dagen som jeg ikke kaster op, men sørger naturligvis for, at den mad er kaloriefattig. Jeg ved ikke om brevet overhovedet giver mening, og jeg ved egentlig heller ikke helt hvad jeg vil spørge om. Men spiseanfaldende er begyndt at være så hyppige og voldsomme at det virkelig påvirker mig økonomisk nu hvor jeg er studerende og bor i min egen lejlighed. Jeg tror ikke jeg ved hvad jeg skal gøre, og det er nok mit spørgsmål til jer.. om I har et råd? Jeg har været ved min læge, som har givet mig en foreløbig diagnose med moderat depression og hun gav mig en henvisning til psykolog. Jeg nævnte ikke noget om alt det her, da jeg ikke føler mig klar til at snakke om det (eller klar til at tage på igen)

Svar fra brevkassen

Brevkassens redaktion

Kære du, 

Hvor er det godt at du skriver til Brevkassen. Jeg ved fra mange andre som kontakter vores rådgivning, at det kan føles som et stort skridt at tage og kræve mod at gøre. 

Når jeg læser dit brev, genkender jeg din situation og jeg får lyst til at fortælle dig, at du ikke er alene om at stå i en situation, hvor spiseforstyrrelsen er blevet værre og ikke vide, hvad man skal gøre. Det sker for mange at spiseforstyrrelsen vender tilbage, men du skal også vide, at det bestemt er muligt at komme sig igen.

Mit håb med mit svar til dig er, at du måske kan få nogle nye perspektiver på din spiseforstyrrelse og ideer til, hvad du kan gøre herfra.

Det gør virkelig indtryk på mig at læse, hvordan din spiseforstyrrelse er kommet tilbage, værre end nogensinde før og med de hyppigere spiseanfald, som du beskriver. Det lyder meget voldsomt og må være utroligt slidsomt at være i. Jeg vil gerne anerkende dig for at række ud, både til os og til din læge, i en tid hvor det lyder som om, du har det rigtig svært. 

Min erfaring er, at spiseforstyrrelser ofte hænger sammen med resten af livet omkring en, og jeg er nysgerrig på, hvad der mon er sket i dit liv for et halvt års tid siden, da din spiseforstyrrelse kom igen? Har der været en særlig episode eller var der noget der forandrede sig, som var svært for dig? Jeg kommer også til at tænke på, om der en forbindelse til dengang du fik bulimi, da du var 16-17 år gammel. Hvad skete der mon i dit liv dengang?

Du skriver at din spiseforstyrrelse dengang gik lidt væk af sig selv og at du ikke aktivt gjorde noget. Det får mig til at tænke på, hvad der skete omkring dig dengang din spiseforstyrrelse gik væk? Er der mon noget fra den tid, som du husker som noget positivt?

Jeg tænker at den vigtigste det giver mening for er dig, men jeg ved også at det kan være svært at finde mening med det hele, fordi spiseforstyrrelser ikke umiddelbart virker gavnlige. Alligevel kunne det måske være en hjælp for dig at være nysgerrig omkring, om der er noget svært den prøver at beskytte dig mod, eller noget rart den prøver at hjælpe dig hen mod? Det er ikke sikkert at det er det samme for dig, men for rigtig mange er spiseforstyrrelsen en måde, at finde kontrol, tryghed eller at undgå ubehag. Kan du mon genkende det hos dig?

Du skriver at du ikke ved hvad du skal gøre og at du ikke er klar til at tale med din læge om det. Det gør indtryk på mig, når du skriver, at din læge har givet dig en foreløbig diagnose på moderat depression, og at du ikke nævnte noget om "alt det her", da du ikke føler dig klar til at tale om det, eller til at tage på igen. Samtidig fornemmer jeg i dit brev, at du har brug for at handle på din situation, og jeg ser dit brev som et første skridt på dette.   

Mit råd til dig er at fortsætte med at snakke med andre om det og finde støtte. Derfor vil jeg rigtig gerne præsentere dig for nogle af vores andre tilbud. Udover vores Brevkasse, kan du ringe til os på 70101818 eller skrive både på sms og chat, helt anonymt. Her kan du uforpligtende dele alle dine tanker og overvejelser om fx at tale mere med din egen læge eller når du mærker, at der er et spiseanfald på vej. 

Du kan også få en personlig samtale i en af vores rådgivninger eller online. Det er også helt uforpligtende. Mange bruger det som et rum, hvor de øver sig i at tale højt om spiseforstyrrelsen. Mon du kunne se en idé i det? Ofte kan man få en tid inden for få dage. Vores rådgivning ligger i Valby, og du kan læse mere og booke tid her.

Alle sammen muligheder for at få en god snak om ens situation og spiseforstyrrelse. Du kan læse mere om de forskellige muligheder her, måske et af tilbuddene passer til dig og kunne være dit næste lille skridt?

Ingen skal stå alene i kampen mod en spiseforstyrrelse og jeg tænker sådan på, hvem du har omkring dig, som du ville kunne finde støtte hos? Om det så bare er at sige "Jeg har det rigtig svært for tiden. Jeg er ikke klar til at snakke om det, men det ville hjælpe hvis du ville [give et kram/se en film sammen/indsæt selv]"

Når jeg læser dit brev, får jeg fornemmelsen af, at der er håb. Du har rakt ud til os og din læge og har fået en henvisning til en psykolog, og det er alt sammen skridt i en retning, som fortæller mig, at du at ønsker at få det bedre. Du er overkommet din spiseforstyrrelse før og det ser jeg en utrolig styrke i. 

Jeg ønsker dig alt det bedste og tror på, at du nok skal finde din vej.

Mange varme hilsner
Brevkassen.

Har du selv et spørgsmål?

Vores dygtige, frivillige rådgivere svarer på alle spørgsmål om spiseforstyrrelser og selvskade og kan rådgive dig om, hvor og hvordan du bedst får hjælp og støtte.

Vi behandler alle breve og svar 100 % anonymt, og vi svarer så hurtigt, vi kan.