Min rationelle hjerne, spiser – min syge hjerne, kaster maden op igen

Kære dig 

Jeg vil først skrive til dig, at dit brev gør stort indtryk på mig. Dine første sætninger; fuldtidsstudie, faste, vægt, opkastning og træning styrer din dag - hver evig eneste dag. Du skriver, at du er ved at være udbrændt. At du faktisk har været det i lang tid, men at du simpelthen ikke kan stoppe. Du fortæller også, at du hver morgen forsøger at ændre mønstret, men at det er som om, at jo mere du forsøger, jo mere kompleks tegner mønstret sig. 

Du fortæller, at dit spejlbillede siger, at du er tyk. At din krop viser dig, at du træner for meget, at din spiseforstyrrelse siger, at du skal faste , og at din hjerne fortæller, at du har brug for mad. Du fortæller, hvordan dem omkring dig validerer dine vaner og udseende og ikke ser hvor meget denne dagsorden styrer dit liv. Det lyder helt utroligt slidsomt, og som noget, der kræver alt af dig. Jeg forstår, at du føler dig udbrændt, og jeg tænker på, hvordan har du mon klaret alt dette ind til nu?

Du skriver, at den dag du sendte brevet, har du fået at vide af "en rigtig voksen", at den måde du har det på er normal. Du spørger i dit brev til os, om det kan passe? Du skriver, at du selv er i tvivl. Imens jeg læser dit brev, tænker jeg på, at det måske er den kommentar fra "en rigtig voksen", som har fået dig til at skrive til os. Måske du den dag mærkede i din krop, at det ikke er sådan her du skal have det. Måske har du faktisk mærket det længe? 

Jeg vil skrive dig tak for, at du fandt vores brevkasse og skrev til os, og jeg vil svare dig tydeligt: Nej, det er ikke normalt at have det sådan. Det er ikke normalt eller rigtigt, at mad, vægt, opkastninger og træning skal fylde så meget i dit liv. Du fortjener at have det meget, meget bedre og få hjælp og støtte til, at din hverdag ikke skal være styret af disse mønstre. Hvordan er det mon for dig at læse det på skrift? Hvilke følelser bringer det dig mon?

Jeg hæfter mig ved, at du skriver, at du hver morgen forsøger at ændre mønstret, og at det faktisk kun gør mønstret endnu mere komplekst. Du skal vide, at jeg genkender det fra andre, jeg skriver og taler med her i rådgivningen, og det er ikke et udtryk for, at du fejler eller ikke er stærk nok. I stedet vil jeg skrive til dig, at det du slås med - den dagsorden, der fylder så meget i din hverdag - det er faktisk noget, du skal have hjælp til. Det er ikke noget, du skal gå alene med, eller som du skal kunne klare på egen hånd. Hvordan er det mon at læse det? 

Når jeg læser dit brev, bliver jeg nysgerrig på, hvem den "rigtige voksne" mon er. Er det en du har betroet dig til, og som du har fortalt, hvordan faste, vægt, overspisning, opkastning og træning styrer din hverdag? Når jeg spørger til det, er det fordi, jeg ønsker for dig, at du finder en i dit liv, som du kan betro dig til. En som du kan fortælle, hvad der i virkeligheden ligger bag det ydre, som jeg læser i dit brev, at mange kommenterer på og italesætter så positivt. Har du en god veninde, en forælder eller en anden voksen, du kan tale med? Måske en studievejleder? Ville du kunne vise det her brev til vedkommende, hvis det er svært at starte samtalen?

En anden mulighed er at kontakte vores rådgivning. Vi taler hver dag med mennesker, der lige som dig fortæller, hvor meget den her dagsorden fylder i deres liv, og hvor utrolig opslidende og krævende det er, at lytte til de mange forskellige stemmer, der fortæller, at man skal træne, faste, spise, kaste op. Kunne du ringe anonymt til vores telefonrådgivning og fortælle mine kollegaer om, hvordan du har det? Kunne du booke en tid online eller til en fysisk samtale, hvis det tiltaler dig mere? Her i foreningen vil vi så gerne hjælpe dig på vej, og vi har mange tilbud, der kan støtte dig i at tage det næste skridt - læs mere om vores rådgivningstilbud.

Som du beskriver i dit brev, så har stemmen, der fortæller dig, at du skal faste, træne og kaste op også stor magt. Hos os ser vi det sådan, at de her mønstre også hjælper en med noget. De tilbyder en noget, og derfor er det ofte heller ikke entydigt, at man ønsker at komme fri af det. Kan du mon genkende den ambivalens? Både at ønske at ændre mønstrene, men også holde fast? Du skal vide, at hvis du har det sådan, så er det helt normalt og netop karakteristisk for en spiseforstyrrelse. Måske det er en lettelse at vide, at det du beskriver, det genkender jeg fra mange? 

Et andet sted du kan henvende dig er hos din praktiserende læge. Mon det er noget, du allerede har overvejet? Din læge ville kunne hjælpe med at vurdere, hvilken hjælp du skal have. Vores erfaring er, at det er vigtigt at forberede sig godt til sådan en samtale. Derfor har vi udarbejdet denne guide, og du er også velkommen til at bruge vores rådgivning til at forberede eller øve dig på, hvad du gerne vil sige til din læge. Det ved jeg, at mange finder hjælpsomt.

Du slutter dit brev med at skrive, at du føler dig som en alien, i en verden fyldt med smukke, elegante prinsesser. Det giver mig et billede af, at du måske føler dig forkert og alene i det her, og måske også fyldt med afmagt over, hvad du skal gøre. Det var rigtig godt, at du skriv til os. Jeg håber, at mit svar måske gør, at du føler dig mindre alene. Måske du føler dig styrket i, at jeg kan genkende det du skriver. Måske du har følt dig bekræftet i din egen fornemmelse af, at den måde du har det på ikke er "normal." Måske det giver dig et lille håb, at du altid kan kontakte os - at vi utrolig gerne vil støtte dig og hjælpe dig på vej? 

Jeg sender mange gode tanker din vej. 

Kærlig hilsen 
Brevkassen