Jeg kan ikke mærke sult

Kære du

Tak for at skrive ind til os og lukke os ind i din situation. Jeg vil gøre mit bedste for at hjælpe dig. 

Du indleder dit brev med at fortælle, at du i et år har kæmpet med lymfekræft og er kommet ud af behandling, men at din lyst til mad slet ikke er der længere. Jeg ville ønske, at jeg vidste, hvor lang tid, der er gået, siden du afsluttede din behandling, men det kan jeg af gode grunde ikke. 

Derfor bliver mit svar lidt todelt, og så kan du selv vurdere, hvilket, der passer bedst til din situation. 

Såfremt det er nyligt, at du har afsluttet din behandling, vil jeg råde dig til at se tiden lidt mere an. Som tætteste pårørende til en tidligere kræftpatient er det min klare overbevisning, at de fleste både under og efter behandling kan få et yderst vanskeligt forhold til mad og egen krop i det hele taget. At kroppen har 'svigtet', og at man derfor ikke stoler på den på samme måde som tidligere. Især hvis du under behandling har døjet med kvalme, kan det være en underliggende mekanisme i din hjerne, som gør, at tanken om mad får det til at vende sig i din mave. 

Du skriver, at du ikke længere kan mærke sult, og at der kan gå flere dage, uden at du spiser. Det resulterer, som du selv siger, i, at du derfor sover rigtig meget og taber dig. Og det skal der jo tages hånd om. 

Er det længere tid siden, at du har stoppet din behandling, og at dette har stået på i lang tid, vil jeg råde dig til at tage fat i din læge. Vedkommende kan måske give dig en indikation på, om dit mønster er en velkendt bivirkning, eller om der er brug for yderligere tiltag for at få din energi op og køre igen. 

Jeg er derudover lidt nysgerrig på, om du under eller efter din behandling har set en psykolog. 

Jeg tænker, at du vil have godt af at komme af med de tanker, som jeg ved, at stort set alle kræftpatienter har, når de får sådan en diagnose stillet. Om du ser skævt til din krop og føler, at den har svigtet, ved jeg selvfølgelig ikke. Hvis det er tilfældet, synes jeg, at du skal slippe de følelser fri så meget, det er muligt. 

Har din afdeling en psykolog tilknyttet, vil jeg råde dig til at række ud til vedkommende, da denne har en enorm erfaring med at tale med folk, som har stået samme sted som dig. 

Vi har også her hos os en kompetent gruppe af rådgivere, som primært tager hånd om emner, som omhandler spisning og madvaner. Dem er du også meget velkommen til at række ud til og få et andet perspektiv på din situation. Jeg tænker, at du er bekymret for, om der kan være tale om en begyndende spiseforstyrrelse, når du skriver til os? 

Vi tilbyder en række forskellige former for rådgivning, som du kan læse mere om og vælge, hvad du synes passer bedst til dig og dine behov.

Jeg håber, at mit svar har givet dig en form for afklaring med din videre færd med at blive fortrolig med at spise igen. Det, du har gennemgået, er ikke for sarte sjæle. Det er sejt, at du beder om hjælp, og jeg håber så inderligt, at du kommer ud på den anden side. 

Mange hilsner
Brevkassen