Kurser
Vores team af dygtige undervisere opkvalificerer blandt andet ansatte i kommuner, på skoler og bosteder. Målet er at give fagpersoner solid viden om spiseforstyrrelser og selvskade samt viden om, hvordan de bedst kan hjælpe de berørte og deres pårørende.
Her kan du se de kurser, vi ofte afholder. Vi tilbyder også individuelt tilpassede kurser, der imødekommer lige præcis jeres behov for viden og opkvalificering.
Skriv til os på kursus@spiseforstyrrelse.dk, så finder vi ud af, hvordan vi kan tilrettelægge et kursus præcis til jer. Alle priser er med moms.
Kurserne afholdes hos jer i hele landet og har fokus på læring gennem en blanding af teori og praksis. De bliver afholdt i mindre grupper og bygger på en høj grad af deltageraktivitet og praktiske øvelser, der tager afsæt i jeres hverdag. Underviserne har solid faglig erfaring med spiseforstyrrelser og selvskade.

Faglig sparring
Den faglige sparringstelefon henvender sig til alle, som i deres professionelle arbejde møder personer, der har en spiseforstyrrelse eller kæmper med selvskade.
Redskaber til fagpersoner
Her finder du redskaber og materialer, der kan støtte dig i dit arbejde med børn, unge og voksne i risiko for eller med spiseforstyrrelse og selvskade. Brug dem til at få viden, styrke din faglige vurdering og skabe trygge rammer i mødet med den enkelte.