Forældre til personer med spiseforstyrrelser

En spiseforstyrrelse påvirker ikke kun den berørte, men har også store konsekvenser for de nære pårørende, herunder forældrene. Nye tal fra Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade viser, at langt størstedelen (95%) af forældre til et barn med en spiseforstyrrelse oplever det som værende belastende, og hele 85% oplever desuden, at barnets spiseforstyrrelse har en negativ betydning for deres psykiske trivsel. De føler sig stressede og deprimerende, samt bekymrer sig konstant om deres barns situation.

Undersøgelsen viser desuden, at halvdelen af forældrene oplever, at deres barns spiseforstyrrelse har haft en negativ betydning for relationen mellem dem og barnet, da de oplever, at spiseforstyrrelsen har overtaget deres hverdag og ikke efterlader plads til andre behov i familien. Den anden halvdel oplever derimod, at de har fået en tættere relation til deres barn, hvorfor spiseforstyrrelsen har haft en positiv betydning. Størstedelen (75%) oplever, at spiseforstyrrelsen har haft en negativ betydning for deres parforhold, ligesom 85% vurderer, at spiseforstyrrelsen har haft en negativ betydning for deres sociale liv. Over halvdelen (61%) angiver desuden, at de har oplevet konsekvenser i deres arbejdsliv som følge af spiseforstyrrelsen.

Generelt efterspørges der mere professionel hjælp og støtte, hvorfor undersøgelsen peger på, at der er behov for yderligere eller bedre tilbud målrettet forældre til personer med en spiseforstyrrelse. 

Undersøgelsen er fra 2016, og er baseret på 120 spørgeskemabesvarelser fra forældre, hvis barn har eller har haft en spiseforstyrrelser. 

Få pårørendeguide om spiseforstyrrelse

Som pårørende til et barn eller en ung med en spiseforstyrrelse spiller du en vigtig rolle. Samtidig er det vigtigt, at du også passer på dig selv og resten af familien, så I har overskud til at rumme lidelsen.

I vores guide, finder du råd og ideer til, hvordan du kan håndtere spiseforstyrrelsen og den svære tid som pårørende. Du finder også information om jeres rettigheder og links til vores gratis tilbud.

Kontakt

Janne Bruvoll

Udviklings- og kommunikationschef

Hun/hende

51177578
Kontakt mig

Relaterede undersøgelser