”det er ikke vigtigt, næsten alle unge har gjordt det”

Kære dig 

Mange tak for dit brev. Hvor er jeg glad for, at du har fundet vores brevkasse, og at du havde lyst til at sende os et brev. Jeg håber, at du vil føle dig set og forstået i mit svar til dig, og at du synes, du kan bruge nogle af de muligheder, jeg vil foreslå dig. 

Du skriver, at du har været på julemærkehjem fra april - juni, og at du siden cirka maj har gået med rigtig dårlige tanker. Du skiver, at julemærkehjemmet har været en rigtig god oplevelse for dig, men at der desværre har været nogle rigtig træls personer, der har snakket om nogle ret "triggering" ting for dig. Du skriver, at du før har selvskadet, uden at fortælle det til nogen, og at du så begyndte igen sidst i maj, hvor de rigtig dårlige tanker begyndte. Du skriver, at din mor fandt så ud af det og talte med din kontaktperson om det. Desværre var det ikke noget, der blev taget hånd om. Du skriver, at du bare fik at vide, at ''det er ikke vigtigt, næsten alle unge har gjort det.'' Det gør stort indtryk på mig at læse, og jeg kan høre, at det slet ikke er blevet håndteret af de voksne omkring. Du skriver, at du nok havde haft brug for at få hjælp. Det synes jeg, at du har helt ret i. Jeg sidder og tænker på, hvor sejt det er af dig at skrive til os nu, når du tidligere har oplevet, at du ikke er blevet taget alvorligt. Jeg tager dig alvorligt. Det fortjener du. For når jeg læser dit brev, tænker jeg på, at du har det ikke godt lige nu - hvordan er det mon for dig at læse? 

Du skriver videre i dit brev, at en anden dreng, der gik på julemærkehjemmet, så dine arme og har gjort grin med det foran nogle andre personer. Det kan jeg forestille mig må have gjort rigtig ondt på dig, og du skriver også, at du så begyndte på at selvskade igen, fordi du havde brug for at slippe for ''mental smerte". Det forstår jeg fuldstændig, og jeg tænker, at det netop er det, som selvskaden kan hjælpe med - at flytte smerten og give dig en lille pause fra det, som gør dig ked af det. På den måde kan man også sige, at du har fundet noget, som hjælper dig, og derfor mærker du også, at du ikke ved, hvad du skal gøre for at stoppe. Du føler, at du har brug for at skade dig selv, selvom du egentlig har det bedre end før Julemærkehjemmet. Jeg får lyst til at sende dig et stort kram. Det er helt forståeligt, at du ikke ved, hvad du skal gøre for at stoppe, for det er ikke noget du skal stå med selv - eller kunne klare selv, men de voksne omkring dig har desværre ikke mødt dig i det. 

Du skriver i slutningen af dit brev, at dine forældre ved ikke noget om det, og det ønsker du heller ikke, at de skal. Jeg tænker, at det er rigtig vigtigt, at du taler med en voksen om det. Mon der er en anden voksen - en fra din skole eller fritid - som du er tryg ved, og som du tror kunne være god at tale med? Dit brev fortæller mig, at du også selv har blik for, at du har brug for, at der er nogle omkring dig, som hjælper dig. Dit brev fortæller mig også, at du er god til at beskrive det for andre. Kunne du bruge de gode egenskaber til at fortælle det til en voksen? Kunne du vise den voksne, du går til, dit brev til os og mit svar? Hvis du taler med en voksen, så kan du måske også have de her gode råd med til personen?

Du skriver, at du føler større trang til at selvskade, og jeg vil dele med dig, at det er normalt, at der skal mere og mere til for at få virkningen af selvskaden, og derfor er det også så godt, at du rækker ud. Jeg har lyst til at spørge dig, om du ser en sammenhæng i, hvornår trangen især melder sig? Du skriver, at der var nogle træls personer på julemærkehjemmet, som triggede dig. Mon der også er andre ting? Konflikte med venner eller forældre, pres fra skole eller noget andet, som er svært? Tit kan det være en hjælp at prøve at identificere, hvad der især giver dig trang til at selvskade. Måske du kan holde øje med det, og måske du også kan forsøge dig med at gøre andre ting? Det forestiller jeg mig, at du måske allerede har prøvet. At udsætte det, at distrahere dig selv - mon der er noget, som kan det? Et varmt eller koldt bad, spille et spil på din mobil, gå en tur? Måske du også kan overveje at skrive dagbog? Jeg synes, dit brev vidner om, at du er dygtig til at skrive. 

For rigtig at få taget hånd om selvskaden, så vil jeg foreslå dig, at du ser på det her tilbud. Det er et gratis samtaletilbud til unge, der skader sig selv, og når jeg deler det med dig, så er det for at fortælle dig, at der er hjælp at hente. Selvskade er ikke noget, du skal kunne klare selv. Eller som du burde kunne stoppe med. Rigtig mange som dig har brug for hjælp til at undersøge selvskaden. Til at finde ud af, hvad det er et udtryk for, og hvad det hjælper en med. Jeg kan se, at du har oplyst du bor på Fyn og tilbuddet her er i Odense - hvad mon du tænker om det, når du læser beskrivelsen? Måske du kunne se på tilbuddet sammen med en voksen? 

Det kan også være, at du synes, det er for stort et skridt at tale med en voksen nu, og at du i stedet kunne have brug for at tale mere med os, og få mere støtte og inspiration til, hvad du kan gøre. Så kan du sms'e, chatte eller ringe til os helt anonymt - hvordan lyder det? Vi er hver dag i kontakt med unge, der beskriver mange af de samme ting som dig, og vi har stor erfaring med tale om selvskade. Mange unge fortæller, at det er dejligt, at vores rådgivere er rigtig gode til at lytte. Du kan se mere om de muligheder her.

Du kan også læse flere råd her.

Jeg håber, at du synes, der er noget i mit svar til dig, som du kan bruge. Jeg ser dit brev, som et tydeligt billede på, at du ønsker at tage hånd om dig selv, og jeg håber, at du har fået inspiration til, hvad et næste skridt for dig kunne være. 

Jeg sender dig en masse kærlige tanker - du er altid velkommen til at skrive til brevkassen igen. 

Kærlig hilsen
Brevkassen