Jeg er bekymret for min ven

Kære bekymret pige 

Mange tak for dit brev. Hvor er det bare godt, at du skriver til os om det, du står i med din ven. Det lyder rigtig svært og bestemt som noget, du ikke skal stå alene med. Du spørger i slutningen af dit brev efter nogle forslag til, hvordan du kan hjælpe din ven på den bedste måde, og jeg vil komme med nogle forskellige bud i mit brev. Jeg håber, at der er nogle af dem, som du synes, du kan bruge. 

Du skriver om din ven, at I har kendt hinanden siden dagplejen, og i dag går I på samme skole. Tingen er dog, at du ikke har lyst til at være venner med ham, fordi hans mentale helbred ikke har det for godt, og fordi han har gået med selvmordstanker. Faktisk har han engang sagt til dig, at der var en god chance for, at han ville begå selvmord, hvis hans venner ikke gad ham mere. Det kan jeg virkelig godt forstå, at du oplever som et pres. Du skriver til brevkassen nu, fordi han har fortalt dig, at han er begyndt at selvskade, og det har gjort dig endnu mere bekymret. Du fortæller, at du selv har selvskadet og derfor ved, at det er noget "ubehageligt pis", som man kan blive afhængig af. Jeg forstår fuldstændig dine bekymringer for din ven. Det er ingen tvivl om, at han ikke har det godt, og dit brev vidner tydeligt om, at du gerne vil hjælpe ham. 

Du skriver, at du ikke ved, hvordan du kan hjælpe ham på den bedste måde. Indtil videre har du prøvet at lytte og fortalt ham om dine egne oplevelser med selvskade. Det synes jeg lyder virkelig fint og godt. Ring mange unge kontakter vores rådgivning, fordi de savner at have mennesker omkring sig, som lytter og nysgerrigt spørge ind. Jeg forestille mig, at dine samtaler med din ven har givet ham en oplevelse af ikke at være alene, og at han har kunne mærke, at du ved, hvad selvskade kan gøre for en, fordi du selv har oplevet det på egen krop. Hvordan mon du mærkede, at han responderede på jeres snak? 

Du efterspørger forslag til, hvordan du kan hjælpe din ven på den bedste måde, og jeg sidder og tænker på, at du også kan spørge din ven om det: "Jeg ved, at du ikke har det godt. Hvad kunne du have brug for fra mig?" eller "Er der noget, du især tænker at jeg kunne hjælpe dig med?" Hvordan ville det være for dig at spørge ham om det? For jeg tænker selvfølgelig også på, at jeg i dit brev mærker, at du har brug for at trække dig fra ham. Mon det er fordi, han har det så svært - eller skyldes det også andre ting? Hvis du kan se dig selv i det, så vil jeg foreslå dig, at du hører ham om, hvad han kunne have brug for fra dig. Og måske du også kan forslå ham, at I laver andre ting sammen, som I synes er sjovt og hyggeligt. Det ved jeg fra andre unge, der har det svært, er en hjælp. Så alt ikke kommer til at handle om det svære. 

Et andet råd jeg vil give dig er, at du/I skal finde en voksen, som kan hjælpe jer. Du skriver, at han har snakket med sine forældre om, at han ikke har det så godt, men hans far har ikke helt forstået det. Derfor skal du/I finde en anden voksen at gå til - kunne det være en lærer fra jeres skole? En mulighed er, at I sammen går til en voksen, og at du hjælper ham med at fortælle, hvordan han har det. En anden mulighed er, at du selv går til en voksen og beder om at vedkommende hjælper dig. Det er vigtigt, at der er andre, som har den samme viden som dig om, hvor svært din ven har det. Jeg ved fra andre unge, jeg har talt og skrevet med, at det kan føles som at gå bag om ryggen på din ven, men det kan være nødvendigt for at få hjælp. Jeg tænker ikke, at læren behøver at fortælle din ven, at det kommer fra dig. Hvad mon du tænker? Kommer du til at tænke på en, som du eller I sammen ville kunne gå til, når du læser mit brev?

Ud over at finde en voksen, så vil jeg foreslå, at din ven kontakter vores rådgivning. Vi er hver dag i kontakt med unge på hans alder, som har det svært og som skader sig selv. Kunne du fortælle ham om brevkassen eller vores anonyme chat-, sms- og telefonrådgivning? Vi vil utrolig gerne være der for ham og hjælpe ham på vej. Jeg håber, at han selv kunne have lyst til at kontakte os. Vi har også et gratis samtaleforløb til unge, der skader sig selv, som kunne være relevant for ham. For som du selv ved, så kan det være svært at stoppe med at selvskade. Man har brug for hjælp til det, og brug for hjælp til at lære at håndtere svære følelser på andre måder. Du/I kan læse om tilbuddet her.

Hvad mon du synes, om de her forslag? Jeg håber, at det giver dig en følelse af, at det her er ikke noget, du og din ven skal stå med selv. For dit brev vidner om, at du gerne vil hjælpe ham, men at du også kan have brug for at trække dig. Det behov vil jeg også gerne støtte dig i at lytte til. Samtidig mærker jeg din store omsorg for din ven, som du har kendt siden du var helt lille - måske jeres venskab kan besvares, hvis I får hjælp fra en voksen, så du ved, at der er andre, der har ansvaret for, at han får hjælp, og så kan du bedre være hans ven? Det er i hvert fald et håb jeg sidder med. 

Kunne du tænke dig at læse yderligere råd til, hvordan man kan hjælpe en ven, der skader sig selv, så kan du finde dem her, og hvis I får hjælp fra en voksen, som også kunne bruge lidt råd, så del endelig disse med personen.

Jeg sender dig og din ven rigtig mange varme tanker. Du er altid meget velkommen til at sende os et brev igen eller kontakte vores rådgivning via andre kanaler.

Kærlig hilsen
Brevkassen