før jeg vidste det, havde jeg mistet kontrollen over mine madvaner
Spørgsmål
Hej brevkasse, Jeg er en pige på 16, jeg går lige nu på efterskole og i starten af året besluttede jeg mig for at jeg ville tabe mig. den eneste løsning jeg så var at spise mindre, for det var det jeg havde hørt virkede. men før jeg vidste det havde jeg mistet kontrollen over mine madvaner og jeg stoppede med at spise. Nu har jeg udviklet en mild frygt for fedt, fedtet mad og mad med mange kalorier, frygten er der ikke altid (altså den kommer og går) men når den er der, optager det alt min energi.
Jeg bliver ved med at tabe mig, det ved jeg selvom jeg ikke vil kendes ved det. jeg har på et år tabt mig meget, lidt for meget. Jeg ved ikke om det er en spiseforstyrrelse eller hvordan man ber om hjælp. Jeg søger anderkendelse i at jeg ikke fungere helt optimalt mere og så har jeg brug for nogen der fortæller mig det er okay at spise, jeg ved ikke hvorfor jeg skriver. jeg vil bare sige det højt
mange tak
knus
en forvirret efterskole pige på 16
Svar fra brevkassen
Kæreste du,
Tak for dit brev til Brevkassen. Tak for dit mod og din ærlighed. Hvor er jeg glad for, at du har skrevet. Hvor er det godt, at du mærker, at du gerne vil sige det højt.
Du skriver, at du i starten af året besluttede dig for, at du ville tabe dig. Jeg får lyst til at spørge dig. Var der en årsag, som gjorde, at du fik brug for at tabe dig? Jeg tænker også på, hvordan du mon egentlig har det? På efterskolen. Med dig selv. Og med din krop. Hvordan giver du dig selv omsorg. Og gør du gode ting for dig selv. Måske mine spørgsmål kan være brugbare for dig. Til at mærke efter.
Du skriver, at du stoppede med at spise. At du mistede kontrollen med dine madvaner. Og at du nu har udviklet en mild frygt for fedt og fedtet mad. Ved du, hvad denne frygt handler om?
Du skriver også, at du bruger meget energi på tanker om mad. Kæreste du, det må være hårdt for dig. Og ensomt. Hvis du kunne, hvad ville du så bruge din energi på i stedet? Ville du kunne skrive, sætte ord på? Har du mon en, som du kunne fortælle, hvordan du går og har det? En jævnaldrende, din huslærer, en anden voksen? Taler I på efterskolen om, hvordan I har det?
Har du måske mod på at vise dit brev og mit svar til en, som du føler dig tryg ved?
Jeg synes ikke, at du skal gå og have det sådan, som du har det. Gå alene med det. Hvis du har lyst, er du også velkommen til at ringe til os på 7010 1818. Du kan også skrive på chat eller sms på 7710 1818. Vores rådgivere er super søde. Og mange hat selv haft spiseforstyrrelse inde på livet. Du er også velkommen til at skrive til Brevkassen igen.
Du skriver, at du ikke fungere helt optimalt, og at du har brug for, at der er nogen, der fortæller dig, at det er okay at spise. Kære du, din hjerne, din krop, dine organer, dine muskler har brug for næring. Du har ret og lov til at spise. Så du kan tænke, danse, løbe, gå ture. Være sammen med dine efterskolevenner uden at tænke på mad. Give dig selv og din krop omsorg. Leve. Leve Livet. Du er vigtig. Du er elsket. Elsker du mon dig selv? Hvis jeg må foreslå dig, at du hver dag skriver tre ting, som har været gode. Enten ting, som du har oplevet. Ting, som du har gjort. Ting, som bare har været i din nærhed. Det gør godt. Det ved jeg. Jeg gør det selv. Måske det lyder svært eller skørt. Men mon du kunne have lyst til at prøve?
Du skriver “en forvirret efterskolepige”. Jeg får lyst til at skrive til dig, at du ikke er alene. Mange unge skriver til os. Mange har det ligesom dig. Men jeg oplever også, at du inderst inde ved. At du har tabt dig for meget. Jeg oplever, at selvom du føler dig forvirret, så har du også et mod og en viden om dig selv. Du skriver så konkret, om hvordan du har det. Tro på dig. Dit værd. Dit tilstedevær her. Du og din krop skal følges ad. I er på vej. Det første skridt er taget. Du har skrevet herind.
Jeg hepper på dig.
Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig lidt videre på vej.
Knus retur,
Fra Brevkassen
Har du selv et spørgsmål?
Vores dygtige, frivillige rådgivere svarer på alle spørgsmål om spiseforstyrrelser og selvskade og kan rådgive dig om, hvor og hvordan du bedst får hjælp og støtte.
Vi behandler alle breve og svar 100 % anonymt, og vi svarer så hurtigt, vi kan.