Spørgsmål

Anonym

Jeg vil genre have hjælp, men hvad nu hvis det bare er for meget? Jeg føler slet ikke, at jeg kan holde til noget længere.

Og hvordan giver jeg slip på min spiseforstyrrelse, når den er den eneste grund til, at jeg ikke tager mit eget liv? Jeg kan bare ikke holde til mere.

Svar fra brevkassen

Brevkassens redaktion

Kære dig

Det lyder som om du står i en svær situation og det er vigtigt at anerkende, hvor tungt det hele kan føles. Det er helt okay at bede om hjælp, selv hvis det føles overvældende – faktisk er det netop, når tingene virker uoverskuelige, at hjælp kan gøre den største forskel. Du behøver ikke klare det alene, og der findes mennesker, der gerne vil støtte dig, lytte til dig og hjælpe dig videre, med et skridt ad gangen. Hvordan er det mon for dig at læse?

Tak fordi du deler dit råb om hjælp.

Når det gælder spiseforstyrrelsen, er det forståeligt, at den føles som en slags kontrol eller sikkerhed, især når alt andet føles kaotisk. Men som du selv ved, kan de ikke løse de underliggende problemer. At slippe den kræver tid, støtte og små skridt. 

Hvis det skal være her og nu - måske har du allerede tjekket vores hjemmeside, hvor der er telefonrådgivning samt mulighed for at få en personlig samtale, hvis du bor i Kbh, Aarhus, Aalborg eller Odense eller chat- og videorådgivning. Mange af vores rådgivere har selv erfaring med at have en spiseforstyrrelse. 

Du kan læse mere om alle vores rådgivningstilbud. Det kan hjælpe dig med at finde måder at arbejde med både dine tanker og følelser på. 

Du skriver i dit brev, hvordan du giver slip på din spiseforstyrrelse, når den er den eneste grund til, at du ikke tager dit eget liv. Den sætning gjorde virkelig indtryk på dig, og for mig understreger den hvor stor betydning en spiseforstyrrelse har i ens liv og derfor også hvor utrolig svær den kan være at undvære. Jeg vil skrive til dig, at hvis du har tanker om at tage dit eget liv, så vil jeg på det varmeste råde dig til at kontakte Livslinien på 70 201 201. Mon du kender dem? 

Når jeg læser dit brev, så får jeg også lyst til at spørge dig, om du mon har talt med nogen om, hvordan du egentlig har det? Et familiemedlem, en god veninde eller en anden måske? Jeg kan mærke, at jeg ønsker for dig, at du kan finde en allieret omkring dig, som du kan dele dine tanker med. Det er min erfaring, at det virkelig kan lindre. Især hvis det er en, der er rigtig god til at lytte fremfor at fixe eller løse det svære. Giver det mening for dig? Måske du kommer til at tænke på en, når du læser mit forslag? Hvis ikke så vil jeg endnu mere opfordre dig til at ringe anonymt til os på 7010 1818 - der sidder frivillige rådgivere på telefonen, som er rigtig gode til at lytte og måske I sammen i en telefonsamtale, kan identificere et næste lille skridt. 

Du fortjener støtte og et liv, hvor du føler, at du kan trække vejret frit og finde glæde, selvom det kan virke langt væk lige nu, er det muligt at få det bedre. Tag ét skridt ad gangen – det vigtigste er at række ud efter hjælp, så du beder kan passe på dig selv.

Du er velkommen til at kontakte os igen til enhver tid.

Jeg hepper på dig!

Kærlige hilsner
Brevkassen

Har du selv et spørgsmål?

Vores dygtige, frivillige rådgivere svarer på alle spørgsmål om spiseforstyrrelser og selvskade og kan rådgive dig om, hvor og hvordan du bedst får hjælp og støtte.

Vi behandler alle breve og svar 100 % anonymt, og vi svarer så hurtigt, vi kan.