Jeg har aldrig været sådan rigtig tilfreds med min krop

Kære dig

Først og fremmest tak for, at du har skrevet til os her i Brevkassen. Det gør virkelig indtryk på mig at læse dine ord. 

Du skriver, at da du var næsten 15 blev du virkelig opsat på at tage på. Du har altid været en smule undervægtig – og oplevede at blive drillet i de mindre klasser, fortæller du. Kommentarerne påvirkede dig, forståeligt nok. 

Da du var næsten 15 blev du anbragt på opholdssted, og pædagogerne kommenterede på din vægt og dine spisevaner. De jokede også med andres krop. Det lyder slet ikke okay, og jeg forstår, at du er glad for at være flyttet til et andet sted.

Men du begyndte at fokusere på at skulle spise en masse, skriver du. Det var svært, da du havde appetitproblemer, du tænkte ikke på andet end at tage på, spiste til du var overmæt, og satte endda alarmer om natten, så du kunne spise mere. Du så og ser ikke tydelige resultater, fortæller du.

Det gør virkelig indtryk på mig at læse. Du skriver, at du altid vælger mad med mest kalorier og fedt. Ikke sund mad. Og du beskriver, at du slet ikke har det godt – du har tit kvalme, har det vammelt og afskyer dig selv. Tænker kun på at tage på. Jeg tænker, at det må være rigtig hårdt at have det sådan, og jeg forstår alt for godt, hvordan det føles, da jeg også selv havde det meget, meget dårligt med min krop som yngre.

Jeg forstår, at du føler dig meget alene i din situation. Du føler, at ingen snakker om at have det sådan. Folk vil normalt gerne tabe sig, men du er bange for at tabe dig. Du har det skidt, og tør ikke tale med nogen om det, skriver du. Derfor er jeg virkelig glad for, at du er startet med at skrive til os. Det er stærkt, at du har taget et første skridt, og har rakt ud hér.

Din følelse af at stå alene med det genkender jeg i høj grad. Både fra da jeg havde en spiseforstyrrelse i din alder, og fra de mange, der skriver til os. Hvordan man end ser ud, og hvad man end spiser – for lidt eller for meget – så er det ekstremt hårdt at gå alene med, at tanker og adfærd omkring mad og krop fylder så utroligt meget. De fleste føler sig desværre meget alene, da der kan være stor skam forbundet med at sige højt, hvordan man har det, eller hvordan man spiser.

Du er i tvivl, om du har en spiseforstyrrelse. Det forstår jeg godt. Selv, når det man oplever minder mere om en ”typisk” spiseforstyrrelse, så kan man være meget i tvivl. Rigtig mange – inklusive jeg selv som yngre – tænker, at de ikke har det ’slemt nok’ til at få hjælp. Kan du mon genkende den følelse?

Når mad og krop fylder så meget i ens hjerne og ens liv, at det optager plads og tager energi fra livet, så er det et tegn på, at man har en spiseforstyrrelse. Og en spiseforstyrrelse kan se ud på rigtig mange forskellige måder.

En spiseforstyrrelse er ofte noget der træder ind i ens liv, når man ikke har det nemt. Jeg ved ikke, hvad du har oplevet i dit liv – men jeg får indtryk af, at du har oplevet udfordringer? Ikke mindst idet, at du blev anbragt på opholdssted. 

En masse tanker og handlinger omkring mad, krop og udseende, er ofte noget, der går i gang og vokser sig stort, fordi man forsøger at få en fornemmelse af kontrol. Når man oplever, eller har oplevet, noget usikkert, utrygt eller svært – på den ene eller anden måde – så er det derfor ret typisk, at en spiseforstyrrelse eller forstyrret spisning viser sig. Giver det mon mening for dig at se det på den måde? 

Selvom det kan virke som om, at det helt og holdent handler om ens udseende, så ligger der ofte noget mere bag også. Når man er meget ked af, hvordan ens krop er, så er det ofte fordi man i det hele taget ikke er helt glad. Ikke har det så godt. Oplever tristhed, ensomhed, pres, eller noget fjerde. Kan du genkende noget i den retning? 

En spiseforstyrrelse kan forsøge at ’hjælpe’ én. Tilbyder en løsning, så man føler at man kan fixe noget, fixe sig selv. Men den er ikke en god strategi. I længden. For man har det forfærdeligt, når spisningen fylder på den måde. Det tænker jeg, at du genkender. 

Derfor ser jeg det som enormt vigtigt, at du får den rette hjælp og støtte til dét, du oplever! At du får nogen at tale med, som har forstand på at støtte og komme til bunds i, hvordan du kan få det bedre. En god psykolog eller terapeut, tænker jeg. Uanset hvad, så er det nemlig ikke OK at gå at have det, som du beskriver. Hvad tænker du om dét?

Er der mon en voksen i dit liv, måske hvor du bor, som du stoler på, og kan tale med? 

Vil du tale mere med os om, hvad du kan gøre? Du er mere end velkommen til at skrive igen, eller ringe på telefon 7010 1818. Du kan også booke en personlig samtale.

Jeg håber, du vil kontakte os – især hvis det er svært at finde nogen i dit liv, som kan støtte dig. Vi vil rigtig gerne være der for dig. 

Mange varme tanker til dig. 

Kærlig hilsen 
Brevkassen