Jeg kradser mig selv, når jeg bliver ked af det

Kære dig

Tusind tusind tak for dit meget fine brev. Hvor er det godt at du har fundet vej her til brevkassen. At du har haft modet til at skrive til os. Dit brev gør et kæmpe stort indtryk på mig og jeg håber, at du i mit svar til dig, vil føle dig hørt.

Du skriver at du nogen gange, når du bliver ked af det eller frustreret, kradser du dig selv til du får sår og bløder. Jeg fornemmer ud fra dine ord, at du befinder dig et meget svært og måske forvirrende sted i livet lige nu, og det kan føles overvældende.

Det er tungt at bære alle disse tanker helt alene, og jeg håber du vil bruge det kæmpe mod, du har vist ved at skrive til os, til at række ud efter hjælp. Har du mon en person i dit netværk du kan tale med, en forældre/værge, en lærer, en træner, et familiemedlem mm.? En du føler dig tryg ved, så du med ro kan åbne op for dine tanker og følelser? Det er super vigtigt, at du ikke går helt alene med alt dette.

Jeg bliver nysgerrig på hvad der sker omkring dig når du bliver ked af det eller frustreret. Hvilke mennesker er tæt på dig? Hvad bruger du din tid på? Er der noget, som skiller sig ud i de perioder hvor du bliver ked af det og ender med at kradse dig? Er der noget eller nogen som trigger dig? Er der noget, som går igen i de perioder? Hvad oplever du?

Du skriver også at du fortryder det altid efter, men i øjeblikket tænker du ikke klart. Hvad oplever du at have brug for i det øjeblik, hvor du kradser dig selv? Har du brug for nogen at snakke med? Har du brug for omsorg? Har du brug for ro? Eller måske har du brug for noget andet? Ofte skal selvskaden opfylde noget, som vi mangler og har brug for. Hvad tænker du mon om det? 

Jeg linker lige til nogle rigtig gode råd fra foreningen.

Du spørger til sidst at du ikke ved om du burde få hjælp, det indikerer for mig, at du rigtig gerne vil have hjælp og stoppe med at selvskade. Har jeg mon ret i det? Men fordi det er blevet en mestringsstrategi, kan det være rigtig svært at stoppe af sig selv. Kan du genkende det? Jeg håber, du har nogle du kan overveje at tale med om dine tanker. Jeg ved hvor ensomt det kan være, at gå med de tanker og følelser du har lige nu, og det er så vigtigt at du ikke går alene med dem, for du har i den grad fortjent hjælp. Du behøver ikke at kæmpe med alt dette alene.

Hvis det føles for svært eller grænseoverskridende for dig at tale med dit netværk, så kan du også altid kontakte os igen, vi står klar med forskellige rådgivnings muligheder til dig.

Du skal også vide, at du hos os kan komme i gratis samtaleforløb. I forløbet vil du blive støttet i at undersøge selvskaden, hvad den hjælper dig med, og hvordan du kan lære at håndtere svære følelser på andre måder. Selvskade er faktisk ikke noget, du skal kunne komme ud af eller løse på egen hånd - det kræver hjælp og støtte. Hvordan mon det lyder for dig? Du kan læse om det her.

Jeg ser dit brev som det første modige skridt mod at få noget hjælp og støtte. Jeg hepper helt vildt på dig her fra brevkassen, og har du brug for at skrive til os igen, så er du meget velkommen.

Kæmpe kram fra
Brevkassen