Spiseforstyrrelser og selvskade blandt LGBTQ+-personer
Denne rapport har til formål at belyse oplevelser med spiseforstyrrelser og selvskade hos personer, der bryder med normerne for køn og seksualitet.
Det er veldokumenteret, at både spiseforstyrrelser og selvskade er mere udbredt blandt unge LGBTQ+-personer end hos deres jævnaldrende, men ikke mange undersøgelser har belyst de ramtes egne oplevelser. Det ønsker vi at gøre med denne rapport, hvor en række LGBTQ+-personer fortæller om deres egne erfaringer med spiseforstyrrelser og selvskade.
Jeg tror, det er en blanding af udadvendt og indadvendt mangel på accept, fordi jeg havde så meget af mit liv, hvor jeg ikke vidste, hvad jeg var, men så fandt jeg ud af, hvad jeg var. Fandt ud af, at det ikke var superaccepteret, især ikke på den skole, jeg gik på, der var det slet ikke accepteret (…) Og alle de her ting, som andre ikke accepterede om mig. Og det vendte jeg alt sammen indad. Så jeg kørte den over på, at der må være en grund til, at de ikke accepterede det, og grunden, det må være mig.
Rapporten bygger på en undersøgelse udarbejdet af Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade i samarbejde med LGBT+ Danmark. Begge organisationer har med undersøgelsen et ønske om at skabe mere viden om og forståelse for LGBTQ+-personers erfaringer med spiseforstyrrelser og selvskade og dermed bidrage til viden, som kan bruges til at udvikle relevante tilbud til de ramte.
Ofte er LGBTQ+-personers mistrivsel og udfordringer omgærdet af tabu og tavshed. Med undersøgelsen kaster vi lys på LGBTQ+-personers mistrivsel og oplevelser af at stå uden støtte, og vi giver et indblik i de bagvedliggende årsager til, at LGBTQ+-personer udvikler en spiseforstyrrelse eller har selvskadende adfærd, og hvorfor det kan være svært at søge hjælp.
Hovedpointer
Tidligere erfaringer
Deltagerne i undersøgelsen har alle tidligere erfaringer med stigmatisering og marginalisering på baggrund af deres køn og seksualitet. De negative oplevelser og kommentarer kommer fra deres nærmeste omgangskreds, personer i LGBTQ+-miljøet, fagpersoner i sundhedssystemet og folk i offentligheden. Disse negative erfaringer er med til at præge deltagernes syn på dem selv og deres krop, og oplevelserne bidrager til følelser af at være forkerte og af at blive sat udenfor fællesskabet.
Spiseforstyrrelse
Spiseforstyrrelserne viser sig at have forskellige funktioner i deltagernes liv. Spiseforstyrrelser er for deltagerne med til at give en følelse af kontrol under svært håndterbare livsomstændigheder. Desuden kan de vise sig som måder for den enkelte at udøve egenomsorg ved manglende omsorg fra andre. Tydeligt er det også, at forstyrret spisning og spiseforstyrrelser viser sig som et middel til målet om en krop, der er fri fra ubehag og dysforiske tanker, og en krop, der er i større overensstemmelse med det kønsudtryk, den enkelte ønsker.
Selvskade
Selvskade viser sig som en strategi til at håndtere svære følelser. Selvskade kan komme til udtryk på forskellige tidspunkter og måder og have forskellige funktioner for den enkelte. For nogle deltagere handler det om at opnå en følelse af kontrol i svære livsomstændigheder eller om at straffe en forkert krop. For andre bruges selvskaden som et middel til at opnå lindring fra en indre smerte og finde ro i en kaotisk tilværelse. For andre igen er selvskaden et alternativ til en spiseforstyrrelse, samtidig med at spiseforstyrrelsen kan dukke op igen, når selvskaden føles ukontrollerbar.
Anbefalinger
Undersøgelsen har udmøntet sig i fire anbefalinger, der er udarbejdet på baggrund af de refleksioner og tanker, som de modige deltagere har delt. Med anbefalingerne ønsker vi at bidrage til, at fagpersoner både i privat og offentlig regi møder LGBTQ+-personer i mistrivsel med omsorg og forståelse og på den måde sikrer en mere tryg adgang for denne gruppe til at søge og få hjælp.
1. Mød LGBTQ+-personer med forståelse
En betydelig andel LGBTQ+-personer har oplevet at blive mødt på en måde, der har bidraget til oplevelsen af forkerthed og stigmatisering, når de har rakt ud efter hjælp. For bedre at imødekomme behovet for hjælp og støtte hos LGTBTQ+-personer, bør fagpersoner på sundheds-, uddannelses- og socialområdet samt i offentlige og private rådgivnings- og behandlingstilbud sikre, at brugerne altid mødes med en forstående, inkluderende og ikke-dømmende tilgang. Det kan blandt andet gøres ved at uddanne og opkvalificere personale med viden om LGBTQ+-personer for at sikre, at de kan spørge åbent og ikke-dømmende ind til, i hvilket omfang mistrivslen udspringer af tanker om kønsidentitet eller seksualitet.
2. Lav flere inkluderende tilbud
Hvis LGBTQ+-personer skal være trygge ved at tage imod et tilbud om hjælp, skal de opleve at føle sig inkluderet og accepteret uanset kønsidentitet eller seksualitet. Det er derfor afgørende, at offentlige såvel som private rådgivnings- og behandlingstilbud er reelt inkluderende. Det gøres fx ved at understøtte en større inkludering af LGBTQ+-deltagere i behandlingstilbud og sikre, at det materiale, der bruges, indeholder LGBTQ+-eksempler, undgår et binært sprog omkring køn samt anvender sprogbrug, der inkluderer alle seksuelle orienteringer. Vi anbefaler desuden at tilbyde gruppeforløb for LGBTQ+-personer, når muligt, da det giver LGBTQ+-deltagere mulighed for at spejle sig i andre med lignende problematikker, hvad enten det handler om mistrivselsproblematikker eller tanker om køn og seksualitet.
3. Vær tydeligt inkluderende
For at få flere LGBTQ+-personer til at søge hjælp er det afgørende, at private og offentlige organisationer og institutioner sender et tydeligt signal om, at her kan personer, der bryder med normerne for køn og seksualitet, forvente at blive accepteret og mødt med en forstående og ikke-dømmende tilgang. Det kan blandt andet gøres ved at indtænke diversitet i det visuelle udtryk og i de mennesker (fotos eller tegninger), som illustreres på hjemmesider, sociale medier og i kampagner. På den måde tydeliggøres det, at tilbuddet også er for LGBTQ+-personer. For de, der møder op, kan det føles mere trygt fx at møde et Pride-flag i en reception og at blive spurgt til pronominer ved første kontakt. Til sammen kan den tydeligt inkluderende kommunikation bidrage til, at flere LGBTQ+-personer bliver trygge ved at opsøge relevante tilbud.
4. Skab mere viden og oplysning
I denne undersøgelse har vi fået ny indsigt i LGBTQ+-personers erfaringer med spiseforstyrrelser og selvskade, men der mangler stadig viden på området. De fleste fordomme og misforståelser gror netop ud af en manglende viden. For at kunne forstå og anerkende de problematikker, der særligt gør sig gældende for LGBTQ+-personer, opfordres forsknings- og uddannelsesinstitutioner til fortsat at undersøge og udvikle ny viden samt nuancere allerede præsenterede tematikker. Mere forskning og oplysning på området har potentiale til at bidrage til forebyggelse og nedbringe forekomsten af diskrimination, marginalisering og stigmatisering af LGBTQ+-personer samt bidrage til bedre og mere kvalificeret hjælp.
TAK!
En kæmpe tak til de personer, der har valgt at stille op til interview og dele deres personlige beretninger og sårbare historier. Vi har mærket et stort ønske hos deltagerne til at bidrage til viden og bryde med tabuer omkring de udfordringer og problematikker, som LGBTQ+-personer oplever. Vi er dybt rørte over jeres historier og jeres mod til at deltage i projektet.
Disse førstehåndsberetninger kan forhåbentlig være med til at skabe et større incitament til at udvikle relevante tilbud til LGBTQ+-personer og berørte af spiseforstyrrelser og selvskade samt være med til at sikre, at personer, der bryder med normerne for køn og seksualitet, i fremtiden oplever at blive mødt med accept og af inkluderende fællesskaber.
Kontakt
