Jeg tror, jeg har spiseforstyrrelse

Kære dig

Hvor er jeg glad for, at du skriver til Brevkassen. Det kræver stort mod at række ud, så det er sejt, at du skriver til os med din tvivl.

Du skriver, at du tror, at du har en spiseforstyrrelse, men at du ikke er sikker. Det kan jeg godt forstå er svært for dig at vide. Jeg læser det som om, at du i virkeligheden bekymret for, om du har en spiseforstyrrelse. Har jeg mon forstået det rigtigt?

Du skriver, at du skal spise meget mad for at blive mæt, og at du kan spise igen 30 minutter efter. Umiddelbart tænker jeg ikke, at det er unormalt med en stor appetit for en dreng i din alder. Derfor kan man ikke konkludere hvorvidt du har en spiseforstyrrelse eller ej, udelukkende fordi du spiser ”meget”. Jeg får lyst til at spørge ind til, om du har bemærket bestemte følelser eller tankestrømme i forbindelse med din spisning? Det kan være tanker, som er gennemgående i situationer, hvor du selv mener, at du spiser meget? Det kan også være tanker, som afstedkommer følelser af negativ karakter efter at du har spist? Mon det er noget du har lagt mærke til?

Jeg bliver også nysgerrig på, hvad du mon mener, når du skriver, at du kan spise ’meget mad’. Er det fordi, det er mere mad end din familie eller dine venner? Måske er det andre, der fortæller dig, at du spiser meget? Det kan være en meget ubehagelig følelse, hvis man ikke føler, at man er ligesom ens omgangskreds. Og det kan være svært ikke at sammenligne sig selv med andre. Men vores kroppe har ikke altid brug for det samme. 

Spiseforstyrrelser dukker ofte op, når det er noget andet, der er svært i livet. I vores forening ser vi spiseforstyrrelser som en slags mestringsstrategi. Det betyder, at den kommer som en måde at håndtere noget svært på. Det kan være en måde at forsøge at genvinde noget kontrol i sit liv. Mon du går og har det svært?

Når man har en spiseforstyrrelse, kan det at spise give en følelse af kontroltab eller ubehag. Hvordan får du det, når du har spist ’meget mad’? Udover mæthedsfølelsen - føler du dig så glad? Skamfuld? Lettet? Der er ikke noget rigtig eller forkert svar, men de følelser der er forbundet med spisning kan ofte sige noget om, hvorvidt man har udviklet en spiseforstyrrelse eller udviser tegn på en spiseforstyrret adfærd.

Jeg vil også foreslå dig at læse denne lille artikel, der beskriver fem tegn på, at du måske lider af en spiseforstyrrelse.

Det kan være ensomt at gå rundt med en spiseforstyrrelse eller med frygten for at have én. Du skriver ikke noget i dit brev om, om du har talt med nogen om det. Jeg vil derfor foreslå dig, at du taler med nogen om den bekymring du har for, om du mon har en spiseforstyrrelse. Det kan være en forælder, en ven eller en anden i din omgangskreds. Hvad mon du tænker om det forslag?

Du har også altid mulighed for at tale med en rådgiver her i foreningen. Det er selvfølgelig gratis, og det kan for eksempel være over telefon på 70 10 18 18, i et videoopkald hvor du kan bestille tid her eller i vores chat . Vores rådgivere er klar til at lytte til dig, og her kan du også fortælle lidt mere om din situation, så de kan rådgive dig bedst muligt. 

Jeg håber, at du er blevet lidt klogere. Det er i hvert fald godt, at du forsøger at finde ud af, om det kunne være, at du havde en spiseforstyrrelse, og jeg håber, at du kan få talt med nogen om det - enten i din omgangskreds eller med en af vores rådgivere. Jeg tror på, at det ville være en stor hjælp for dig at få talt med andre om. Det er ikke rart at gå med selv.

Med venlig hilsen
Brevkassen