Jeg skriver lidt den her besked for at komme ud med det til nogen
Spørgsmål
Hej, Jeg er en dreng/mand på 22 som døjer med bulimi. Jeg skriver lidt den her besked for at komme ud med det til nogen, fordi jeg går med det inden i. Jeg har haft det i nogle år, og har været stoppet i en periode, hvor jeg talte med mine forældre om det, men det sidste år har det så været kommet ret ofte tilbage. Jeg har dagligt en god hverdag, med studie og arbejde, og elsker samtidig min træning og sundhed, som jeg går meget op i. Da jeg gik i gymnasiet, kom jeg ind i en periode hvor jeg var ultra dedikeret til træning og en meget sund livsstil, men efter et godt års tids med det, tog det så overhånd. Jeg kan tydligt mærke at det sidder i min krop i dag, da jeg meget hurtig kom ned på en usund lav fedtprocent, hvilket jeg følte var den bedste udgave af mig selv. Jeg er meget bange for at tage på i dag, og har tit tanken omkring “synes folk/piger at jeg ser godt ud”. Jeg bor også alene i min lejlighed, hvilket også åbner op for muligheden for let at f.eks overspise, og så brække mig. Jeg har også taget mig selv i at gøre det når jeg er ude og venner eller familie, og er dybt pinligt over det, fordi jeg ikke kan styre mig når der er meget mad tilgængeligt for mig..
Tanken med det her anonyme brev, er faktisk bare at komme ud med, hvordan jeg har det.
Svar fra brevkassen
Kære dig,
Hvor er jeg glad for, at du skriver ind til os. Du skal vide, at du til hver en tid må henvende dig her, hvis du har brug for at få lettet hjertet og italesat de ting, som du går og tumler med. Vi sidder klar til at lytte og hjælpe dig, så godt som vi kan. Det er så vigtigt at række ud, og hvor er det modigt af dig at gøre.
Du skriver, at du har døjet med bulimi i nogle år, at du har været stoppet i en periode, hvor du også talte med dine forældre herom. Du skriver, at det i løbet af det sidste år er kommet ret ofte tilbage. Jeg bliver derfor opmærksom på, om der er sket noget i dit liv i det seneste års tid som kan have været en udløsende faktor til at det er blusset op igen? Der kan være mange ting, som kan være katalysator for, at gamle ’mønstre’ genaktiveres. Måske du har oplevet en travl periode i forbindelse med studie og job? Måske dine tanker allerede falder hen på en bestemt situation? Lige såvel som det kan være andre små eller store episoder – fælles er, at vi ikke altid i momentet selv er klar over, at en bestemt situation trigger nogle gemte adfærdsmønstre i os.
Du skriver, at du til dagligt har en god hverdag med studie og arbejde, og at du samtidigt elsker din træning og sundhed, om du går meget op i. Du fortæller, at du i gymnasietiden kom ind i en periode med en stor dedikation til træning og en meget sund livsstil. Du skriver også, at det tog overhånd efter et års tid. Jeg bliver nysgerrig på, hvordan du lagde mærke til at det tog overhånd dengang? Og om de symptomer og tanker du havde dengang kan sidestilles med det, du oplever nu? Som jeg læser dit brev, fremgår det ikke umiddelbart, hvorvidt du har talt med din læge omkring din spiseforstyrrelse eller ej. Måske du allerede har gjort det, men hvis ikke det er tilfældet, vil jeg kærligt opfordre dig til at kontakte egen læge. Min personlige erfaring er, at din egen læge kan hjælpe med at henvise dig til et relevant tilbud eller anden form for psykologisk hjælp og støtte, som kan hjælpe dig i bedring.
Jeg hæfter mig meget ved, at du til slut i brevet skriver, at hensigten med dit brev, faktisk bare er at komme ud med hvordan du har det. Det gør mig ondt at høre, at du går rundt med de her følelser og tanker for dig selv. Jeg tænker, at det må være rigtig hårdt at skulle håndtere på egen hånd. Jeg håber derfor, at det er OK at jeg linker til vores andre rådgivningslinjer, hvor du til hver en tid må kontakte os. Vi sidder både klar på telefon, chat og tilbyder også personlige samtaler.
Mit kendskab til spiseforstyrrelser er også, at mænd ofte kan føle sig endnu mere alene omkring dét at have en spiseforstyrrelse. Jeg ved ikke, om det er genkendeligt for dig. Men jeg tænker på, om du mon kunne have brug for noget spejling og genkendelse? Jeg ved ikke, om du allerede har kendskab til hjælp omkring spiseforstyrrelser. Min personlige erfaring er, at et gruppeforløb i høj grad kan give en større anerkendelse og forståelse af, at man ikke er alene med de her negative tanker og følelser, som følger med en spiseforstyrrelse. Måske det kunne være en hjælp for dig også? Det er i hvert fald noget, som din læge kan hjælpe med at rådgive og henvise til.
Jeg linker også til vores hjemmeside, hvor vi tidligere har haft tema om mænd og spiseforstyrrelser. Måske du har lyst til at gå lidt på opdagelse i de forskellige materialer, måske der er noget af det, som du kan spejle dig selv i.
Endeligt har jeg lyst til at pointere, at dine følelser omkring, at du ’følte at du var den bedste udgave af dig selv’ når du havde en lav fedtprocent, at du er meget bange for at tage på og at du tit oplever tanken omkring, om folk/piger synes, at du ser godt ud, er meget valide og meget gennemgående følelsesmæssige tanker, når man gennemlever en spiseforstyrrelse. Et stort fokus på kroppens udseende, kost og sundhed bliver en form for psykologisk funktion fordi det netop kommer til at handle om, hvorvidt man formår at opretholde eller leve op til de regler, krav og rutiner som man sætter for sig selv. Det er et meget velkendt fænomen, at en spiseforstyrrelse har en negativ indvirkning på vores mentale velvære og trivsel, og derfor vil jeg endnu engang opfordre dig til at tale med din læge omkring din situation.
Du fortjener at have det godt og dét, at du har skrevet herind til os, bevidner om, at du også selv er bevidst omkring dette. Jeg håber sådan, at du gennem dit brev til os har fået ventileret og fået talt åbent omkring det, som rører sig hos dig. Og jeg håber sådan, at du gennem mit svar til dig har fået kendskab til flere muligheder for hjælp og støtte til at få taget første skridt. Jeg hepper på dig.
De kærligste hilsner,
Brevkassen
Har du selv et spørgsmål?
Vores dygtige, frivillige rådgivere svarer på alle spørgsmål om spiseforstyrrelser og selvskade og kan rådgive dig om, hvor og hvordan du bedst får hjælp og støtte.
Vi behandler alle breve og svar 100 % anonymt, og vi svarer så hurtigt, vi kan.