Spiseforstyrrelse som en alternativ form for selvskade

Kære du,

Tak for dit brev og for din tålmodighed med mit svar til dig. Jeg vil gerne starte med at anerkende dig for at række ud til os og skrive til Brevkassen, på et tidspunkt, hvor du føler det er håbløst. Det er så godt at du skriver til os. Jeg får lyst til at sige til dig, at vi hører fra en del som sidder, ligesom du, med følelsen af håbløshed - det er du ikke alene i. Du har skrevet til os og det betyder, at der er håb forude, kære.

Med mit svar til dig ønsker jeg, at spire dit håb og foreslå dig nogle ting, du kan gøre herfra.

Det gør indtryk på mig at læse, at du har haft problemer med selvskade siden du var yngre og at det er blevet meget værre siden dengang du blev 14. Det må være utroligt hårdt for dig. Hvordan har du klaret det i al den tid?

Du skriver, at du altid har været meget selvkritisk og kritisk for din krop. Desuden har du autisme og de to ting nok hænger sammen for dig. Det tror jeg der er flere med autisme, som kan relatere til. Den indre kritiker kan være særlig hård for mennesker med autisme og kan føre til skam over, at være den man er. Er det mon noget du genkender? Det er min erfaring at selvkritik ofte kommer som et forsøg på at beskytte sig mod, eller undgå, noget. Jeg kunne godt være lidt nysgerrig på, hvad din indre kritiker fortæller dig? Hvad tror du din indre kritikker er bange for der sker, hvis ikke du lytter til den? Det er også min erfaring at selvkritik ofte er skruen uden ende - man kan ikke kritisere sig til en krop man elsker, så at sige. Hvordan er det mon for dig at læse? En anden vej kunne være at møde sig selv med mere mildhed og medfølelse. Hvordan tror du det ville være, at prøve, at se på dig selv med mere milde øjne og have medfølelse for, at livet ikke altid er let og du gør det bedste du kan?

Du beskriver at selvskaden har været en ting du kunne lide ved dig selv og så syntes du, at det så pænt ud. Det har senere udviklet sig til, at du har lagt billeder op online af selvskaden, som folk har reageret på med likes, hvilket fik dig til at ville det endnu mere. På en måde har selvskaden hjulpet dig gennem mange forskellige følelser. Det er vores erfaring at der ofte er en god grund til at selvskade og spiseforstyrrelse kommer ind i ens liv. Jeg kunne godt være lidt nysgerrig på, hvad der skete i dit liv dengang det startede? Var der noget der var særligt svært for dig? Hvilke følelser var det selvskaden hjalp dig igennem? 

Du skriver også at du hørte om spiseforstyrrelser online og senere blev grebet af det, som en alternativ form for selvskade. Det har resulteret i at du har tabt dig meget gennem tiden. I lang tid har du siddet fast i anoreksien, men i de sidste måneder er du begyndt at overspise mere og endt med at bruge flere timer på at kaste maden op. Det lyder meget voldsomt og jeg bliver oprigtigt bekymret for dig. 

Jeg fornemmer at der er noget omkring online og sociale medier, som måske påvirker dig i en særlig retning. Er det mon rigtigt læst af mig? De sociale medier lan være et svært sted at navigere i de ting man ser og læser og de dynamikker der opstår. Det kan gøre at det ikke altid er er sundt sted for en at færdes, selvom det også kan have sine gode sider. Oplever du mon at det er en støtte for dig eller bliver det mon i virkeligheden endnu sværere for dig at slippe selvskaden og spiseforstyrrelsen, når andres reaktioner og likes, får dit fokus? 

Jeg hæfter mig ved at du nu er et sted, hvor cutting ikke længere tilfredsstiller dig på sammen måde og du er også bange for, om du får eller har bulimi og hvad det gør ved din krop. At kaste mad op er et klart symptom på bulimi og derfor bliver jeg også oprigtigt bekymret for dig, når jeg læser dit brev. Jeg kunne godt være lidt nysgerrig på dine tanker og følelser omkring det, fordi jeg tænker, at det er et helt naturligt og godt instinkt du faktisk har  - vores krop og hjerne ved godt at det er skidt at kaste op - det kan have voldsomme konsekvenser for kroppen at gøre - og det er vigtigt at du holder fast i det instinkt der fortæller dig at det kan være farligt. Når du tænker på det, hvad bliver du så bange for der vil ske på længere sigt, hvis ikke du ændrer på tingene, som de er nu?

En del af dig har opgivet at droppe selvskaden og er ikke klar til at komme ud af anoreksien og tage på. Sådan er der mange der kæmper med selvskade og spiseforstyrrelse, som har det. Det er en meget almindelig del af at det. Selvom begge dele ofte kommer ind i ens liv af en god grund og længe har føltes som en hjælp, så vil selvskade og spiseforstyrrelsen aldrig kunne give en det liv, som man ønsker sig, i sidste ende. Der er ingen der fortryder, at komme sig oven på en spiseforstyrrelse og slippe fri af selvskade, men vejen til erkendelsen af, at det, der engang hjalp, nu ikke længere er hjælpsomt, kan være svær. Hvordan lander mine tanker mon hos dig? Har du oplevet at selvskaden eller anoreksien har stået i vejen for ting, som du gerne ville?

Du spørger om det bliver bedre og jeg vil sige til dig, at det absolut er muligt, at få det bedre. Vi hører jævnligt fra andre der kontakter os, som er på vej til at få det bedre og om personer, som er kommet sig. På vores hjemmeside kan du læse Camillas personlige historie om at komme fra selvskade til håb og Sofies rejse til at acceptere sig selv og sin krop og mange andre personlige fortællinger. Både hos os og i psykiatrien kan man finde personer der arbejder som peer støtte eller mentor, efter de selv er kommet sig over en spiseforstyrrelse og selvskade, og hjælper dem som stadig kæmper. Dette er blot nogle eksempler. Mon det giver dig en smule håb? 

Du spørger også hvad du overhovedet kan gøre og jeg vil prøve at foreslå nogle muligheder.

Først og fremmest er det vigtigt, at du snakker med din almenpraktiserende læge, om den situation du står i nu. Det er det første jeg kærligt vil anbefale dig til at gøre. Det er den almenpraktiserende læge, som har ansvar for at hjælpe dig videre og det er vigtigt at vedkommende har indsigt i, hvordan du går og har det.  Hvad tænker du om, at give det et skud?

Lægen kan lave en henvisning til udredning og eventuel behandling i psykiatrien. Jeg kan se du har angivet Aarhus som din kommune, så hvis det er i psykiatrien vil det være psykiatrien i region Midtjylland, som har et behandlingstilbud til unge under 18 med spiseforstyrrelse, i Skejby og Gødstrup. Måske du kan præsentere dette for din læge, sammen med mit svar til dig? På vores hjemmeside har du finde tips til at føle dig godt klædt på til samtalen med din læge. 

Aarhus Kommune har mulighed for at hjælpe unge under 18 år som ikke trives, er trist og har det dårligt. Deres børne- og ungerådgiverne hjælper unge i området, hvis der er noget, der er svært. Du kan ringe til dem på 89 40 62 00.  

Ungekontakten er endnu et sted i Aarhus Kommune, som hjælper unge på 14-17 år, som har det svært. Du kan ringe til Ungekontakten på 89 40 52 00 eller sms'e til dem på 25 80 00 58. Det er anonymt og gratis. Man kan også besøge dem på deres adresse Skanderborgvej 156, 8260 Viby J, alle hverdage mellem kl. 12-15.

Derudover kan Aarhus Lommune også yde psykologhjælp til unge mellem 15-27 år, som oplever psykiske problemer og ikke kan få psykologhjælp andre steder. Du kan ringe til dem på 51 57 62 60.

Jeg tænker, at det måske kunne være nogle muligheder, som er let tilgængelige og kan hjælpe dig, imens du får aftalt tid ved din læge og muligvis venter på udredning. Kunne du mon se en idé i at række ud til dem?

Når jeg læser dit brev fornemmer jeg ikke, om du har nogen omkring dig, som støtter og hjælper dig. Ingen fortjener at stå alene i kampen mod selvskade og spiseforstyrrelse og jeg tænker sådan på, om der mon er nogen, du kan åbne op omkring din situation, overfor? Måske en god ven eller veninde, eller et familiemedlem?

Du er også velkommen til at benytte vores andre tilbud. Udover vores Brevkasse, kan du ringe til os på 7010 1818 eller skrive på sms på 7710 1818 eller på chat, helt anonymt. Her kan du dele dine tanker om din situation og vi kan være dit vikarierende håb, når du føler dig fortvivlet eller fortabt. Hvordan synes du det lyder? Du kan også få en personlig samtale i vores rådgivning i Aarhus eller online. Du kan læse mere og booke tid her til personlig samtale eller videorådgivning. Det kan nogle gange være lettere og hurtigere at blive hjulpet i en svær situation, gennem en dialog over telefon eller personlig samtale. Mon du kunne se en idé i det? 

Når jeg læser dit brev fornemmer jeg en del ambivalens, hvilket er kendetegnende for selvskade og spiseforstyrrelser. På den ene side føler du dig ikke klar, men på den anden side er du bange. Dit instinkt fortæller dig, at vedvarende spiseforstyrrelse og opkast kan have konsekvenser for din krop, og det instinkt ser jeg som en kæmpe styrke, som du skal bruge og tage seriøst. 

Jeg aner også en frustration over din situation, som du måske kan bruge som et boost på din vej til, at få det bedre. Det er vigtigt at man får den nødvendige hjælp og støtte, så hurtigt som muligt, frem for at vente og jeg vil sige til dig, at du fortjener at få det meget, meget bedre. Den opbakning håber jeg, at du vil tage med dig.

Jeg ønsker dig alt det bedste og hepper på dig.

Mange varme og kærlige hilsner,
Brevkassen