Folkeskoleelevers frokostvaner
Denne rapport præsenterer resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse, som har til formål at belyse, hvordan elever på mellemtrinnet og i udskolingen spiser frokost i skolen, hvorfor nogle af dem springer frokosten over, og hvilken betydning skolens fysiske rammer og børnenes trivsel har for deres frokostvaner.
Denne undersøgelse blandt elever i grundskolens mellemtrin og udskoling viser, at mange børn springer frokosten over – ikke fordi de ikke er sultne, men fordi de føler sig forkerte. Særligt piger og ældre elever peger på kropsutilfredshed, ubehag ved at spise foran andre eller et ønske om at tabe sig som årsag til, at madpakken bliver liggende i tasken.
Det er stærkt bekymrende, at nogle børn vælger at ignorere deres sult og undlade at spise, fordi de ikke føler sig gode nok. De ignorerer kroppens behov for mad, fordi de ønsker at tabe sig, har negative tanker om deres udseende eller føler sig udenfor.
Undersøgelsen er foretaget af Epinion på vegne af Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade og Anti Doping Danmark som en del af projekt Spejlven, der arbejder for at styrke børn og unges kropsaccept og trivsel. Resultaterne viser en tydelig sammenhæng mellem lavt selvværd, dårlig trivsel og fravalget af frokost – og peger på, at frokostpausen for mange er blevet et sårbart socialt rum.
Centrale resultater
- Elever med lavt selvværd og lav kropstilfredshed springer oftere frokosten over end andre.
- Piger er særligt udsatte: 20 % undgår frokosten, fordi de ikke kan lide at spise foran andre, og 8 % gør det for at tabe sig.
- Hver fjerde elev bekymrer sig om, hvad andre tænker om deres mad.
- Blandt elever med lav trivsel oplever to ud af fem ubehag ved deres udseende i frokostpausen.
For børn er det helt afgørende at få mad i løbet af dagen. De vokser, og maden er benzin på den motor, der både skal hjælpe dem med at koncentrere sig i skolen og have energi til fritidsaktiviteter.
Anbefalinger til skoler og lærere
Spejlven har fem konkrete anbefalinger til skoler, som ønsker at forebygge, at elever springer frokosten over.
- Skab trygge rammer omkring frokostpausen
Vær til stede så meget som muligt, og gør det tydeligt for eleverne, at de forventes at spise deres madpakker. Skab en tryg og inkluderende frokostpause ved at sikre god nok tid til, at børnene kan nå at spise. - Tal om mad som benzin til kroppen
Hjælp eleverne til at forstå, at de har brug for mad for at kunne lære og have det sjovt, og undgå at italesætte mad som sundt eller usundt. Hvis noget mad italesættes som usundt, vil børn ofte høre det som værende forkert og noget, der skal undgås, og det kan lede til skam hos børnene omkring nogle fødevarer. - Lær børnene, at vi alle spiser forskelligt
Brug frokostpausen som anledning til at tale om, at vi er forskellige. Hjælp eleverne til at forstå, at vi alle har forskellige kroppe, og det er helt naturligt, at nogle spiser mere end andre. Stop elever, der kommenterer på hinandens mad, og mind børnene om, at vi kan lide forskellig mad, og at det er helt naturligt. - Sæt ind, hvis restriktiv spisning spreder sig i klassen
I klasser, hvor eleverne inspirerer hinanden til ikke at spise frokost eller fx ”konkurrerer” om at spise mindst, bør lærere iværksætte en indsats for hele klassen. Anbefalinger og forslag til konkrete øvelser kan hentes på spiseforstyrrelse.dk/socialinspiration. - Ændrede spisevaner er et advarselstegn
Hvis en elev ændrer spisevaner og fx stopper med at spise frokost i skolen, bør skolen kontakte forældrene og være nysgerrig på, hvordan barnet har det. Det kan være tegn på en alvorlig mistrivsel. På spiseforstyrrelse.dk/opsporing kan skoler hente gratis redskaber til opsporing af spiseforstyrrelser hos børn og unge.
Undersøgelsen er støttet af Nordea-fonden.
Kontakt
