Autisme og spiseforstyrrelser

Autisme (autismespektrumforstyrrelser)

Autisme, også kaldet autismespektrumforstyrrelser, kan forstås som en neurodiversitet, hvilket indebærer, at personer med autisme bearbejder sociale, følelsesmæssige og sansemæssige input anderledes end neurotypiske personer. Personer med autisme sanser, forstår og navigerer i verden på en anderledes måde, hvilket kan have stor betydning i sociale sammenhænge og i kommunikationen med andre. Flere har desuden en særlig sensorisk profil, hvor hjernen registrerer, bearbejder og tolker sanseindtryk på en anden måde – ofte med enten overfølsomhed (hypersensitivitet) eller nedsat følsomhed (hyposensitivitet).

Autisme og spiseforstyrrelser

I de senere år er der kommet større opmærksomhed på sammenhængen mellem autisme og spiseforstyrrelser. Forskning viser, at autisme og autistiske træk forekommer langt hyppigere blandt personer med spiseforstyrrelser, særligt anoreksi, sammenlignet med den øvrige befolkning. Det mest citerede estimat peger på, at 20–30 % af personer med anoreksi også har autisme eller tydelige autistiske træk (se fx denne forskningsartikel fra USA og dette review fra 2021). En større forskningsgennemgang fra 2024 viser tilsvarende, at næsten hver tredje person med anoreksi scorer over grænsen for autisme i screenings- og udredningsværktøjer. Forskning peger samtidig på, at personer med flere autistiske træk ofte oplever mere komplekse og belastende spiseforstyrrelsessymptomer.

Hvorfor kan autisme påvirke spiseforstyrrelser?

Sammenhængen mellem autisme og spiseforstyrrelser handler ikke kun om kropsidealer eller ønsket om vægttab.

Flere karakteristika ved autisme kan have betydning for både udvikling og fastholdelse af en spiseforstyrrelse, særligt restriktive spiseforstyrrelser som anoreksi og ARFID. En vigtig faktor er sensorisk overfølsomhed, som gør personer med autisme mere sårbare over for sanseindtryk som smag, lugt, tekstur og temperatur i mad. Dette kan føre til omfattende undgåelse og restriktioner i spisningen.

Derudover spiller behovet for faste rutiner og forudsigelighed en central rolle. Mange med autisme foretrækker gentagelser og struktur, og spiseforstyrrelsesadfærd kan fungere som en måde at skabe kontrol og tryghed i en ellers uforudsigelig hverdag (se fx dette danske studie fra 2022). Den kognitive og adfærdsmæssige rigiditet, som ofte følger med autisme, kan samtidig gøre det vanskeligere at ændre tankemønstre og adfærd – hvilket øger kompleksiteten i behandlingen.

Autisme hos piger og kvinder overses ofte

Autisme bliver ofte diagnosticeret senere hos piger og kvinder end hos drenge og mænd. Mange piger og kvinder lærer at skjule eller kompensere for deres vanskeligheder i sociale situationer – også kaldet “maskering” eller social camouflering.

For nogle bliver autisme først opdaget i forbindelse med behandling for spiseforstyrrelse, ofte flere år efter at spiseforstyrrelsen er opstået. Erfaringer fra praksis og forskning peger på, at autistiske træk hos piger og kvinder lettere bliver overset eller fejltolket som symptomer på spiseforstyrrelsen eller andre psykiske vanskeligheder.

Manglende opmærksomhed på autisme hos piger og kvinder kan have stor betydning for behandlingen af spiseforstyrrelsen. Hvis der ikke tages højde for autistiske behov, fx behov for forudsigelighed, struktur og tilpasning til sensoriske udfordringer, kan behandlingen føre til forværring eller i nogle tilfælde ikke have en effekt.

Behandlingskompleksitet

Forskning viser, at personer med både autisme og spiseforstyrrelse ofte har behov for mere individuelt tilpasset behandling og i nogle tilfælde mere intensiv støtte. Det hænger blandt andet sammen med de særlige udfordringer, som kan følge med både autisme og spiseforstyrrelse.

Patienter med autisme har ofte et stærkt behov for struktur og forudsigelighed, samt en lavere tolerance over for forandringer, hvilket kan gøre behandlingsmiljøet udfordrende. Sensoriske vanskeligheder, sociale udfordringer og behovet for tydelig kommunikation kan yderligere forværre stressniveauet i behandlingsforløbet.

Derfor er det vigtigt med tilpasset behandling, der tager højde for de særlige behov hos personer med autisme og spiseforstyrrelser. Tiltag som visuel støtte, faste rutiner og mulighed for individuelle sessioner kan skabe større tryghed og forbedre behandlingsresultaterne.

Behov for øget opmærksomhed og tilpasset behandling

Sammenhængen mellem autisme og spiseforstyrrelser er kompleks, men veldokumenteret i forskningen. Autistiske træk som sensorisk sensitivitet, behov for struktur og vanskeligheder med følelsesregulering kan have stor betydning – både for udviklingen af en spiseforstyrrelse og for, hvordan behandlingen bedst tilrettelægges.

Derfor er der behov for mere viden og opmærksomhed på autisme i behandlingssystemet, så behandling og støtte i højere grad kan tilpasses den enkeltes behov og neurodiversitet.