Unge og sociale medier

Desværre afspejler sociale medier ikke altid virkeligheden, hvilket medfører at mange unge mennesker får en opfattelse af, at de er forkerte og utilstrækkelige. Undersøgelser viser, at mange unge mennesker i dag har en negativ kropsopfattelse og et lavt selvværd, og de fortæller også, at brugen af sociale medier har en negativ effekt på dem.

Kulturministeriets rapport om sociale medier fra 2021 viser blandt andet, at de 12-18-årige bruger 80 minutter om dagen på YouTube, 46 minutter på TikTok og 31 minutter på Instagram. Det er altså en stor del af deres dagligdag, som bruges på sociale medier, hvilket ikke nødvendigvis er problematisk. Dog kan indholdet på mange sociale medier påvirke selvværdet og følelsen af ikke at være god nok som man er. På sociale medier er det nemt at få en forkert opfattelse af, hvordan den “normale” krop ser ud. Mange unge måler sig op mod forestillingen om det perfekte liv, de ser på sociale medier, men som ofte er iscenesat og redigeret. Det kan slide på selvværdet, hvis man ofte sammenligner sig med andre på sociale medier, fordi deres liv ofte fremstår fejlfrit og mere perfekt, end det i virkeligheden er.

I en spørgeskemaundersøgelse fra 2023 svarer 52 % af drengene og 69 % af pigerne i 9. klasse, at de en eller flere gange har oplevet noget ubehageligt på sociale medier eller i forbindelse med gaming. De oplever fx at modtage nøgenbilleder og andre voldsomme grafiske billeder uden samtykke og at få hadefulde kommentarer om deres krop og udseende. Alligevel er kun 4 % bekymret for at opleve noget ubehageligt. I interviews fortæller børnene, at ubehagelige oplevelser online er meget udbredte og opleves som en del af præmissen for at være på sociale medier, netop fordi de forekommer så hyppigt. 

Spiseforstyrrelser, selvskade og sociale medier

Hos Somenta ved vi, at spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd fylder meget på sociale medier. For eksempel kan deling af billeder og videoer med selvskade have store konsekvenser for de involverede og modtagerne, og der kan nemt blive spredt misinformation. Der findes også lukkede fora, hvor unge mennesker med spiseforstyrrelser og selvskade deler billeder af dem selv, og unge mennesker kan derfor få uhensigtsmæssige rollemodeller via sociale medier. På den måde kan det, især hvis den unge er sårbare i forvejen, have negative konsekvenser at bruge meget tid på sociale medier. 

Fem millioner opslag på verdensplan blev slettet fra TikTok i perioden juli-december 2020, fordi de indeholdt ord som “selvmord”, ”farlige handlinger” og ”selvskade”. Tallene stammer fra TikToks egen gennemsigtighedsrapport, og fortæller meget om unges adfærd på TikTok.

Medier som Instagram, Discord, TikTok og Reddit er mest bekymrende, når det kommer til risikoen for at blive inspireret til et forstyrret spisemønster og selvskadende adfærd. Udfordringen ved flere sociale medier er, at de er styret af algoritmer. Alt, hvad vi laver, liker og køber digitalt gives videre og bliver brugt til at skabe indholdet, vi ser på vores skærme. Og har man først søgt på eller liket en video med fx slankekure eller en fremstilling af den meget tynde krop, er der ikke langt til, at ens ’feed’ fyldes op med sådant indhold. Derfor kan indhold om spiseforstyrrelser eller selvskade også hurtigt finde vej ind i vores ’feed’, selvom vi ikke selv har opsøgt det. Det kan være traumatiserende at se en person gøre selvskade, og det kan også resultere i uhensigtsmæssige rollemodeller på sociale medier.

The Body Project

Ønsker du at slutte fred med dit kropsbillede? Så er vores gratis gruppeforløb for piger og unge kvinder i alderen 14-25 år måske noget for dig

---

Læs mere om forløbet her

Kosmetiske indgreb stiger markant

Facebook kom til Danmark i 2008, Instagram i 2010 og TikTok i 2017. Siden 2008 har antallet af plastikoperationer og kosmetiske indgreb været i vækst. Især fedtsugninger og brystoperationer er steget, hvilket kan vidne om, at flere mennesker føler sig utilfredse med deres krop.

Tal fra Statens Serum Institut viser, at der blev foretaget 324 fedtsugninger i 2004 og 10 år senere, i 2014, steg tallet til 2.262. Det er svært ikke at lave en kobling til brugen af sociale medier og de kropsidealer, som afspejles på de forskellige medier. 

En undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at 53 % af piger på gymnasiale uddannelser føler, at hun er for tyk på trods af, at det reelle tal for overvægt på gymnasiale uddannelser kun er 13 %. I samme undersøgelse svarer 29 % af drengene, at de føler sig for tynde, hvor det reelle tal for undervægt kun er 7 %. Vi kan se, at drenge og piger påvirkes forskelligt, men at der generelt er stor diskrepans mellem, hvordan unge føler de ser ud, og hvordan de faktisk ser ud. 

Selvom unge drenge også er påvirkede af sociale medier, går det alligevel værst ud over pigerne. I en undersøgelse foretaget af Online Synlighed omkring sociale medier i 2019, tilbringer piger på 15-19 år to timer om dagen på sociale medier. Mange af pigerne følger influencere, som kan være alt fra madbloggere, modeller og kendisser. Dog har disse typer af konti det tilfælles, at pigerne bliver påvirket af ét bestemt kropsideal. Den virkelighed, de får serveret på fx Instagram, er ikke rigtig, og mange af pigerne føler sig som resultat af dette stressede og får et forvrænget billede af dem selv, når de ser sig i spejlet.

Fordele og ulemper ved sociale medier

Sociale medier er dog ikke kun dårligt for unge menneskers kropsopfattelse og selvbillede. Unge mennesker deler deres liv på godt og ondt, og for mange kan det hjælpe at dele sine tanker med andre og føle, at de ikke står alene. På denne måde kan sociale medier altså også spille en rolle i at finde vejen ud af forstyrret spisning og selvskadende adfærd.

Mange føler, at sociale medier fungerer som et fællesskab, hvor det er nemt at være i kontakt med sine venner, og hvor man kan møde ligesindede. Problemet opstår, når unge konstant bliver eksponeret for vægttabsmetoder, slankeråd, forvrængede idéer om den perfekte krop og endnu værre: bliver eksponeret for metoder til, hvordan man kan gøre skade på sig selv.

Unge og sociale medier behøver ikke være en dårlig kombination. Især hvis unge er opmærksomme på, at det, de ser, ikke er hele virkeligheden, og er opmærksomme på, hvad de selv ’fodrer’ algoritmerne med. 

Sundhedsstyrelsen udgav i slutningen af 2020 en stor rapport om unge og sociale medier. Rapporten handler om, at sociale medier er gode for børn og unge og understøtter relationer, men at brugen af medierne også kan medføre stress og have andre negative konsekvenser.