Overvægt og stigmatisering

Fordomme om, at overvægt er selvforskyldt, fordi personer med overvægt er dovne og usunde med en manglende selvdisciplin, er udbredt i det danske samfund. I virkeligheden er overvægt på ingen måde en indikator for manglende viljestyrke eller dovenskab, og ofte handler vægtstigmatisering mere om tiden og kulturen end om overvægten. Det er nemlig kulturen, der dikterer, hvad der bliver set som det ”rigtige” kropsideal. 

Indholdsfortegnelse

Vægtstigmatisering er den fjerde mest almindelige form for diskriminering blandt voksne i USA, og det er en af de eneste former for diskrimination, der stadig i vid udstrækning anses som værende social acceptabel.

Personer med overvægt marginaliseres gennem stigmatisering

Vægtstigmatisering finder sted i mange forskellige aspekter af livet. Det ses i sundhedsvæsnet, hvor vægtstigmatisering anvendes som et incitament til vægttab. Det ses også i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, hvor personer med overvægt i højere grad udsættes for forskelsbehandling, eksklusion eller mobning. Derudover hersker det også på de sociale medier og i film og bøger, hvor personer med overvægt ofte portrætteres efter fordomme som fx, at mennesker med overvægt er mere uintelligente, grådige og dovne end mennesker med normalvægt.

Vægtstigmatisering øger risikoen for psykologiske og adfærdsmæssige problemer, såsom depression, lavt selvværd og spiseforstyrret adfærd. Udskamningen medvirker nemlig til et øget madindtag, mindre fysisk aktivitet og vægtstigning. I det hele taget tyder forskningen på, at mange mennesker med overvægt i forskellig grad tager de negative offentlige stigmatiserende stereotyper på sig, og de føler stor skyld og skam.

Overvægt kan forklares ud fra genetik

Overvægt er meget sjældent selvforskyldt. Det er en kronisk tilstand, hvor ca. 70 % af overvægten kan forklares ud fra genetik. Kort sagt bestemmer specifikke genvarianter i DNA’et det enkelte individs BMI (Body Mass Index), hvorfor nogle er mere prædisponeret for overvægt end andre. Dermed er det en forkert antagelse, at overvægt skyldes manglende selvdisciplin eller dovenskab.

Fiksering på ”den perfekte krop” er tillært

Mennesket har altid været fikseret på ”den perfekte krop”. Kropsidealer ændrer sig gennem tiden og påvirkes af den givne tidsperiode. I det 18. århundrede foretrak man mere fedt på kroppen, da dette var et udtryk for, at man var ressourcestærk. I midten af det 19. århundrede var en kurvet krop idealet og i nyere tid, er den slanke krop blevet moderne. Den ideelle kropstype har dermed ændret sig i enhver mulig dimension og ofte på meget kort tid. Da kroppen i høj grad er genetisk bestemt, er det for mange dermed umuligt overhovedet at følge med i de svingende kropsidealer. Alligevel forsøger vi at tilpasse vores krop det nyeste ideal. Disse bestræbelser er ikke naturlige, de er langt hen ad vejen noget, der er tillært.

Viden
Ung kvinde strækker ud

Kropsidealer har altid været til stede i vores samfund. Og selvom kropsidealer kan skifte med tiden, så bliver deres indflydelse på menneskers selvbillede og selvtillid kun større og større.

Det ligger i samfundsdiskursen, at det er usundt at have en for høj vægt

Besættelse af vægt og størrelse giver næring til det samfundsmæssige pres for at fremstå på en bestemt måde og have en bestemt kropstype. Grundidealet i dag er, at man som menneske hele tiden er i bevægelse. Man skal konstant bestræbe sig på at være den bedste, holde sig i form, være sund, mens man samtidig er glad og lykkelig. Disse grundidealer forbindes ofte med den slanke og tynde krop. Ser man ikke slank ud, lever man altså forkert. Dette er med til at forårsage vægtstigmatiseringen og diskrimination mod personer med overvægt.

Vægt og sundhed hænger ikke altid sammen

Forskning viser, at personer med overvægt ikke nødvendigvis er usunde. En person med overvægt, der er regelmæssig fysisk aktiv, kan være sundere end en fysisk inaktiv person med normalvægt.

På trods af, at overvægt øger risikoen for en række sundhedsmæssige problemer, er risikoen for sygdommene ikke forbundet med ens vægt. Det er i stedet forbundet med ens kropsfedt, og hvordan dette fordeler sig på kroppen. Risikoen for sundhedsmæssige problemer opstår ikke af, at fedtet samler sig på fx hofterne. Risikoen opstår, hvis fedtet samler sig om organerne. BMI-beregningerne tager ikke højde for dette. Dermed kan et BMI-tal ikke endegyldigt fortælle, hvorvidt en person med overvægt er mindre eller mere sund end en ”normalvægtig” person.

Læs mere

Andreassen, P., Sigrid Bjerge Gribsholt, Else Ladekjær & Jens Meldgaard Bruun (2022). Stigmatisering ved svær overvægt.  Ugeskrift for Læger.

Fuller, N. (2022). Kan man være overvægtig og sund? Videnskab.dk: https://videnskab.dk/forskerzonen/krop-sundhed/kan-man-vaere-overvaegtig-og-sund

Holm, L.A., Mette K. Andersen & Torben Hansen (2022). Overvægt og genetik. Ugeskrift for Læger.

Nationalt Center for Overvægt (2022). Om overvægt. https://www.ncfo.dk/om-overvaegt/

Nationalt Center for Overvægt (2022). Om stigmatisering. https://www.ncfo.dk/om-stigmatisering/

Otto, L. (2008). Kroppens kulturhistorie. Folk Og Kultur, årbog for Dansk Etnologi Og Folkemindevidenskab. 37/1. 136-146.

Prunty, A., M. Kathleen Clark, Amy Hahn, Stephanie Edmonds, Amy O’Shea (2020). Enacted weight stigma and weight self-stigma prevalence among 3821 adults. Obesity Research & Clinical Practices. 421-427.

Puhl, R., Andreyeva, T. & Brownell, K. Perceptions of weight discrimination: prevalence and comparison to race and gender discrimination in America. Int J Obes 32, 992–1000 (2008). https://doi.org/10.1038/ijo.2008.22