“It’s just a filter”
Vi ser dem overalt – AI-filtrene. Chubby-filter, hair-color filter, 90’s babe-filter. Vi griner lidt, scroller videre og glemmer hurtigt, hvor problematiske de egentlige er. For selvom vi godt ved, at de er fake, rammer de alligevel direkte ned i vores usikkerheder. De fortæller os ikke bare, hvordan vi ser bedst ud – de fortæller os også, hvordan vi absolut ikke skal se ud.
Måske har du selv prøvet det. Et filter, der skifter din hårfarve til seks forskellige nuancer, eller det nostalgiske 90’er filter, der forvandler dig til en “babe” fra en anden tid. De virker måske harmløse og sjove ved første øjekast. Men bag underholdningen ligger en konstant påmindelse om, at dit naturlige udseende ikke er godt nok. Du burde prøve noget nyt, noget anderledes – noget bedre. Hver gang du swiper og ændrer hårfarve eller stil, fortæller filtrene dig indirekte, at du skal ændre dig for at være interessant eller attraktiv.
Og mellem filtrene står alle os, der bare prøver at finde ud af, om vi overhovedet passer ind.
Bruger vi humor til at retfærdiggøre udskamning?
“Somebody’s watching me, feels like anxiety.” Lyden kører på repeat, mens du scroller gennem dit tiktok-feed. “This filter makes you chubby.” “Imagine me if I was fat.” “The chubby AI filter is so funny.” Chubby-filteret poper op igen og igen, gør tynde kroppe tykke, og kommentarfelterne eksploderer: ”En reminder om at tage i fitness i morgen,” ”Har aldrig grint så meget!”
Kommentarsporene følger stærkt trop med nådesløs latterliggørelse. Og pointen med chubby-filteret er hverken kropsdiversitet eller selvironi. Det handler om at gøre grin med den store krop. Men helt ærligt, hvad er det sjove? Det er ren tykfobi forklædt som humor.
Forestil dig, at du bare sidder og scroller. Ikke for at tænke over din krop eller for at sammenligne dig, men bare for at få et godt grin. Holde en pause, koble lidt af og zone ud – alt det som TikTok åbenbart er for os i dag. Men så dukker endnu en video op med endnu en krop, der latterliggøres – og måske lige præcis den krop ligner din egen. Eller én, du forsøger at acceptere.
Og hvis ikke det var slemt nok med chubby-filteret, får vi et skinny-filter serveret på den anden side. Hvor chubby filteret skal skræmme os, skal skinny-filteret motivere os. Det ene er et mareridt. Det andet er en drøm. Måske er et af filtrene et komplet spejl af vores eget selvbillede. Eller måske passer vi ikke ind i nogen af filtrene.
Når AI forstærker idealerne
AI-filtrene infiltrerer vores hverdag og skaber en oplagt mulighed til at hylde nogle kroppe og nedgør andre. For ét er filtrenes skarpe opdeling, men det er kommentarsporene, der tegner en stor streg mellem, hvad der er “rigtigt” og “forkert”.
Det er her, AI går fra at være et værktøj til at blive en målestok. En målestok, der sætter standarden for, hvad der er værd at vise frem, og hvad der helst skal skjules. Når nok mennesker griner ad den samme kropstype eller hylder en anden, begynder vi – uden helt at lægge mærke til det – at internalisere budskaberne. Det bliver sværere at adskille sjov fra skade, og teknologien bliver en spejlsal, hvor vi hele tiden sammenligner os med versioner af os selv, vi aldrig kan blive. Vi er fanget i et loop, hvor vi både er ofre for og medskabere af idealerne.
Men er det teknologiens skyld eller vores egen?
For 10 dage siden meldte TikTok ud, at de havde fjernet det famøse chubby-filter. Men fjernet var måske så meget sagt – for kort tid efter dukkede et nyt op: Chunky-filteret. Var det virkelig et forsøg på at tage ansvar, eller var det snarere en sproglig ændring for at undgå kritik og beholde trafik?
Det rejser det egentlige spørgsmål: Er problemet AI og algoritmerne – eller er det os?
For lad os være ærlige: Algoritmen viser os det, vi efterspørger. Vi elsker filtrene, vi elsker dramaet, og vi elsker den kunstige virkelighed, AI skaber. Filtrene gør os større, mindre, ændrer vores hårfarve eller forvandler os til nostalgiske 90’er-babes. De ser måske uskyldige og sjove ud, men nogle af dem får os også til at føle os usikre og utilstrækkelige, og andre af dem er decideret digital mobning.
AI fungerer som vores medløber, algoritmen som mikrofon – men det er os, der sætter tonen. Er det ikke på tide, vi siger stop?
Et opgør på vej
Nogle er allerede i gang. En tendens lurer mellem filtrene – et opråb om, at filtrene latterliggør mennesker, der kæmper med deres vægt, både den ene og den anden vej. Der bliver lavet videoer og delt tekster med budskaber om ikke at gøre grin med kropstyper. For de findes i virkeligheden. Med tekster som “it’s giving mean girl energy” – og ja, det gør det. De fremhæver den alvorlige bagside af det ellers “sjove” filter.
De stemmer er vigtige. Ikke bare fordi de siger fra, men fordi de minder os andre om, at vi ikke er alene, når vi føler os ramt. Opgøret findes allerede. Det spirer i små fællesskaber, i ærlige videoer og i kommentarer, der tør gå imod strømmen.
Så hvad nu? Har vi fået nok af de kunstige skønhedsidealer? Har vi mod på at sætte en ny standard? Eller er vi stadig villige til at grine – på bekostning af andre?
Vi kan ikke vinde kampen alene. Techgiganterne har et ansvar og bør tage det alvorligt. Men indtil de træder i karakter, kan vi tage del i det lille opgør der er på vej, så det langsomt kan vokse sig større.
Læs mere stof til eftertanke
Rådgivningen
