Kan sociale medier både hjælpe og skade?
Vi tilbringer mere og mere tid på de sociale medier. På overfladen giver platforme som Instagram og TikTok os mulighed for at dele livets store og små øjeblikke. Men hvad sker der, når de billeder, vi ser, får os til at stille spørgsmål ved os selv?
Du har måske hørt vendinger som “Instagram vs. Reality” eller set videoer, hvor influencere forsøger at bryde med urealistiske idealer. Sociale medier fylder i vores liv, men samtidig med at de binder os sammen, kan de også bidrage til følelsen af at være alene eller utilstrækkelig.
Hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade arbejder vi ofte med mennesker, der oplever, hvordan sociale medier kan forstærke usikkerheder, især når det gælder kropsidealer og selvbillede. Det er et emne, der også bliver udforsket i podcasten Sig det højt, hvor influencer Camilla Frederikke giver et indblik i, hvordan livet som offentlig person på de digitale platforme både kan være en gave og en byrde – og hvordan det har spillet en rolle i hendes egen kamp med ortoreksi.
Et glansbillede, der slører virkeligheden
Camilla Frederikke beskriver, hvordan dagligdagen markant ændrede sig, da hun kæmpede med ortoreksi – en spiseforstyrrelse, hvor et overdrevet fokus på sundhed og motion tager kontrol over livet.
Det startede jo i de små, men til sidst fyldte jeg jo bare på. 30 squats blev til 50. Så spiste jeg kun én specifik yoghurt eller rugbrød. Og så blev portionerne jo bare mindre og mindre.
Det, der begyndte som et forsøg på at leve sundt, udviklede sig til en kontrol af både mad og motion. En følelse, der ifølge Camilla Frederikke overtog hele hendes liv.
Hun reflekterer samtidigt over, hvordan jobbet som influencer kan skabe et konstant pres for at præsentere en perfekt version af sig selv.
Jeg kan nogle gange blive bange for, at der sidder nogle som spejler sig i mig og tænker det er sådan jeg skal se ud.
Men hvad sker der egentlig, når de billeder, vi ser, får os til at stille spørgsmål ved os selv? Svaret er langt fra simpelt. Ifølge en undersøgelse lavet af Børns Vilkår og TrygFonden fra 2020, redigerer lidt over halvdelen af unge i 9. klasse deres billeder, før de poster dem på sociale medier, mens knap 75% af de unge har prøvet at slette et billede, fordi de ikke syntes, det fik nok likes eller kommentarer.
Billeder og videoer, der hylder urealistiske kropsidealer eller polerede livsstile, kan forstærke følelsen af ikke at være god nok. Dette er især problematisk for unge, der i forvejen kæmper med usikkerheder omkring krop og identitet.
Men sociale medier er ikke kun skadelige. For mange unge er de også en livline, hvor man kan finde et fællesskab, der ikke findes i den fysiske verden. Onlinefællesskaber kan skabe en følelse af tilhørsforhold og give mulighed for at møde ligesindede, der forstår ens udfordringer.
Sociale medier er altså et ret paradoksalt sted. På den ene side præsenterer de et overfladisk og poleret billede, der kan gøre os usikre. På den anden side kan de også give en følelse af at høre hjemme og finde fællesskab. Det er en dobbelthed, som kan være svær at navigere i –fordi hvordan kan noget, der skaber usikkerhed, samtidig få os til at føle os set?
Camilla Frederikke reflekterer i podcasten over denne dobbelthed og peger på, at intet på sociale medier nødvendigvis er, som det ser ud:
Det er ikke virkeligheden, det du ser på de sociale medier.
Som influencer mærker hun også det ansvar, der følger med at dele sit liv online:
Jeg sidder jo med et kæmpe ansvar, og for nogle er vi jo rollemodeller.
Hendes ord understreger, at influencere – bevidst eller ubevidst – kan påvirke deres følgere og være med til at sætte standarder, som mange spejler sig i. Det er netop derfor, hun mener, det er vigtigt at være opmærksom på, hvad man deler, og hvordan det bliver opfattet.
Når du føler dig alene
Det er klart, at sociale medier kan få os til at stille spørgsmål ved os selv. Men de kan også give os svar – hvis vi bruger dem på den rigtige måde. At anerkende de udfordringer, platformene skaber, er første skridt. Det næste er at arbejde aktivt for at bruge dem som en kilde til støtte og ægte forbindelser, i stedet for at lade dem styre vores selvbillede.
Hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade ved vi, at denne balance er svær at finde. Men vi ved også, at det aldrig er for sent at få hjælp, hvis presset fra sociale medier bliver for meget. Hvis du har brug for nogen at tale med, kan du altid kontakte vores rådgivning anonymt og gratis.
Derudover har vi udarbejdet en guide med konkrete råd til, hvordan du kan tage kontrollen over sociale medier tilbage og skabe en sundere digital hverdag. Guiden giver dig redskaber til at navigere i en verden fyldt med polerede billeder og konstante sammenligninger.
Læs mere stof til eftertanke
Rådgivningen
