“Ud og nyd det det gode vejr” – ellers er du godt nok kedelig
Din Instagram og TikTok fyldes med farverige billeder af havnebad, grill og Aperol i plastikkrus. Udadtil fejrer alle livet, lyset og sommeren. Men måske ligger du bag skærmen, træt og uoplagt, og kan knap overskue at tage klipklapperne på. Pludselig føles din dag alt for grå. Ikke fordi du nødvendigvis vil bytte, men fordi du begynder at føle, at du burde.
For sammen med solen vender også en række usynlige forventninger. Nu skal vi være glade. Nu skal vi være sociale. Nu skal vi være “på”. Det føles som et usynligt regnskab: Du har været træt og vinterdoven, så nu skal du “tage dig sammen” og få det bedste ud af det hele.
Man mærker det i kroppen, i stemningen omkring én. Alt vågner lidt. Folk smiler mere på gaden, caféstolene bliver trukket udenfor, og der dufter af solcreme og grill. Det bliver en fælles fejring: Nu starter livet igen. For foråret og sommeren bliver løsningen på vinterens uro og tunge tanker. Lyset vender tilbage, og med det kommer idéen om, at vi også skal vende tilbage. Til os selv. Til andre. Til livet.
Men hvad nu, hvis det ikke føles sådan for dig? Hvis du stadig er træt, urolig eller tom – selvom solen skinner?
“Ud og nyd det gode vejr”
Den sætning ligger i luften som en kollektiv opfordring. Den dukker op, så snart solen begynder at varme, og jakkerne ryger af. Den lyder opmuntrende og velmenende, og den siges altid med et smil og en begejstring over, at sommeren er tilbage. Men under de seks små ord gemmer der sig en besked: Hvis du ikke er glad, solbrun og ude lige nu, er der noget galt.
Når vinterens mørke slipper sit tag, og solen endelig skinner fra en blå himmel, bliver vi inviteret til at træde ud i lyset – bogstaveligt og i overført betydning. Vi skal udnytte hvert sekund med sol. For det varer jo ikke længe i Danmark. Det er som om, sommeren kun tæller de timer, hvor solen er fremme, og det bliver til et kapløb mod at nå at blive brun, social og lykkelig, før lyset forsvinder igen.
Solen er ikke længere bare en stjerne. Den er blevet en slags dommer over, hvordan vi bør have det. For nu er det ikke bare forår. Det er forventningstid. Solen skinner, så det bør du også.
Et utilregneligt forhold
Vi har talt om slankekurene i januar og om projekt sommerkrop i forårsmånederne. Men solens rolle har vi ikke rigtig berørt. Det øjeblik, hvor lyset vender tilbage, og kroppen igen skal frem i offentlighedens skarpe lys. Arme og ben skal blottes. Uden advarsel. For ingen er forberedte – man kan jo aldrig regne med vejret i Danmark.
Pludselig føles det forkert at have lange ærmer på. Forkert at sidde indenfor på en café. Forkert at blive i sengen en hel solrig dag. En spildt mulighed. Solen får os til at føle, at vi burde smile i takt med dens stråler. Som om vi skal stå højt på livet, bare fordi solen står højt på himlen. Måske fordi den viser sig så sjældent. Det er et usundt forhold, mange af os har til solen. Et ulige forhold, hvor vores humør afhænger af noget, vi ikke kan styre.
Så hvad gør man, når solen føles som et krav? Når det ikke længere handler om lyst, men om pligt? Når afslapning i skyggen føles som dovenskab? Når man nærmest skal forsvare, hvorfor man ikke vil med på stranden, selvom det er 24 grader?
Sommertid er ikke automatisk lykke-tid. Og det burde være en selvfølge at sige, men det er det ikke.
Solstress er ægte
Mange af os kender vinterdepression, men måske burde vi også tale om solstress. Den stille uro, der opstår, når det føles forkert ikke at være glad i godt vejr. Når man ikke kan følge med de andres tempo, bikini-billeder og “godt vejr-hygge”. Når man får dårlig samvittighed over at vælge ro, alenetid eller en dag under dynen, selvom solen skinner, og grillen er tændt.
Solstress er følelsen af at være forkert, når man ikke kan matche stemningen. Når lyset udenfor står i kontrast til mørket indeni, og man ikke ved, hvordan man skal få det til at hænge sammen. Når man prøver at elske sin krop, mens alle andre ser ud til at elske deres, og man begynder at tro, det må være en fejl ved én selv.
Men sådan fungerer følelser ikke. Tankemylder og selvkritik forsvinder ikke automatisk med skyerne. Behovet for ro og alenetid holder ikke pause, bare fordi kalenderen skriver juni. Nogle dage har man bare ikke lyst. Nogle dage fylder tankerne om kroppen for meget. Nogle dage vil man bare gemme sig.
Giv plads til nuancerne i lyset
Måske er det på tide, at vi giver plads til nuancerne. At vi slipper idéen om, at solen skal bestemme, hvordan vi skal have det i vores kroppe og sind. At det er en myte, at vi alle skal være glade, lette og udadvendte, bare fordi temperaturen stiger.
Det er ikke alles virkelighed, og det er helt okay.
Det er okay ikke at blive brun, ikke at føle sig tilpas i en bikini eller ikke have lyst til shorts, selv når termometeret rammer 28 grader. Det er okay at vælge lange bukser og sige nej til stranden. At være glad for skyerne, der trækker ind. Det betyder ikke, at du er kedelig, utaknemmelig eller forkert. Det betyder bare, at du mærker efter, og det er langt sundere end at presse dig selv ind i en sommerform, der slet ikke passer til dig.
For ægte glæde kommer ikke af at præstere solbrændthed eller social aktivitet. Den kommer af at mærke efter, hvad du har brug for at give dig selv lov til at være præcis, som du er – også når solen skinner. Du må gerne blive indenfor. Du må gerne være træt. Du må gerne have brug for en pause. Du må gerne glæde dig over lyset uden at skulle gøre noget med det. Der findes ikke én rigtig måde at være i foråret eller sommeren på. Du behøver ikke smile, bare fordi solen gør.
Læs mere stof til eftertanke
Rådgivningen
