Sprog smitter – når du taler om din krop, lytter andre med
Vi efterligner ikke kun hinandens udseende – vi efterligner også hinandens ord. Når vi hører en veninde sige, at hun føler sig oppustet, eller en forælder tale om at skulle tabe sig, sætter det spor. Vores sprog skaber en fælles forståelse af krop og mad – en forståelse, som vi ofte tager til os uden at tænke over det. Ord er ikke bare ord. De påvirker ikke kun dem, der siger dem, men også dem, der lytter – og ofte smitter de langt mere, end vi tror.
Har du nogensinde hørt en forælder sige: “Jeg har virkelig ikke godt af det her” eller “Efter jul må jeg altså på kur”? Måske det bare blev sagt i forbifarten, måske med et grin – men ordene sætter sig fast. Ikke kun i hukommelsen, men i selvbilledet. For hvad betyder det, når den person, du spejler dig mest i, giver udtryk for, at deres krop ikke er god nok? At de bør være mindre, spise mindre, fylde mindre?
Børn lærer ikke kun af det, vi siger direkte til dem – de opfanger også de ord, blikke og suk, vi sender mod os selv. Det ekstra tjek i spejlet, den lille bemærkning om, at bukserne strammer, eller et opgivende suk efter en dessert – alt sammen sender et budskab om, hvordan en krop bør være. De små, næsten umærkelige øjeblikke, hvor vi kommenterer vores vægt eller madvaner, bliver til tavs læring.
Når vi siger, at vi har spist for meget, eller nævner, at vi må “stramme op” efter weekenden, viser vi dem, at kroppen ikke bare kan eksistere – den skal vurderes, kontrolleres og optimeres. Når motion omtales som noget, der skal “forbrænde” det spiste, kan det efterlade indtrykket af, at mad er noget, man skal gøre sig fortjent til.
Vi tænker måske ikke over det. Men sprog skaber virkeligheder – og det smitter.
Hvordan vi taler om os selv, betyder noget
Jasmin Lind tænker meget over, hvordan sprog smitter. I fjerde afsnit af podcasten Sig det højt fortæller Jasmin, hvordan hun som nybagt mor er blevet meget bevidst om, hvordan hun taler om sin krop foran sin datter.
Hvordan jeg og Mika snakker om os selv, er virkelig vigtigt for mig. At vi taler godt om os selv og har et positivt mindset – både om os selv og hende – er noget, jeg virkelig vil gå op i.
Ord skaber normer – og normer skaber pres
Men det er ikke kun børn, der lytter. Det gør vores venner, søskende og kolleger også.
Måske har du hørt en kollega sige: “Ej, jeg er godt nok mæt nu,” mens halvdelen af tallerkenen stadig er fyldt – selv har du lyst til en portion mere. Eller måske har en veninde sagt: “Ej, jeg føler mig helt vildt oppustet og tyk i dag” – og pludselig mærket tvivlen snige sig ind? Måske kigger du ned ad dig selv og tænker: “Jeg er jo større end hende – hvad tænker hun så ikke om mig?” Eller måske handler det slet ikke om, hvad hun tænker om dig – men om, at du nu også selv føler dig for stor?
Ifølge Skolebørnsundersøgelsen fra 2022 føler næsten halvdelen af piger i 7. og 9. klasse sig for tykke. Blandt drengene gælder det knap en fjerdedel. Men bemærk – det handler ikke om vægt. Det handler om følelser – og følelser opstår ikke i et tomrum. De formes af de ord, vi hører, og de idealer, vi spejler os i.
Vi lever i et præstationssamfund, hvor optimering er målet – også når det gælder kroppen. Måske siger vi højt, at vi “bør tabe os fem kilo”, før andre kan nå at tænke det. Måske taler vi ned om vores krop for at tage kontrollen over, hvordan andre ser os. Men skaber det ikke bare endnu et pres? Et kollektivt pres for, at vi alle bør tale dårligt om vores kroppe – fordi det værste, man kan være, er den, der ikke selv er bevidst om det – eller er det?
Psykiater og professor Finn Skårderud beskriver det som en social lidelse, når vi konstant sammenligner os med andre. Vores tanker og følelser er ikke længere kun vores egne, men en del af et større kollektivt mønster. Vi tilpasser os de normer og idealer, vi opfatter hos andre – og fastholder dem gennem sproget. Når vi spejler os i hinanden, bliver kropsutilfredshed ikke bare en individuel følelse, men en fælles tilstand, der smitter gennem de ord, vi bruger, og de relationer, vi indgår i.
Men hvis ord kan fastholde os i et negativt syn på kroppen, kan de også løsne grebet og skabe en ny fortælling.
Lad os tale kroppen op – ikke ned
For kroppen er så meget mere end det, vi ser i spejlet. Den bærer os gennem livet. Den lader os danse, kramme, løbe, grine og mærke solen på huden. Den heler os, når vi bliver syge. Den holder os oprejste, selv på de dage, hvor vi føler os tunge af bekymringer.
Det var noget, Jasmin for alvor blev bevidst om, da hun blev gravid. Før graviditeten fyldte tankerne om vægt og strækmærker, men da hun mærkede sit barn vokse, ændrede perspektivet sig.
Da jeg først blev gravid, var det bare ikke det, der var det vigtige. Det er ikke min krop, der er det vigtige – det er fokus på min datter.
Pludselig var kroppen ikke noget, der skulle kontrolleres, men noget, der skabte liv.
Og det er sådan, vi bør tale og tænke om den. Med respekt for alt det, den gør for os – ikke kun med fokus på, hvordan den ser ud.
Så næste gang du taler om din krop – hvad enten det er til dit barn, din veninde eller dig selv – så vælg ord, der bygger op i stedet for at bryde ned. Det kan være første skridt mod en kultur, hvor vi taler hinanden – og os selv – stærkere.
Læs mere stof til eftertanke
Rådgivningen
