Spiseforstyrrelser

Hvad er en spiseforstyrrelse?

Personer med en spiseforstyrrelse er stærkt optaget af mad, krop og vægt og lader sig styre af de tanker og følelser der er forbundet hermed. Det ekstreme fokus på mad er en begrænsning i hverdagen. Spiseforstyrrelsen har store konsekvenser for det fysiske og psykiske helbred såvel som den berørtes sociale liv. 

I diagnosesystemet inddeles spiseforstyrrelser i tre hoveddiagnoser: anoreksi, bulimi og tvangsoverspisning (BED). En stor del af dem, der henvender sig med en spiseforstyrrelse, opfylder dog kun nogle af diagnosekriterierne for enten anoreksi, bulimi eller BED, og de har det man kalder en atypisk spiseforstyrrelse, fx atypisk anoreksi, eller en uspecificeret spiseforstyrrelse. 

Spiseforstyrrelser er forbundet med den højeste dødelighed blandt alle psykiatriske diagnoser. Anoreksi er den mest livstruende.

Anoreksi er kendetegnet ved en frygt for at tage på og et stort ønske om at tabe sig. Personer med anoreksi undgår oftest at spise og er overdrevet fysisk aktive for at øge kalorieforbrændingen.    

Bulimi er kendetegnet ved et tab af kontrol over spisning, der fører til overspisninger og er efterfuldt af systematisk kompenserende adfærd i form af f.eks. opkastning, faste eller misbrug af afføringsmidler.

BED er kendetegnet ved tvangsmæssige overspisninger efterfulgt af en stor skam- og skyldfølelse uden systematisk kompenserende adfærd.

Du kan læse mere om de forskellige spiseforstyrrelser, deres symptomer og årsagerne bag under de forskellige spiseforstyrrelser.

Hvor mange har en spiseforstyrrelse?

Det præcise antal mennesker i Danmark, der lever med en spiseforstyrrelse, er vanskeligt at fastslå, fordi det langt fra er alle, der søger hjælp. Nogle er endda ikke selv klar over, at deres tanke- og handlemønster er så indgribende og tvangspræget, at de har en sygdom. Andre skjuler deres sygdom og ønsker ikke behandling. Nogle bevæger sig mellem forskellige typer af spiseforstyrrelser og alvorsgrader, mens andre kun opfylder nogle af diagnosekriterierne for en spiseforstyrrelse. Samtidig er der en stor gruppe mennesker med andre typer af spiseforstyrrelser, som fx ortoreksi og megareksi, der endnu ikke er anerkendte diagnoser og dermed ikke indgår i sundhedsvæsenets opgørelser. Der er således et betydeligt mørketal for antallet af personer med spiseforstyrrelser.

Det er dog muligt at lave et estimat af udbredelsen af spiseforstyrrelser på baggrund af international forskning. På baggrund af resultaterne i et studie fra Australien og USA i 2021 vurderer Somenta, at omkring 98.000 danskere har en spiseforstyrrelse i mild, moderat eller svær grad.

Fordelingen mellem forskellige spiseforstyrrelser er 37.000 med tvangsoverspisning (også kaldet binge eating disorder forkortet BED), 11.000 med bulimi, 7.000 med anoreksi og 43.000 med en anden spiseforstyrrelse. Andre spiseforstyrrelser dækker blandt andet personer med ortoreksi og megareksi.

Hvem får spiseforstyrrelser?

Der er forskel på, hvornår i livet de forskellige spiseforstyrrelser opstår.

Spiseforstyrrelser rammer oftest piger og kvinder, men drenge og mænd kan også udvikle en spiseforstyrrelse. Nyere forskningsresultater (se fx denne forskningsartikel fra et hold italienske forskere) tyder på, at andelen af mænd med spiseforstyrrelser er større end tidligere antaget. Da både forskere og sundhedspersonale har været mere opmærksomme på de symptomer, der oftere ses hos kvinder, har mænd med spiseforstyrrelser i højere grad kunnet gå under radaren.

Ud fra international forskning estimerer vi, at mænd udgør omkring 20 % af dem, der har en spiseforstyrrelse i Danmark. BED er den spiseforstyrrelse, hvor mænd udgør den største andel.

International forskning peger på, at unge og voksne LGBT+-personer er i øget risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse eller forstyrret spiseadfærd sammenlignet med heteroseksuelle og ciskønnede unge og voksne. Fx viser en undersøgelse blandt britiske unge, at seksuelle minoriteter har en øget risiko for forstyrret spiseadfærd sammenlignet med heteroseksuelle unge. Og en undersøgelse blandt amerikanske studerende viser, at forekomsten af spiseforstyrrelser og forstyrret spiseadfærd inden for det seneste år er større blandt transkønnede i forhold til ciskønnede studerende.

I Danmark viste en undersøgelse fra LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark i 2021, at 40 % af 13-25-årige danske LGBTQ+-personer har symptomer på eller udviser risikoadfærd for en spiseforstyrrelse. Det er markant flere end deres jævnaldrende.

Risikoadfærd for spiseforstyrrelser

En række undersøgelser har afdækket, hvor mange mennesker, der er i risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse. I de undersøgelser spørges der ind til adfærd, der kan lede til en spiseforstyrrelse, og som dermed udgør en risiko for at udvikle en egentlig spiseforstyrrelse. Det kan fx handle om, at de ikke kan lide at spise sammen med andre, får dårlig samvittighed, når de spiser slik, eller at de kaster op efter at have spist.

Statens Institut for Folkesundhed offentliggjorde i 2025 en undersøgelse af risikoadfærd for spiseforstyrrelser blandt kvinder i Danmark. Undersøgelsen viste en fordobling af kvinder med risikoadfærd fra 2000 til 2023. Ifølge undersøgelsen er andelen af kvinder på 16 år eller derover, der udviser risikoadfærd for spiseforstyrrelser, steget fra 10 % i 2000 til 21 % i 2023.

En undersøgelse foretaget af Børnerådet i 2020 kom frem til, at 54 % af unge i 9. klasse udviser et eller flere symptomer på risikoadfærd for en spiseforstyrrelse. Af undersøgelsen fremgår det, at flere piger (63 %) end drenge (46 %) udviser symptomer på risikoadfærd. Undersøgelsen peger desuden på en sammenhæng mellem risikoadfærd for en spiseforstyrrelse og ensomhed, da 25 % af de unge med risikoadfærd er ensomme, mens det tilsvarende tal er 5 % for de unge uden risikoadfærd. Undersøgelsen siger ikke noget om, hvor udbredt risikoadfærd er for børn og unge, som hverken identificerer sig som dreng eller pige.

Tal om behandling

I 2017 var 2.958 børn, unge og voksne i behandling for en spiseforstyrrelse enten i det psykiatriske eller det somatiske sygehusvæsen. Størstedelen var i behandling for spiseforstyrrelsen anoreksi og atypisk anoreksi, mens en mindre del var i behandling for bulimi og en atypisk bulimi. Fordelingen ser således ud:

Anoreksi og atypisk anoreksi: 70 % (2.069)

Bulimi og atypisk bulimi: 30 % (889)

Når BED ikke er medregnet, skyldes det, at denne spiseforstyrrelse ikke var en anerkendt diagnose i 2017, hvorfor det ikke var muligt at få behandling for BED i sygehusregi.

Bemærk at antallet af personer, som er i behandling for en spiseforstyrrelse i almen praksis, kommunalt regi eller som modtager behandling hos en psykolog eller terapeut, kendes ikke og derfor ikke indgår i disse tal.

Det anslås, at fordelingen af de forskellige spiseforstyrrelser i befolkningen ser således ud: Anoreksi 7 %, bulimi 40 % og BED 53 %. Det er derfor en forholdsvis større andel af personer med anoreksi, der kommer i behandling sammenlignet med de øvrige spiseforstyrrelser. Dette kan skyldes, at bulimi kan være lettere at skjule for omgivelserne. 

Af de 2.958, der var i behandling for en spiseforstyrrelse var 912 (31 %) børn og unge og 2.046 voksne. Kønsfordelingen for børn og voksne var stort set ens. Blandt børn var 92 % piger, mens 8 % drenge, og for voksne var 96 % kvinder og 4 % mænd.

Kun få børn (10 %) var i behandling for bulimi og atypisk bulimi. En forklaring på dette kan være, at bulimi debuterer senere end anoreksi. Desuden er bulimi en spiseforstyrrelse, der lettere kan skjules for omgivelserne sammenlignet med anoreksi, hvorfor en del først kommer i behandling for denne spiseforstyrrelse sent i forløbet.

Atypiske spiseforstyrrelser

I 2017 var der samlet 1.841 (62 %) børn og voksne i behandling for anoreksi og bulimi og 1.117 (38 %) for en atypisk spiseforstyrrelse (atypisk anoreksi eller atypisk bulimi).  Når man lider af en atypisk spiseforstyrrelse betyder det, at man ikke lever op til diagnosekriterier for anoreksi eller bulimi, men stadigvæk har mange af symptomerne på en spiseforstyrrelse.

Når 38 % af patienterne diagnosticeres med en atypisk spiseforstyrrelse, hænger det sammen med diagnosekoderne i diagnosemanualen ICD-10, hvis diagnosekodning resulterer i mange uspecificerede/atypiske spiseforstyrrelser. Det forventes, at der med implementeringen af den nye diagnosemanual ICD-11 vil være færre patienter, som diagnosticeres med en atypisk spiseforstyrrelse.

I ICD-11 er der bl.a. blevet tilføjet flere spiseforstyrrelser såsom spiseforstyrrelsen BED og man har revideret diagnosekriterierne for anoreksi og bulimi. Eksempelvis er BMI-tærsklen for diagnosen anoreksi rykket til <18,5, hvor den i ICD-10 er <17,5. Desuden skal patienten have været normalvægtig i mindst ét år før diagnosen kan ophæves.

Symptomer på en spiseforstyrrelse

Der kan være mange symptomer på en spiseforstyrrelse samt stor forskel på, hvor tydeligt disse er for omverdenen.

Personer med en spiseforstyrrelse er overoptaget af mad. De undlader typisk spisesituationer og/eller ønsker at spise alene, enten fordi de er flove eller føler de mister kontrol over situationen. De føler stor utilfredshed med egen krop og prøver ofte at skjule deres krop. De undgår derfor typisk aktiviteter, hvor kroppen synliggøres for andre.

Det store fokus på mad, krop og vægt efterlader ikke meget plads til andet. Personen med en spiseforstyrrelse undgår oftest sociale arrangementer samt isolerer sig. De har typisk meget lavt selvtillid og sætter sig selv til side i forsøget at gøre alle andre tilfredse. 

Af fysiske symptomer ses blandt andet manglende energi, træthed, tristhed grænsende til depressiv sindstilstand og koncentrationsbesvær. Derudover kan der opstå forstoppelse, mavepine, hovedpine og svimmelhed. 

Hvis du fornemmer, at der er noget galt eller bemærker et eller flere af ovenstående symptomer hos dig selv eller en anden, er det vigtigt, at du handler. Hvis det er dig selv, du er bekymret for, er det vigtigt, at du søger hjælp og støtte hos dine nærmeste, hos os eller din læge. Hvis det er en anden, er det vigtig, at du udtrykker din bekymring og omsorg over for personen. Tilbyd din hjælp eller sørg for, at han/hun får hjælp på anden vis, fx familie, hos os eller vedkommendes læge.

Fem tegn på, at du måske lider af en spiseforstyrrelse

Er du i tvivl? Lær mere om tegn på spiseforstyrrelser og få indsigt i symptomer og hjælp. Tag første skridt mod støtte i dag – læs mere her.

---

Læs mere