Har jeg en spiseforstyrrelse?

Så hvordan ved man, om man har en spiseforstyrrelse?

En reel vurdering af, om man har en spiseforstyrrelse, kræver en samtale med en fagperson, typisk en læge eller psykolog med erfaring inden for området. Diagnosen stilles ud fra en række kriterier, der er beskrevet i det psykiatriske diagnosesystem (ICD-10 eller DSM-5), og det kræver professionel indsigt at vurdere symptomerne i en bredere sammenhæng. 

Men en ting er symptomer og kliniske diagnosekriterier. Noget andet er, hvordan det føles at have en spiseforstyrrelse. 

Hvordan føles det at have en spiseforstyrrelse, og hvorfor hjælper en test ikke altid?

Mange, der skriver til os i rådgivningen, fortæller, at de først har søgt efter en test, der kan give dem et svar på deres bekymringer: Har jeg en spiseforstyrrelse? Det forstår vi godt, men spiseforstyrrelser er sjældent noget, man kan finde et entydigt svar på i en online test.

Vi møder nemlig også mange, der ender med at opdage, at deres oplevelse ikke passer ind i de skemaer, som tests tilbyder. Det vil vi gerne komme til livs, uden at du står tilbage uden svar. 

Derfor har vi herunder samlet eksempler fra mennesker med en spiseforstyrrelse, der har delt deres oplevelser, følelser og tanker med os. Måske kan du genkende dig selv, eller en du holder af, i deres beskrivelser af spiseforstyrrelsen. 

Hvis du derudover har lyst til at læse om symptomerne og diagnosekriterierne for de mest udbredte spiseforstyrrelser, kan du besøge vores videnside her.

Frygten for at vokse ud af sit tøj

I podcasten Sig det højt fortæller Sofie Martinussen, som lever med en atypisk spiseforstyrrelse, om et hverdagsscenarie:

“Hver gang jeg tager et stykke tøj på – fx et par bukser – og de har passet fint dagen inden. Hvis jeg så spiser noget usundt om aftenen, jamen så tror jeg jo ikke, jeg kan passe bukserne dagen efter.”

Denne frygt og kropsfokusering fylder for mange. Det er ikke altid logisk – men følelsen er ægte og styrende. 

Du kan lytte til hele Sofies fortælling herunder eller på diverse podcastplatforme.

Hemmeligheder, løgne og skam

En bruger af vores rådgivning fortæller, at hendes humør hver dag afhænger af, hvad badevægten viser om morgenen. Hvis vægten er steget – blot få gram – mærker hun panik og forsøger at springe morgenmaden over som kompensation. Men fordi hendes kæreste tidligere har kommenteret på, at hun spiser meget lidt, eller helt springer måltider over, pakker hun en yoghurt og en banan og siger, hun vil spise i toget på vej til studiet. På gaden smider hun det i en skraldespand.

“Jeg elsker ham jo. Men han kender mig ikke, som jeg virkelig er. Jeg skammer mig over at lyve. Igen.”

Vi hører igen og igen, hvordan spiseforstyrrelser, uanset form, medfører hemmeligheder og løgne, hvor den ramte mærker skyld over at være uærlig. 

Spiseforstyrrelser lever i det skjulte

Mette Fuglsang levede med binge eating disorder (tvangsoverspisning) op gennem sine 20’ere, mens hun boede sammen med sin kæreste. Hun fortæller, hvordan hendes overspisninger altid foregik i skjul:

“Jeg stod ude i brusebadet og rakte en våd arm ud efter endnu et stykke chokolade. Og så ét mere, og ét mere. Jeg ville ikke have, at min kæreste opdagede det.”

Efterfølgende tænkte hun skamfuldt: “Det her var sidste gang.” Men det var det ikke. 

Du kan læse hele Mettes historie her.

At spiseforstyrrelsen lever i det skjulte, gælder ikke kun for mennesker med binge eating disorder. Det kan lige så vel gælde for mennesker med anoreksi, der træner i hemmelighed eller mennesker med bulimi, der forsøger at have lydløse opkastninger, så deres nærmeste ikke opdager det.

Intet overskud til at være social

Mange fortæller, at de begynder at undgå sociale arrangementer, særligt dem med mad. Ikke fordi de ikke vil være sammen med andre, men fordi tankerne larmer:

“Alle holder øje med, hvor meget jeg spiser.”
 “De synes alle sammen, jeg er tyk.”
 “Hvordan undgår jeg at spise, uden nogen opdager det?”

Nogle fortæller også om mavepine eller hovedpine, som skyldes deres spisemønster, og som gør det endnu sværere at være nærværende.

Andre typiske følelser, tanker og oplevelser

Vi kunne komme med mange flere konkrete eksempler fra mennesker, vi taler med. Hvis du ikke helt genkender dig selv i fortællingerne ovenfor, så får du her en kort oversigt over nogle andre følelser og mønstre, vi ofte møder:

Kompenserende adfærd som at løbe, cykle eller gå en ekstra lang tur, uden de pårørende opdager det, hvis man ikke har overholdt spiseforstyrrelsens regler.

• Et behov for kontrol gennem kost og motion. Omvendt kan mennesker med tvangsoverspisninger opleve et stort kontroltab, og at de ikke ‘kan styre’ eller ‘stoppe’ med at spise.
• Små ritualer som at tjekke kroppen flere gange dagligt i spejle. Eller bevidst helt undgå spejle.
• Konstant tankemylder om mad, som flere kalder ‘madstøj’: hvad skal jeg spise, hvor meget skal jeg spise, hvornår skal jeg spise?
• Leve ud fra en række regler for ens kost og motion. Reglerne kan virke ulogiske for de pårørende, men for den ramte er det essentielt at følge dem.
• Humøret kan blive meget påvirket, hvis reglerne ikke følges til punkt og prikke, hvorfor mange pårørende oplever, at den ramte let bliver irritabel, vred eller ked af det.
• Kompenserende adfærd som at løbe, cykle eller gå en ekstra lang tur, uden de pårørende opdager det, hvis man ikke har overholdt spiseforstyrrelsens regler.

Du behøver ikke have en diagnose for at søge hjælp

Du skal ikke være sikker på, at du har en spiseforstyrrelse, før du rækker ud. Måske mærker du bare, at noget ikke føles rigtigt. Måske fylder tanker om mad og krop for meget. Eller måske bekymrer du dig om en ven, søster eller kæreste.

Hvis du genkender dig selv i nogle af disse følelser og situationer, eller hvis du fortsat sidder med spørgsmål som “har jeg en spiseforstyrrelse”, så er det helt i orden at række ud. Vi er her for at lytte og hjælpe dig – ikke for at teste dig.

Rådgivningen

I vores gratis rådgivning kan du få støtte til at håndtere en spiseforstyrrelse eller selvskade både som pårørende og ramt.

---

Læs mere