Bag det lykkelige scanningsbillede
Graviditet fremstilles ofte som noget smukt, lykkeligt og meningsfuldt – især på sociale medier. Men hvad sker der, når man ikke kan genkende den fortælling? Hos Somenta er vi meget optaget af de idealer, der præger vores syn på kroppen og skaber et pres for at leve op til bestemte fortællinger. For selv når kroppen er gravid, er det som om, at vi ikke kan få lov til at slippe kontrollen og kravet om præstation og perfektion.
Et hurtigt scroll gennem vores elskede Instagram feed, og du vil med stor sandsynlighed støde på det: En lille hvid test med to lyserøde streger, lyden af et hjerte der slår med svimlende hast, mens kameraet filmer en sort/hvid-skærm fra en ultralydsscanning, mirror selfies af runde maver, der kærligt bliver aet af en hånd og smilet på den gravide og forventningsfulde kvinde. Det må være lykke. Det ser ud som lykke.
Men er det hele billedet?
Siden sociale medier blev en fast del af vores liv i slutningen af 00’erne, har vi iscenesat vores hverdagsliv i et online univers, hvor vi kan styre fortællingen om, hvem vi er. Og graviditeter er ingen undtagelse.
Vi dokumenterer vores graviditeter gennem trends som “pregnancy reveals”, “bump updates” og “baby showers”. Vi viser før- og efterbilleder af vores maver, når vi har født. Vi indretter babyværelser og køber tøj til den lille ny. Vi omtaler barnet med kælenavne som “baby A”, “lillebror” og “lille fis”, så vores barn allerede har fået en digital identitet, før vi overhovedet har født – alt sammen pakket ind i en glædesfyldt stemning. For som tidligere generationer har fortalt os, så er det at få børn den største gave i livet, og måske er det derfor, vi gerne vil se så lykkelige ud, mens vi går og venter på det lille liv.
For influencer, Victoria Lundager, blev det hurtigt tydeligt, at der fandtes en bestemt fortælling om graviditeter på Instagram: Den lykkelige og planlagte graviditet.
“Helt fra starten ser man videoer, hvor folk viser graviditetstestens to positive streger frem til kameraet og efterfølgende kigger på den og græder af lykke. Da jeg selv stod med en positiv test i hånden og havde det anderledes, mærkede jeg et clash,” fortæller hun.
Når vi portrætterer vores graviditeter, er vi med til at skabe en fælles fortælling, et ideal, om hvordan den “rigtige” graviditet ser ud og føles. Vi tænker måske ikke over det, når vi trykker “del” på samarbejdsopslaget med vores partner, hvor vi holder et scanningsbillede op foran linsen, mens vi lykkeligt kigger ind i hinandens øjne. For hvor stor betydning har vores graviditet egentlig for dem, der ikke kender os?
Spørger vi Victoria har det faktisk en ret stor betydning – i hvert fald når ens egen graviditet ikke er planlagt, og man ser par efter par dele “en lykkelig nyhed”.
“Hele første trimester gik jeg rundt og var faktisk ret ked af, at jeg var gravid, og det at andre mennesker så glade ud måtte betyde, at det var det rigtige for dem. Hvis jeg så havde en anden reaktion, som var totalt kontra deres, betød det så, at der var noget galt med mig? Jeg begyndte at få tanker som, ‘er mine følelser lige nu et udtryk for, at vi slet ikke skal have det her barn?’” fortæller Victoria.
Heldigvis fik Victorias jordemoder hende på andre tanker. Hun fortalte hende nemlig, at der var intet galt med hende, og det samme gjorde over 100 andre mennesker, da hun delte en videodagbog fra sit første trimester.
“Jeg fik over 100 beskeder fra folk, der har skrevet ‘sådan der havde jeg det også’ – selv fra folk, der inderligt ønskede sig et barn, og som havde været i fertilitetsbehandling, men som slet ikke var glade det første trimester, da de endelig blev gravide,” fortæller Victoria.
Når andres lykke gør ondt
En anden kvinde, der har delt sine oplevelser med graviditet, er model og influencer, Malene Riis. Sommeren 2024 stod hun med en positiv graviditetstest i hånden, men 12 uger senere sluttede det. Til nakkefoldsscanningen fik hende og hendes kæreste beskeden: Jeres barn har et hjerte, der slår, men en for stor nakkefold og dermed høj risiko for alvorlige misdannelser. De valgte at få en abort.
“Efter aborten følte jeg mig så trist og tom indvendigt, og jeg følte mig helt alene i verden. Det føltes som om, der ikke var nogen andre, der havde oplevet det samme, eller kunne sætte sig i mit sted,” fortæller Malene.
Hun delte et opslag på sin Instagram om aborten, som nåede ud til over 4,5 millioner mennesker – langt udover Danmarks grænser – og beskederne væltede ind.
“Jeg tror, opslaget rørte noget i folk, og der er jo forskellige former for aborter og årsager bag, men uanset hvilken type abort man har oplevet og hvorfor, så er følelsen den samme. Vi har alle mistet,” fortæller Malene.
De mange støttende og anerkende beskeder gav Malene en følelse af “sisterhood”, som gjorde at følelsen af ensomhed langsomt blev mindre. Men trods det drømmer hun stadig om at blive gravid, og det ønske er ikke altid helt nemt at bære rundt på, når Instagram feedet stadig er fyldt med graviditetsannonceringer, gender reveals og det første billede af den lille ny, hvor sløret endelig bliver løftet for “baby A’s” fulde navn.
“Jeg har været nødt til at slukke for nogle profiler, fordi det blev for meget i forhold til, hvor jeg selv stod – selv hvis de delte, hvor hårdt det også kunne være at være gravid. Det blev svært at se med, uanset om det var rosenrødt eller ej, fordi det hele var en påmindelse om det, jeg selv havde mistet, og som jeg virkelig fortsat ønsker mig,” fortæller Malene.
For Malene ser ikke kun den perfekte og lykkelige graviditet på Instagram. Hun ser også den svære graviditet med kvalme, kroppe der forandrer sig med lynets hast, og øjne der græder, fordi det hele er overvældende og angstprovokerende. Det er fortællinger, der forsøger at skubbe til idealet og skabe plads til det uperfekte og menneskelige.
Sameksistens – når graviditeten ikke kun er én ting
Trods Malene og Victoria er to forskellige kvinder, med to forskellige graviditeter og to forskellige oplevelser, vender de begge tilbage til det samme ord, da vi snakker med dem: Sameksistens. Et ord, der måske kan hjælpe os med at forstå det, vi ikke altid ser på sociale medier. At det er muligt at føle glæde og sorg på én gang. At man kan længes og samtidig være bange. At man kan glæde sig til et barn – og alligevel være i tvivl om, man overhovedet er klar.
For Victoria har det handlet om at rumme både lykkelige og ulykkelige følelser på samme tid, og at ingen af følelserne var forkerte.
“Der er flere nuancer til en graviditet, og det ikke er så sort/hvidt, fordi for mig har min graviditet hverken kun været dårlig eller god. Jeg glæder mig helt vildt, samtidig med at jeg er sygt overvældet. Jeg har det godt i min krop, men er samtidig sygt træt. Kan vi ikke bare anerkende, at alt det godt kan sameksistere?” Fortæller hun.
For Malene har det handlet om selv at være i sorg og stadig glæde sig på andres vegne.
“Jeg har både været glad på mine veninders vegne, som lige er blevet gravide, og så er jeg gået hjem for at græde bagefter. Det kan godt sameksistere,” fortæller hun.
Deres historier er vidt forskellige, og alligevel har de noget til fælles: De bryder med idéen om, at der kun er én rigtig måde at være gravid på. Måske er det netop sameksistens, vi skal tage med os næste gang, vi ser endnu et scanningsbillede. En påmindelse om at graviditet ikke kun er en lykkelig tilstand, men også rummer usikkerhed, smerte, håb, ambivalens og sorg. At der bag det perfekte billede altid findes et virkeligt menneske – med virkelige følelser.
Og at vi, i fællesskab, må give hinanden plads til at være i det hele.
Læs mere stof til eftertanke
Rådgivningen
