LGBTQ+-personer er i øget risiko for at udvikle spiseforstyrrelser og selvskade
At vokse op og finde sig selv er for mange en udfordrende proces. For mange LGBTQ+-personer er denne rejse forbundet med ekstra lag af skam, usikkerhed og diskrimination. Men hvordan hænger det sammen med spiseforstyrrelser og selvskade? Hvorfor er nogle mennesker i øget risiko?
Udefra ser vi ofte LGBTQ+-miljøet som et festligt, inkluderende fællesskab, hvor der er plads til alle. Pride-parader, regnbueflag og budskaber om kærlighed og accept skaber et billede af et miljø, hvor mangfoldighed hyldes. Men under overfladen kæmper mange LGBTQ+-personer med et enormt kropspres, internaliseret skam og urealistiske idealer.
For mange LGBTQ+-personer starter kampen mod kroppen allerede i barndommen. Denne kamp kan Nicklas Bøhm genkende. I podcasten Sig det højt fortæller han, hvordan gentagende homofobisk mobning plantede frø af selvhad:
Jeg blev mødt med kommentarer som ‘du mangler det ekstra ben’ eller ‘du burde være en kvinde’. Det fik mig til at tænke ‘burde jeg’? Og jeg begyndte at føle mig forkert i min krop og min sjæl.
LGBTQ+-personer oplever en markant højere risiko for at udvikle spiseforstyrrelser sammenlignet med heteroseksuelle. En dansk undersøgelse viser, at hele 40% af LGBTQ+-elever enten har eller har haft en spiseforstyrrelse, og 53% har udført selvskade. Det er alarmerende tal og understreger et alvorligt problem, der kræver mere opmærksomhed.
Den øgede sårbarhed kan tilskrives flere faktorer, herunder oplevelser af mobning, diskrimination og internaliseret homofobi. Mange LGBTQ+-personer vokser op i et samfund, hvor de konstant bliver gjort opmærksomme på, at de er anderledes. Det planter følelser af skam og utilstrækkelighed, som for nogle udvikler sig til forstyrret spisning eller selvskade. Samtidig føler mange sig alene i deres kamp, fordi deres oplevelser ofte ikke bliver taget alvorligt af familie, lærere eller sundhedsprofessionelle.
Overfald og tab af tillid
Ud over mobning og diskrimination har mange LGBTQ+-personer oplevet direkte fysisk vold. For Nicklas blev overgreb en del af hans virkelighed i en sådan grad, at han til sidst begyndte at se det som normalt.
Psykologen sagde til mig, at det ikke er normalt at blive overfaldet, men det var det blevet for mig. Derfor begyndte jeg at miste tilliden til de voksne.
Når man gentagne gange oplever overgreb uden at få den nødvendige beskyttelse eller anerkendelse fra samfundet, kan det føre til dyb mistillid og følelsen af at være overladt til sig selv. Mange LGBTQ+-personer udvikler destruktive strategier for at håndtere deres smerte, og for nogle bliver selvskade eller spiseforstyrrelse en måde at skabe en form for kontrol i en ellers kaotisk og utryg verden.
Kropsidealer i LGBTQ+-miljøet
Ud over samfundets generelle kropsidealer oplever mange LGBTQ+-personer et øget pres inden for deres egne miljøer. Nicklas beskriver, hvordan kropsidealerne i LGBTQ+-miljøet ofte forstærker et usundt forhold til kroppen.
Homo-verdenen er fuld af fobier, tykfobi, internaliseret homofobi … en valuta i homo-verdenen er at have sixpack og en meget maskulin krop.
For Nicklas blev spiseforstyrrelsen en reaktion på disse idealer.
Dette afspejler et større problem – ifølge en undersøgelse fra LGBT+ Danmark er LGBTQ+-personer overrepræsenteret i statistikkerne for spiseforstyrrelser. Presset for at leve op til en bestemt kropstype kan skabe mønstre, hvor mad og motion bliver en form for ekstern validering.
Det homoseksuelle miljø kan på mange måder være inkluderende og give en følelse af fællesskab og accept, men som Nicklas også fortæller er der en bagside. Han beskriver hvordan maskulinitetsidealer og kropsdyrkelse er fremtrædende i mange homoseksuelle kredse, og for nogle bliver det en kamp for at leve op til urealistiske kropsnormer.
Sociale medier og datingapps kan også bidrage til dette pres. Apps som Grindr, hvor billeder ofte er det primære udgangspunkt for kontakt, kan forstærke følelsen af, at ens krop skal leve op til bestemte standarder for at blive accepteret eller at man skal se ud på en bestemt måde, for at andre finder en interessant på et romantisk plan.
Det er essentielt at anerkende de unikke udfordringer, som homoseksuelle personer står overfor i relation til spiseforstyrrelser og selvskade. Gennem øget opmærksomhed, forståelse og målrettet støtte kan vi arbejde hen imod at reducere forekomsten af spiseforstyrrelser i LGBTQ+-miljøet og fremme mental sundhed for alle.
Har du brug for hjælp?
I samarbejde med LGBT+ Danmark arbejder vi for at blive endnu bedre til at støtte LGBT+-børn og -unge. Vores anonyme rådgivning er derfor også for dig, der bryder med samfundets normer for køn og seksualitet, og som har tanker om spiseforstyrrelser og selvskade.
Læs mere stof til eftertanke
Rådgivningen
