Spiseforstyrrelser
Tilbud til dig, der er berørt af en spiseforstyrrelse.
Er du 18-30 år, og er du berørt af mild til moderat grad af anoreksi, bulimi eller en atypisk spiseforstyrrelse? Eller har du tidligere været i behandling, men har brug for mere hjælp og støtte? Så er vores behandlingsforløb måske noget for dig.
Er du over 18 år og berørt af spiseforstyrrelsen tvangsoverspisning i mild til moderat grad? Så er vores behandlingsforløb måske noget for dig.
Oplever du, at træning, kostregler og tanker om kroppen fylder for meget i dit liv, og er du 18-30 år? Eller har du tidligere været i behandling for disse problematikker, men har brug for mere hjælp og støtte?
Vores samtalesaloner er tiltænkt som et behageligt og trygt fællesskab, hvor de gode samtaler er i fokus. Vi tror nemlig på, at gode samtaler i sig selv kan være helende – og at samtalesalonerne er en god måde at øve sig i at ytre sig.
Tilbuddet er til dig, der er fyldt 18 år, og som er godt på vej ud af en spiseforstyrrelse, men ønsker støtte på den sidste del af vejen. Du bliver matchet med en frivillig peer-støtte, der selv har haft en spiseforstyrrelse, og som brænder for at støtte dig i din tilbagevenden til livet og hverdagen.
Få en personlig og fortrolig rådgivningssamtale med en af vores frivillige rådgivere. Vi har rådgivninger i København, Odense, Aarhus og Aalborg, hvor du kan møde fysisk op. Hvis du bor langt fra en rådgivning, kan du booke tid til videorådgivning.
Vi tilbyder samtalegrupper til dig, der er fyldt 18 år, og som er berørt af anoreksi, bulimi eller tvangsoverspisning.