Vejen ind og ud af selvskade
Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade har undersøgt, hvorfor nogle unge begynder at skade sig selv, og hvordan hverdagen opleves blandt personer, der skader sig selv, samt hvordan de kommer ud af selvskaden igen. Formålet med undersøgelsen er at nedbryde myter, tabuer og fordomme over for personer, der skader sig selv. Undersøgelsen danner desuden grundlag for en række anbefalinger, der har til formål at styrke forebyggende, opsporende og støttende indsatser målrettet personer med selvskade.
Resultaterne peger på en række faktorer, der netop har haft betydning for både udvikling og vedligeholdelse af selvskade, men også for at selvskaden stopper igen. Det fremgår blandt andet, at deltagerne generelt har haft en barndom præget af fysisk og/eller psykisk omsorgssvigt, og hvor knytter faktorer som mobning, social mistrivsel, stress og manglende overskud som nogle af årsagerne til at de begynde at skade sig selv.
Den første selvskadeepisode er ofte en spontan handling, og karakteriseret af en følelse af, at alting er for meget samt ikke at kunne være i egen krop. Efterfølgende har selvskaden ofte udviklet sig, hvad angår både selvskademetoder, sværhedsgrad og hyppighed. Selvskaden har fungeret som en mestringsstrategi, men deltagerne rammes ofte af skam og dårlig samvittighed umiddelbart efter selvskadeepisoden.
Undersøgelsen viser endvidere, at vejen ud af selvskade er mangeartet, men flere har finder motivation til at stoppe selvskaden ved at vælge livet til og dermed selvskaden fra. At kunne vise eller fortælle andre om selvskaden, har også vist sig at have en vigtig betydning. Dog oplever nogle ikke at blive hørt eller taget seriøst.
Rapporten er fra 2015, og er baseret på 15 kvalitative interviews med personer, der tidligere har skadet sig selv.
