Et digt fra en mors synspunkt.
CUTTER
Jeg finder blodige servietter
i papirkurven.
Jeg ser røde striber på din arm.
Du sender mig et stjålent blik
og trækker ærmet ned over
”Hvorfor skærer du i dig selv?”
spørger jeg
Jeg lægger armen om dig
du kigger væk.
Ingen af os siger noget.
Hvad er det for en smerte
inden i dig
som du må dulme
med mere smerte?
Du føler dig ensom
at ingen forstår dig.
Jeg elsker dig
men lige nu
er det ikke helt nok.
Kære Mor
Tak for dit smukke og ærlige digt. Og tak, fordi du deler det med Brevkassen.
Dit digt berører mig. Jeg er også mor, og intet er sværere end at stå på sidelinjen og være vidne til sit barns smerte.
Jeg mærker både din kærlighed og din bekymring og tænker på, om du kunne have lyst til at lette dit hjerte yderligere?
Jeg linker til vores tilbud for pårørende. Måske vil du tænke over, om det kunne være noget for dig?
Mit mor-hjerte tænker også på, om du mon har kunnet tale lidt med dit barn? Eller måske er det for svært for jer begge?
Jeg tænker, at I hver især bærer på en smerte. Du, som mor. Og dit barn, der gør skade på sig selv.
Det kan være uendeligt svært at nå ind til et menneske, der selvskader. Og uendeligt svært at forstå, hvor smerten kommer fra.
Mennesket, der selvskader, finder trøst, ro og lindring i en eller anden form ved at selvskade. Gad vide, hvad der er svært for dit barn? Måske er der intet, du kan se i dit barns liv, som kan forklare situationen. Men det er vigtigt for dit barn at komme videre på den rejse, det er at finde roden til selvskaden for med tiden at kunne slippe den igen. Og at få hjælp til det.
Måske er dit barn allerede blevet tilbudt hjælp fra dig selv og andre? Måske afviser dit barn alle tiltag? Eller måske er der søgt hjælp, som viste sig at være utilstrækkelig?
Mon dit barn kunne have lyst til at skrive eller ringe til os?
Mange af vores rådgivere har selv haft erfaring med selvskade eller en spiseforstyrrelse.
Vi har også et gratis samtaletilbud til børn og unge, der skader sig selv.
Du skriver i dit digt:
"Jeg elsker dig, men lige nu er det ikke helt nok."
Jeg er sikker på, at du gør dit allerbedste. Samtidig med at gøre sit bedste kan man godt række ud efter hjælp til både sit barn og sig selv. Tage en snak med ligesindede, egen læge, psykolog eller andre professionelle. Eller ringe til vores frivillige rådgivere på 7010 1818. Vi taler hver dag med forældre, der står i det samme som jer.
Ellers håber jeg, at mit svar kan give dig lidt luft og sætte spot på muligheder, selvom det er smerteligt at være dér, hvor I er lige nu.
Kærlige hilsener fra Brevkassen